Introduktion
Her på siden skriver jeg om hvordan tændrøret kommer til at give gnist.
Forløb
På svinghjulet sidder en forhøjning som passere tæt forbi pickuppen når motoren kører.
Pickup spolen sender signal til CDI-boksen.
CDI-boksen bestemmer ud fra hvor hurtig motoren kører og en "ignition advance" kurve hvornår tændrøret skal give gnist.
CDI-boksens kondensator aflades til tændspolen.
Tændspolen laver den lave spænding fra CDI-boksen om til højspænding til tændrøret.
Højspændingen mellem tændrørets elektroder får en gnist til at opstå.
Gnisten antænder benzin/luft blandingen i forbrændingskammeret.
Tændingspunkt
Tændingspunktet er det tidspunkt hvor tændrøret giver gnist og afhænger af hvor mange o/min motoren køre med.
Når motoren køre giver tændrøret gnist når stemplet næsten er øverst i kompressions takten.
Når motorens o/min stiger så bestemmer CDI-boksens "ignition advance" kurve at tændingspunktet skal foregå lidt tidligere.
Her ses et eksempel på hvordan tændingspunktet ændres ved forskellige motor hastigheder.
Her ses en "ignitions advance" kurve fra en XT50QT.
Det tidligste tidspunkt hvor tændrøret kan give gnist kaldes "full advance".
Selvom motorens o/min øges så vil tændingspunktet ikke blive tidligere end ved "full advance".
Pickuppen laver en "puls" med + og - spænding når forhøjningen på svinghjulet passere tæt forbi pickuppen.
Pulsen fra pickuppen laves i CDI-boksen om til 2 grund bølgeformer (waveform A og waveform B).
Waveform A markere hvornår forhøjningen passere pickuppen og ændres ikke af motorens hastighed.
Waveform A markere det tidligste og seneste tidspunkt for tændingspunktet.
Waveform B variere alt efter hvor mange o/min motoren køre med.
Her er linjerne markeret med N1 til N4.
N1 kan bruges ved lave o/min.
N2 kan bruges ved lidt højere o/min.
N3 kan bruges ved endnu højere o/min.
N4 kan bruges ved full advance.
Tændingspunktet (hvor tændrøret giver gnist) findes ved at lægge waveform A og waveform B oven på hinanden.
Punktet hvor linjerne krydser er tændingspunktet..
Hvis linjerne i waveform A og waveform B ikke krydser hinanden (N1) så er det forhøjningen på svinghjulet som bestemmer tændingspunktet. Så gives der gnist når forhøjningen forlader pickuppen.
Her ses hvor mange grader krumtapakslen er drejet ved de forskellige tændingspunktet.
Tændingspunktet variere her fra 10 til 35 grader før TDC.
Det tidligste tændingspunkt er her ved 35 grader før TDC (høj hastighed).
Det seneste tændingspunkt er her ved 10 grader før TDC (tomgang).
Her er en animation hvor man kan se hvordan tændrøret giver gnist tidligere jo højere o/min motoren køre med.
Og en animation med skærmbilleder fra et computerprogram.
Jeg går ud fra den røde linje er pickuppen og at den høje grønne linje er tændingspunktet.
Når motoren køre giver tændrøret gnist når stemplet næsten er øverst i kompressions takten.
Når motorens o/min stiger så bestemmer CDI-boksens "ignition advance" kurve at tændingspunktet skal foregå lidt tidligere.
Her ses et eksempel på hvordan tændingspunktet ændres ved forskellige motor hastigheder.
Her ses en "ignitions advance" kurve fra en XT50QT.
Det tidligste tidspunkt hvor tændrøret kan give gnist kaldes "full advance".
Selvom motorens o/min øges så vil tændingspunktet ikke blive tidligere end ved "full advance".
Pickuppen laver en "puls" med + og - spænding når forhøjningen på svinghjulet passere tæt forbi pickuppen.
Pulsen fra pickuppen laves i CDI-boksen om til 2 grund bølgeformer (waveform A og waveform B).
Waveform A markere hvornår forhøjningen passere pickuppen og ændres ikke af motorens hastighed.
Waveform A markere det tidligste og seneste tidspunkt for tændingspunktet.
Waveform B variere alt efter hvor mange o/min motoren køre med.
Her er linjerne markeret med N1 til N4.
N1 kan bruges ved lave o/min.
N2 kan bruges ved lidt højere o/min.
N3 kan bruges ved endnu højere o/min.
N4 kan bruges ved full advance.
Tændingspunktet (hvor tændrøret giver gnist) findes ved at lægge waveform A og waveform B oven på hinanden.
Punktet hvor linjerne krydser er tændingspunktet..
Hvis linjerne i waveform A og waveform B ikke krydser hinanden (N1) så er det forhøjningen på svinghjulet som bestemmer tændingspunktet. Så gives der gnist når forhøjningen forlader pickuppen.
Her ses hvor mange grader krumtapakslen er drejet ved de forskellige tændingspunktet.
Tændingspunktet variere her fra 10 til 35 grader før TDC.
Det tidligste tændingspunkt er her ved 35 grader før TDC (høj hastighed).
Det seneste tændingspunkt er her ved 10 grader før TDC (tomgang).
Her er en animation hvor man kan se hvordan tændrøret giver gnist tidligere jo højere o/min motoren køre med.
Og en animation med skærmbilleder fra et computerprogram.
Jeg går ud fra den røde linje er pickuppen og at den høje grønne linje er tændingspunktet.
pickup scr gate spark advance
GIF89a animation
GIF89a animation
oscilloscope-xsc1
GIF89a animation
GIF89a animation
CDI
En CDI er en boks med elektronik som styrer hvornår tændrøret skal give gnist.
Her ses 2 CDI-bokse.
Her ses en CDI med indbygget tændspole.
Elektronikken er indkapslet i kunstharpiks så fugt ikke kan komme ind.
CDI-boksen er oftest ikke justerbar.
Det vil sige det er ikke noget at indstille.
CDI-boksen har ingen bevægelige dele.
CDI-boksen indeholder en kondensator som fungerer ligesom et batteri.
Kondensatoren oplades af generatoren (AC CDI) eller batteriet (DC CDI) og aflades derefter hurtigt til tændspolen som øger spændingen (volt) og giver en gnist mellem tændrørets elektroder.
Tændingspunktet hvor tændrøret giver gnist variere alt efter hvor hurtigt motoren køre.
Jo hurtigere motoren køre jo tidligere vil tændrøret give gnist.
Der findes en grænse for hvor tidligt CDI-boksen vil sætte tændingspunktet og dette punkt kaldes full advance.
Her ses et diagram fra Piaggio Fly 150 cm³ hvor full advance opnås ved 6000 o/min og her giver tændrøret gnist når krumtapakslen er 26 grader før TDC.
Selvom motorens o/min øges over 6000 o/min så vil tændrøret fortsat give gnist når krumtapakslen er drejet til 26 grader før TDC.
Jeg har læst at CDI-boksen er designet til at øge spændingen til tændspolen efterhånden som motorens o/min øges.
Her ses 2 CDI-bokse.
Her ses en CDI med indbygget tændspole.
Elektronikken er indkapslet i kunstharpiks så fugt ikke kan komme ind.
CDI-boksen er oftest ikke justerbar.
Det vil sige det er ikke noget at indstille.
CDI-boksen har ingen bevægelige dele.
CDI-boksen indeholder en kondensator som fungerer ligesom et batteri.
På engelsk kaldes kondensator for "Capacitor".
Kondensatoren oplades af generatoren (AC CDI) eller batteriet (DC CDI) og aflades derefter hurtigt til tændspolen som øger spændingen (volt) og giver en gnist mellem tændrørets elektroder.
Sådan virker CDI-boksen
Kondensatoren oplades.
CDI-boksen får signal fra pickuppen.
CDI-boksen udregner hvornår tændrøret skal give gnist afhængig af motorens omdrejningshastighed.
Kondensatoren aflades til tændspolen.
Tændspolen laver de cirka 220 volt fra CDI-boksen om til cirka 20000 volt og tændrøret giver gnist.
(Nogle steder på nettet står at CDI-boksen afgiver cirka 400-600 volt og at tændspolen laver spændingen om til cirka 40000 volt.)
Efter som svinghjulet drejer 2 omgange før en 4 takt motor har gennemført sine 4 takter så vil jeg mene det foregår sådan her for på en 4 takt motor.
Og sådan her på en 2 takt motor.
CDI-boksen får signal fra pickuppen.
CDI-boksen udregner hvornår tændrøret skal give gnist afhængig af motorens omdrejningshastighed.
Kondensatoren aflades til tændspolen.
Tændspolen laver de cirka 220 volt fra CDI-boksen om til cirka 20000 volt og tændrøret giver gnist.
(Nogle steder på nettet står at CDI-boksen afgiver cirka 400-600 volt og at tændspolen laver spændingen om til cirka 40000 volt.)
Efter som svinghjulet drejer 2 omgange før en 4 takt motor har gennemført sine 4 takter så vil jeg mene det foregår sådan her for på en 4 takt motor.
Og sådan her på en 2 takt motor.
Tændingspunktet hvor tændrøret giver gnist variere alt efter hvor hurtigt motoren køre.
Jo hurtigere motoren køre jo tidligere vil tændrøret give gnist.
Der findes en grænse for hvor tidligt CDI-boksen vil sætte tændingspunktet og dette punkt kaldes full advance.
Her ses et diagram fra Piaggio Fly 150 cm³ hvor full advance opnås ved 6000 o/min og her giver tændrøret gnist når krumtapakslen er 26 grader før TDC.
Selvom motorens o/min øges over 6000 o/min så vil tændrøret fortsat give gnist når krumtapakslen er drejet til 26 grader før TDC.
Jeg har læst at CDI-boksen er designet til at øge spændingen til tændspolen efterhånden som motorens o/min øges.
CDI-boks typer
Nogle CDI-bokse får strøm fra batteriet og de kaldes DC CDI fordi de får jævnstrøm.
Andre CDI-bokse får strøm fra generatoren og de kaldes AC CDI fordi de får vekselstrøm.
DC CDI får cirka samme spænding fra batteriet lige meget hvor hurtigt motoren køre, som er en fordel ved de helt lave o/min.
AC CDI er afhængig af at motoren skal køre hurtigt nok så generatoren kan producerer spænding nok. Det kan være et problem ved de helt lave o/min.
DC CDI-bokse skulle gerne være lidt større end AC CDI-bokse fordi der skal være noget ekstra elektronik i men jeg kender ikke til nogen sikker måde at fastslå om en CDI er AC eller DC.
Her ses to AC CDI.
Her ses en DC CDI.
Andre CDI-bokse får strøm fra generatoren og de kaldes AC CDI fordi de får vekselstrøm.
DC CDI får cirka samme spænding fra batteriet lige meget hvor hurtigt motoren køre, som er en fordel ved de helt lave o/min.
AC CDI er afhængig af at motoren skal køre hurtigt nok så generatoren kan producerer spænding nok. Det kan være et problem ved de helt lave o/min.
DC CDI-bokse skulle gerne være lidt større end AC CDI-bokse fordi der skal være noget ekstra elektronik i men jeg kender ikke til nogen sikker måde at fastslå om en CDI er AC eller DC.
Her ses to AC CDI.
Her ses en DC CDI.
AC CDI
Får vekselstrøm fra generatoren.
cpi_olivercity_eldiagram_cdi_generator.jpg E 1182 KB
Her ses nogen eksempel på hvordan en AC CDI kan være forbundet
Dødmandsknap.
Generator.
Tændspole.
Stel.
Pickup.
Generator.
Tændspole.
Stel.
Pickup.
CDI ledningsdiagram
CDI ledningsdiagram
CDI ledningsdiagram
CDI stik med 4 ben forbundet til pickup stel tændspole generator
CDI stik forbindelser fra Baotian 139qma 139qmb motormanual
CDI fra Baotian 139qma 139qmb motormanual
AC CDI fra CPI Oliver City
CPI Oliver City
DC CDI
Får jævnstrøm fra batteriet.
Da DC CDI-boksen får jævnstrøm er der en ekstra DC/AC konverter hvilket gør boksen lidt større end en AC CDI-boks.
DC CDI giver mere præcis tændings timing og motoren er lettere at starte om vinteren (ifølge Wikipedia).
Da DC CDI-boksen får jævnstrøm er der en ekstra DC/AC konverter hvilket gør boksen lidt større end en AC CDI-boks.
DC CDI giver mere præcis tændings timing og motoren er lettere at starte om vinteren (ifølge Wikipedia).
På Kymco Super 8 4T er CDI-boksen forbundet med
Tændspole.
Lysstyringsboks.
Tændingslås (batteriets + terminal når tændingslåsen er drejet til ON).
Stel.
Automatisk choker (gennem en modstand).
Pickup.
Lysstyringsboks.
Tændingslås (batteriets + terminal når tændingslåsen er drejet til ON).
Stel.
Automatisk choker (gennem en modstand).
Pickup.
Adskilt
Her ses CDI-boksen fra en Kymco Super 8.
Elektronikken er omgivet af noget sort kunstharpiks som normalt er hårdt og svært at få af.
Men hvis man varmer kunstharpiksen med en varmepistol bliver det blødt og kan fjernes lidt af gangen.
Elektronikken er omgivet af noget sort kunstharpiks som normalt er hårdt og svært at få af.
Men hvis man varmer kunstharpiksen med en varmepistol bliver det blødt og kan fjernes lidt af gangen.
Kymco Super 8 4T CDI adskilt
Kymco Super 8 4T CDI adskilt
Kymco Super 8 4T CDI adskilt
Kymco Super 8 4T CDI adskilt
Kymco Super 8 4T CDI adskilt
Justerbare CDI
På justerbare CDI-bokse kan man justere hvor tidlig tændingen skal være med en lille skruetrækker.
Nogle CDI-bokse har desuden en ledning med en kontakt så man kan skifte mellem 2 forskellige indstillinger.
Det kan muligvis bruges til at skifte mellem 2 forskellige tophastigheder.
Nogle CDI-bokse har desuden en ledning med en kontakt så man kan skifte mellem 2 forskellige indstillinger.
Det kan muligvis bruges til at skifte mellem 2 forskellige tophastigheder.
TCI
TCI styrer ligesom CDI tændingstidspunktet men er bare lavet på en anden måde end en CDI-boks.
TCI findes blandt andet på Honda Zoomer og nogle Yamaha modeller.
TCI boksen har et mere simpelt design i forhold til CDI og den bruger ikke nogen kondensator.
TCI findes blandt andet på Honda Zoomer og nogle Yamaha modeller.
TCI boksen har et mere simpelt design i forhold til CDI og den bruger ikke nogen kondensator.
Kontaktsæt
På ældre knallerter uden CDI er det et kontaktsæt som bestemmer hvornår tændrøret skal give gnist.
Krumtapakslen har en blød firkantet form der hvor den har kontakt med kontaktsættet som får kontakten til at åbne og lukke når motoren køre.
Krumtapakslen har en blød firkantet form der hvor den har kontakt med kontaktsættet som får kontakten til at åbne og lukke når motoren køre.