Kølingssystemer på scooter og knallert motor

Se Køling - Service.

Motoren køles af den forbipasserende luft når scooteren køre.

Dette er den mest udbredte kølemetode på 50 cm³ scootere.

Et blæsehjul på svinghjulet suger luft ind under blæserskjoldet.


Luften blæser omkring cylinder og topstykke for at køle motoren.


På denne motor blæses luften ud under motoren på udstødningsrøret.


På denne motor blæses luften ud af siden og under motoren.

Topstykke og cylinder indeholder kølervæske som cirkuleres af en vandpumpe til en radiator hvor væsken køles af vinden og/eller en blæser.

Læg mærke til slangen på topstykket som går til øverst på køleren, nederst på køleren er en anden slange som går til pumpen og endnu en slange fra pumpen til cylinderen.


Vandpumpen hjælper med at cirkulerer kølervæsken.


Her ses en vandpumpe til en VGA Mover som sidder på venstre side af topstykket.


Kølervæske fra radiatoren kommer fra den yderste slange ind midt på rotoren og bliver slynget ud til den inderste slange.


Den inderste slange kan være forbundet på cylinderen hvor kølervæsken strømmer i vandkanaler i cylinder og topstykke.


Kølervæsken absorbere noget af varmen fra motoren og strømmer videre til en termostat som enten sidder i topstykket eller i et termostathus.

Her ses et termostathus.


I termostathuset sidder termostaten.
Her ses termostaten.


Termostaten er en ventil som åbner og lukker alt efter hvor varm kølervæsken er.
Termostaten åbner og lukker for cirkulationen af kølervæske.

Når motoren er kold er termostaten lukket. Det holder kølervæsken stille inden omkring topstykke og cylinder indtil motoren har opnået optimal arbejdstemperatur.

Når kølervæsken bliver cirka 70-80 °Celsius begynder termostaten at åbne sig så noget af den varme kølervæske kan komme ud.
Ved cirka 88-100 °Celsius er termostaten helt åben.

Her ses en temperatursensor som måler kølervæskens temperatur.


Temperatursensoren kan være placeret på topstykket eller på termostathuset.
Temperatursensoren sidder på den side af termostathuset hvor kølervæsken er varmest.

Kølervæskens temperatur kan på nogle scootere ses på instrumentpanelet hvor der er en viser eller der kan være en lampe som lyser hvis temperaturen bliver for høj (for eksempel over 105 °Celsius).


H = Hot = Varmt.
C = Cold = Koldt.

Efter termostaten strømmer kølervæsken videre til radiatoren.

Radiatoren kan sidde forrest på scooteren og være forsynet med en elektrisk blæser eller den kan sidde på højre side af motoren hvor svinghjulet/blæserhjulet bruges som blæser.


Den varme kølervæske kommer ind øverste på radiatoren og passere gennem nogle smalle aflange rør med kølefinner imellem.


Når scooteren køre eller blæseren er tændt vil vinden blæse gennem radiatorens kølefinner.
Vinden absorbere noget af varmen og dermed køles kølervæsken.



Nederst på radiatoren sendes den afkølede kølervæske tilbage til vandpumpen og cirkulationen starter forfra.


På radiatoren sidder en termokontakt som tænder og slukker for blæseren alt efter hvor varm kølervæsken er.
Hvis kølervæsken i radiatoren for eksempel bliver 90-100 °Celsius så starter blæseren.


En reservetank indeholder en varierende mængde kølervæske.


Reservetanken er med en slange forbundet med toppet af radiatoren/trykdækslet.


Kølervæske niveauet i reservetanken variere alt efter kølervæskens temperatur.

Kølervæskens kogepunkt øges ved at kølervæsken holdes under tryk.
Ved normalt tryk (atmosfærisk tryk) skulle kølervæskens kogepunkt være cirka 100 °Celsius.
Under tryk skulle kølervæskens kogepunkt kunne øges til for eksempel 125 °Celsius.

Der kan sidde et trykdæksel på radiatoren, reservetanken eller i nærheden.
Trykdækslet sørger for at holde et bestemt tryk i kølesystemet.

Her ses et tværsnit af et trykdæksel.

Når kølervæsken opvarmes så udvider kølervæsken sig og trykdækslet åbner og lukker noget kølervæske ud til kølervæskebeholderen.

Når motoren slukkes og kølervæsken afkøles så trækker kølervæsken sig sammen også suges der kølervæske fra reservetanken ind gennem trykdækslet.


Ved at holde kølervæsken under tryk skulle man undgå at kølervæsken fordamper samtidig med at der bliver bedre køling vistnok.

På nogle køretøjer bruges kølervæsken også til at varme karburatoren som så er forbundet med vandpumpen med en ekstra slange.


Læs om Kølervæske

Her ses Yamaha Giggle hvor blæser og køler er placeret på højre side af motoren.

Her ses køleren på Yamaha Neo's.

Her ses kølesystemet på Honda Zoomer (med karburator).

Her ses kølesystemet på CPI GTR 180 cm³.

Her ses en oliekøler fra en PGO T-Rex 150 cm³.

Her kan man se hvor slangerne er forbundet.


Her er sættet monteret på en Honda Zoomer.

Jeg ved ikke om der overhovedet findes nogen 50 cm³ scootere med oliekøler på som standard men man kan i hvert fald købe en oliekøler man selv kan sætte på.

Her ses et oliekøler sæt man kan købe og selv montere.