Spoler - Elektrisk

Generatoren består af et svinghjul med magneter og en stator med en eller flere spoler.

Når motoren køre så drejer svinghjulet rundt og der laves strøm i spolerne til scooterens lys og til opladning af batteriet.
Hvis scooteren har en AC CDI så er der også en spole som laver strøm til CDI-boksen.

Generatoren findes på højre side af motoren under blæserskjoldet.

Den gule og den lyserøde ledning går til generatorens spole.


Under svinghjulet sidder statoren.


Denne stator har én spole.

Denne stator har i hvert fald 2 spoler.
Den del af statoren hvor der er viklet tape omkring ledningerne er tændingsspolen som laver strøm til CDI-boksen på scootere med AC CDI.




På ældre knallerter er hver spole gerne viklet om generatorankre.


Når motoren køre vil svinghjulet dreje rundt og der bliver lavet elektricitet i statorens spoler fordi magnetfeltet ændre sig.
Jo hurtigere motoren køre jo flere volt vil spolerne danne.
En spændingsregulator bruges så til at begrænse hvor mange volt der skal sendes videre til det elektriske udstyr som batteri og lys.

Generator spoler

Statorens spoler er forbundet med spændingsregulatoren.


Generatoren på en Kymco Super 8 4T har en kapacitet på 144 watt ved 5000 o/min.
Det vil sige at generatoren maksimalt kan levere 144 watt til alt elektrisk udstyr på scooteren.
Hvis der er et større forbrug vil det gå ud over batteriopladningen.

Generatoren laver vekselstrøm.

De fleste 50 cm³ scootere har en generator med 1 fase fordi de har et lille strøm forbrug.

Der findes også generatorer med 3 faser som bruges på scootere med stort strømforbrug.


Ved at afmontere stikket fra statoren til spændingsregulatoren har jeg i tomgang målt 46 volt.
Og ved fuld hastighed har jeg målt 111 volt.

Jeg syntes det har været lidt svært at forstå hvad de forskellige spoler hedder og er til og det ser ud til at variere meget fra scooter til scooter hvor mange spoler der er og hvad de er forbundet til.

Her vil jeg skrive om spolenavne, ohm værdier og det jeg tror jeg ved om spoler indtil videre.









På ældre knallerter som nogle modeller af Puch Maxi kan tændspolen være indbygget i generatoren.
Desuden kan der være ekstra spoler til forlys, stoplys og baglys som her har hver sin spole.


Her er nogen eksempler på hvad spolernes Ohm værdi kan være.
Spolernes Ohm værdier variere fra scooter til scooter så check i scooterens servicemanual for de rigtige værdier.

Pickuppen indeholder en spole som sender et puls signal på op til 2,1 volt til CDI-boksen hver gang svinghjulet har drejet 1 omgang.
CDI-boksen bruger signalet til at beregne hvornår tændrøret skal give gnist.

Pickuppen sidder gerne på højre side af motoren øverst lige inden under blæserskjoldet.



Her ses ledningen der går ned til pickuppen og generatoren.

Den blå/gule ledning med gennemsigtig plastik på enden går til pickuppens spole.

Når forhøjningen på svinghjulet nærmer sig og forlader pickuppen vil der blive dannet elektricitet i pickuppens spole.



Her ses den gule/blå ledning igen. Pickuppen har stelforbindelse igennem metalpladen med de 2 skruehuller.

Her ses en pickup med 2 ledninger (grøn/hvid og hvid/blå).
Da denne pickup har 2 ledninger bruger den formodentligt ikke stelforbindelse igennem metalpladen.

Pickuppen er magnetisk.

Info som jeg ikke ved om er rigtigt men det er muligvis brugbart

Tændspole kaldes også for højspændingsspole.

Tændspolen er på den ene side forbundet med CDI-boksen og stel.
Den grønne ledning er forbundet med stel.
Den tynde sorte ledning er forbundet med CDI-boksen.

På den anden side sidder det tykke tændrørskabel som er forbundet med tændrørshætten.

Tændspolens funktion er at lave de lave volt fra CDI-boksen om til høje volt som kan få en gnist til at springe mellem tændrørets elektroder.

Tændspolen laver de 220 volt (eller måske 400-600 volt) fra CDI-boksen om til 20000 (eller måske 40000 volt).