Begrænsninger på scooter og knallert som nedsætter topfarten
Begrænsninger giver lavere topfart og kan øge benzinforbruget, give mere støj og mere slid. Her kan du se hvor begrænsningerne sidder og hvordan de fjernes.
Begrænsninger er ændringer på scootere og knallerter som producenten udfører for at overholde lov om maksimal topfart i det land hvor køretøjet skal sælges.
Formålet med begrænsningerne er at nedsætte køretøjets topfart til enten 25, 30 eller 45 km/t.
Begrænsningerne kan også have uønskede bivirkninger som højere benzinforbrug, højere olieforbrug, mere støj, mere varmeudvikling og mere slid på delene på grund af motoren køre med unødigt høje omdrejninger.
Forskellen på køretøjer med en topfart på enten 25, 30 og 45 km/t ligger i begrænsningerne som er lidt forskellige.
Ofte er scootere og knallerter begrænset flere steder.
For eksempel kan der være 5 begrænsninger, men det kommer an på hvilken model det er.
Hvis du vil vide hvordan en bestemt scooter er begrænset så prøv om du kan finde den i Galleri også gå ind på dens side og se om der står noget om begrænsninger for den model.
Her følger en oversigt med kendte begrænsninger, billeder og en kort forklaring.
En længere forklaring af de fleste begrænsninger findes længere nede på siden.
Variator
Der kan sidde en løs ring mellem de forreste remskiver i variatoren.
For at fjerne denne begrænsning skal ringen fjernes.
På gliderøret kan være en forhøjning.
For at fjerne denne begrænsning skal man købe et glat gliderør og udskifte det.
Der kan være en plade bag på skålen med rullerne.
For at fjerne denne begrænsning skal pladen fjernes.
begrænsning i variator ring på gliderør
begrænsning i variator gliderør med forhøjning
begrænsning i variator plade bag på remskive
CDI
CDI-boksen kan begrænse hvor mange omdrejninger motoren maksimalt kan køre med.
For at fjerne denne begrænsning skal CDI-boksen skiftes ud med en ubegrænset CDI-boks eller der kan på nogle modeller fjernes en ledning, klippes en ledning over eller saves et bestemt sted i boksen for at save en ledning over inden i boksen.
CDI fra Kymco Super 8 4T
ECU
ECU boksen kan ligesom CDI-boksen være begrænset.
For at fjerne denne begrænsning kan man for eksempel omprogrammer ECU'en med et specielt elektronisk værktøj.
ECU fra Honda Zoomer og Aprilia DITech
Controller
Controlleren (findes på elektrisk scooter) kan ligesom CDI og ECU være begrænset.
For at fjerne denne begrænsning kan man for eksempel hive et stik fra hinanden.
Controller fra Giantco e-Buddy med stik til at fjerne begrænsning
Pickup ved kobling
En pickup i variatordækslet kan være forbundet med CDI-boksen for at måle hvor hurtigt koblingsklokken og dermed baghjulet drejer rundt.
For at fjerne denne begrænsning skal ledningen fjernes fra stikket og muligvis samles med en anden ledning.
pickup i variatordækslet ved koblingsklokke
Karburator
Karburatorens hoveddyse kan have et mindre hul (mindre indre diameter).
For at fjerne denne begrænsning skal der sættes en større hoveddyse i og samtidig skal begrænsningen i luftfilterkassen fjernes så benzin/luft blandingsforholdet forbliver korrekt.
Der kan sidde en skrue på indersiden af vakuumlåget som forhindre vakuumstemplet i at komme helt op.
For at fjerne denne begrænsning skal skruen fjernes.
Ved tomgangsskruen kan sidde en "stopper" som gør at vippegasspjældet ikke kan drejes fuldt.
For at fjerne denne begrænsning skal "stopperen" bukkes eller saves af.
karburator fra Kymco Super 8 4T
skrue under vakuumlåg i Baotian karburator
begrænsning på karburator vippegasspjældstopper
Ruller
Jeg er ikke sikker på at rullerne bruges som begrænsning, men der kan i hvert fald være forskel på rullernes vægt alt efter om køretøjet er begrænset eller ej.
variator remskive med ruller Kymco Super 8 4T
Tragt i luftfilterkasse
Der kan sidde en tragt i luftfilterkassen som giver større modstand for den luft som suges ind.
For at fjerne denne begrænsning skal tragten fjernes og samtidig skal hoveddysen i karburatoren skiftes til en større hoveddyse så benzin/luft forholdet forbliver korrekt.
begrænsning tragt i luftfilterkasse Kymco Super 8 4T
Kobling
Den store koblingstrykfjeder kan være for stram så de bagerste remskiver ikke kan komme helt fra hinanden.
For at fjerne denne begrænsning skal koblingstrykfjederen skiftes ud med en tilpas stram fjeder.
Koblingsstøttebøsningen kan også være for høj.
Rullernes vægt skal muligvis ændres hvis man sætter en anden koblingstrykfjeder i så rullernes vægt og koblingstrykfjederens hårdhed passer sammen.
kobling koblingstrykfjeder bagerste remskiver Kymco Super 8 4T
Isolatorstykke, tragt og plade med huller
Isolatorstykket mellem indsugningsstudsen og topstykke kan have en mindre indre diameter som giver modstand for benzin/luft gennemstrømningen.
For at fjerne denne begrænsning skal isolatorstykket skiftes ud med et isolatorstykke som har samme indre diameter som indsugningsstudsen eller diameteren kan bores op.
Der kan sidde en tragt under indsugningsstudsen som begrænser luft/benzin gennemstrømningen.
For at fjerne denne begrænsning skal tragten fjernes.
Der kan sidde en metalplade mellem karburator og luftfilterkanalen som begrænser luft gennemstrømningen.
For at fjerne denne begrænsning skal metalpladen fjernes.
Der skal muligvis også en større hoveddyse i karburatoren samtidig med at metalpladen fjernes så benzin/luft blandingsforholdet forbliver korrekt.
begrænset og ubegrænset isolatorstykke
begrænsning tragt mellem indsugningsstuds og membran
begrænsning tragt under indsugningsstuds
begrænser plade med huller på karburator
Udstødning
Forrøret på udstødningen kan have mindre indre diameter.
For at fjerne denne begrænsning kan man skrue forrøret af og købe et ubegrænset forrør og sætte på, ellers kan hele udstødningen skiftes til en ubegrænset udstødning.
Der kan sidde en påsvejset ring/tragt i starten af forrøret som også giver mindre indre diameter.
For at fjerne denne begrænsning kan svejsepunkterne bores væk og ringen/tragten fjernes.
Der kan være svejset et blindrør på forrøret.
For at fjerne denne begrænsning kan man på nogle udstødninger afmontere forrøret og skifte det ud med et ubegrænset forrør uden blindrør. Eller blindrøret kan savnes af nær forrøret hvorefter stumpen kan klemmes sammes og svejses.
begrænsning ring påsvejset i udstødning
forrør med blindrør
Gearskift
På modeller med for eksempel 6 gear kan gearskiftemekanismen være begrænset så man for eksempel kun kan bruge de laveste 3 gear.
For at fjerne denne begrænsning skal gearskiftemekanismen udskiftes med en ubegrænset gearskiftemekanisme.
begrænset og ubegrænset gearskiftemekanisme
gearskiftemekanisme
Tandhjul
På modeller med kædetræk kan forreste og bagerste tandhjul have en anden størrelse (antal tænder) som giver en lavere gearing.
For at fjerne denne begrænsning skal for eksempel det bagerste tandhjul udskiftet med et tandhjul med færre tænder eller det forreste tandhjul udskiftet med et tandhjul med flere tænder.
tandhjul 14 og 48 tænder
Plomb i cylinder
I indsugningshullet på cylinderen kan sidde en såkaldt plomb (kan vel også staves plumb) der er en aflang ring der begrænser luft/benzin gennemstrømningen ved at gøre diameteren mindre.
For at fjerne denne begrænsning kan ringen fjernes, bores ud eller man kan købe en ubegrænset cylinder uden plomb.
begrænset cylinder med plomb i indsugningshullet
Cylinderstopper
I motorblokken hvor cylinderskørtet sættes i kan der være en kant som gør at uoriginale cylindere ikke kan sættes i fordi skørtet rammer kanten.
Den originale cylinder kan sættes i fordi den har et tilsvarende indhak på cylinderskørtet.
For at fjerne denne begrænsning kan hakket i motorblokken slibes væk.
cylinder til begrænset motorblok med indhak på cylinderskørt
Knækbolte
Knækbolte er ikke begrænsninger men de kan indikere hvor begrænsningerne er.
Hvis der sidder en knækbolt på indsugningsstudsen eller på forrøret så kan det være tegn på at der er en begrænsning under indsugningsstudsen eller at forrøret er begrænset.
Topstykke
PGO Dr. Big skulle kunne fås med et lav-kompression topstykke.
På nogle scootere er variatoren begrænset med en løs ring på gliderøret.
På andre scootere med en forhøjning på gliderøret.
gliderør med og uden forhøjning og en løs ring ved siden af
gliderør med og uden forhøjning og en løs ring sat på det glatte gliderør
Og på andre scootere er der en plade bag på den inderste remskive.
Ringen, forhøjningen og pladen gør at remskiverne ikke kan komme helt sammen som gør at kileremmen ikke kan komme ud og kører i det yderste af remskiverne.
remskive slid
Resultatet er lavere topfart, unødigt høje omdrejninger, højere benzinforbruget, mere støj, mere slid på delene og mere varmeudvikling.
Hvis der sidder en løs ring på gliderøret så er det den løse ring der er begrænsningen.
Fjern den løse ring for at fjerne begrænsningen.
gliderør med ring
Forhøjning på gliderør
Hvis der er en forhøjning på gliderøret så er det gliderøret der er begrænsningen.
Tag den inderste remskive ud med 2 fingre bag på remskiven så rullerne ikke falder ud.
variator remskive gliderør
Her ses et begrænset gliderør med forhøjning.
begrænset gliderør i forreste indre remskive
For at fjerne begrænsningen skal man købe et glat gliderør.
gliderør glat
ubegrænset og begrænset gliderør og forreste indre remskive
Forhøjningen på det begrænset gliderør rammer bøsningen inderst i remskiven.
sted hvor begrænset gliderør rammer i forreste indre remskive
Plade bag på inderste remskive
Hvis der er 3 skruer bag på den inderste remskive så er det en plade som er begrænsningen.
For at fjerne begrænsningen skal pladen fjernes.
remskive med bagplade
remskive med bagplade
Ring ved remskive ved kobling som måske gør at kileremmen ikke kan komme helt ned mellem de bagerste remskiver.
CDI-boksen kan begrænse motorens maksimale omdrejninger.
For at fjerne begrænsningen kan man skifte CDI-boksen ud med en ubegrænset CDI-boks.
CDI
På nogle CDI-bokse kan kan fjerne begrænsningen ved at fjerne en ledning fra stikket hvor der går en ledning ud fra CDI-boksen og ind igen.
Eller ved at klippe en ledning over.
CDI begrænsning ledning på Kymco Super 8
Peugeot V-Clic CDI begrænsning
Eller ved at save en ledning over inden i CDI-boksen.
Kymco Agility CDI begrænsning
Piaggio Zip 4T CDI begrænsning
Piaggio Zip 4T CDI begrænsning
På CDI-boksen til Baotian (BT139QMA/BT139QMB) kan man muligvis se forskel på en 25 km/t CDI og en 45 km/t CDI ved at kigge i bunden af stikket.
CDI-boksen til 25 km/t skulle være sort i bunden.
CDI-boksen til 45 km/t skulle være hvid i bunden.
Desuden mangler der et ben eller der er kun 1 grøn ledning til 45 km/t CDI-boksen hvor der til 25 km/t CDI-boksen er 2 grønne ledninger.
Måske kan man fjerne begrænsningen på 25 km/t CDI-boksen ved at fjerne den grønne ledning som mangler på 45 km/t CDI-boksen.
CDI
Pickup ved koblingsklokke
CDI-boksen kan være forbundet til en pickup i variatordækslet som måler hvor hurtigt koblingsklokken drejer rundt og dermed hvor hurtigt scooteren køre.
Her ses pickuppen og forhøjningen på koblingsklokken som passere tæt forbi pickuppen.
pickup i variator skjold ved koblingsklokke
forhøjning på koblingsklokke
forhøjning på koblingsklokke
Pickuppen er forbundet med CDI-boksen gennem en ledning som går ud forrest på variatordækslet.
inderside af varitordæksel hvor der sidder en pickup
pickup med ledning til fartbegrænsning
ledning som går til pickup inden i variatordækslet
Begrænsningen kan fjernes ved at trækker stikket fra hinanden så pickuppen ikke længere er forbundet med CDI-boksen.
stik mellem pickup i variator og CDI
adskilt stik mellem pickup i variator og CDI
CDI med ekstra ledning til pickup
På nogle modeller køre scooteren muligvis langsommere hvis man fjerner ledningen også skal ledningen fra CDI-boksen muligvis forbindes med en anden ledning på CDI-boksen.
Advarsel
Hvis du kører med ubegrænset CDI og begrænset variator så kommer motoren til at køre med høje omdrejninger og jeg har læst at dette kan føre til motorskade.
Så gør variatoren ubegrænset FØR du gør CDI-boksen ubegrænset.
Jeg er ikke helt sikker på om ruller bruges til at begrænse scootere men det tror jeg nok.
Rullerne ligger på bagsiden af den inderste remskive.
variator ruller
Standard rulle vægt kan for eksempel være 6,5 gram men variere fra scooter model til scooter model.
Jeg har læst i en reservedels manual til CPI Popcorn at deres 25/30 og 45 km/t modeller har 6,3 grams ruller og deres 58 km/t model har 5,8 grams ruller.
Hvis koblingens trykfjeder er meget stram er det ikke sikkert at rullerne er tunge nok til at blive slynget helt ud.
Hoveddysen kan skrues ud og erstattes med en større hoveddyse.
For eksempel størrelse 82 eller 85 som har en større indre diameter.
Dermed kan der komme mere benzin igennem ved fuld gas.
Kig i scooterens servicemanual og se om der står noget om hoveddyse størrelse.
Hvis hoveddysen gøres ubegrænset så skal luftfilterkassen også gøre ubegrænset så luft/benzin forholdet er korrekt.
Her er nogle dyse størrelse. Det godt nok fra 2 takt scootere men jeg har ikke andet.
Under indsugningsstudsen sidder et isolatorstykke.
isolatorstykke
Isolatorstykket kan have en mindre indre diameter end normalt sådan at der ikke kan komme så meget benzin og luft igennem.
isolatorstykke
For at fjerne denne begrænsning skal isolatorstykket skiftes ud med et isolatorstykke som har samme indre diameter som indsugningsporten i topstykket.
Man kan muligvis bore hullet op eller bruge bruge en fil til at lave hullet større.
Der kan også sidde en metal tragt eller en plade med huller i mellem indsugningsstudsen og karburatoren som har samme funktion.
For at fjerne disse begrænsninger skal tragten eller pladen fjernes.
I luftfilterkassen kan der sidde en tragt som begrænser den mængde luft som suges ind gennem luftfilteret.
luftfilterkasse Kymco Super 8
På denne tegning kan man se at hullet i luftfilterkassen først er 25 mm i diameter man at tragten gør diameteren mindre til 15 mm.
luftfilterkasse med begrænsende tragt
Her ses tragten i luftfilterkassen.
begrænsning tragt i Kymco Super 8
begrænsning tragt i Kymco Super 8
I enden af tragten kan man se at den indre diameter bliver mindre så der ikke kan komme så meget luft igennem.
begrænsning tragt i Kymco Super 8
Fjerner man tragten suges der mere luft ind i karburatoren.
For at benzin/luft forholdet skal passe sammen så skal man også skifte til en større hoveddyse i karburatoren hvis tragten fjernes.
Hvis man fjerner tragten uden at skifte til en større hoveddyse så vil motoren få for meget luft i forhold til benzin.
Jeg har prøvet at fjerne tragten uden at skifte hoveddyse og hvis jeg så giver fuld gas med det samme køre den langsomt.
Hvis jeg drejer langsomt på gashåndtaget og venter til scooteren er kommet op i fart så kan man give mere gas også køre den fint men kan ikke opnå topfart når hoveddysen er begrænset.
Desuden gav det en dybere lyd da jeg fjernede tragten på min scooter.
Der skulle også kunne sidde en begrænsning midt i luftkanalen som gør den indre diameter mindre.
Koblingstrykfjederen kan være for stram til at bæltet kan komme ned i den inderste del af remskiverne.
Hvis man skifter den stramme koblingstrykfjeder ud med en svagere fjeder skulle det øge topfarten og give bedre brændstoføkonomi.
Koblingstrykfjederens hårdhed kan ofte ses på dens farve.
koblingstrykfjeder
Det lader til at en stiv koblingstrykfjeder er velegnet til racing og får bæltet til at tage hurtigere fat.
Og at en svag koblingstrykfjeder er velegnet til bykørsel, men at bæltet ikke bider så godt fast, altså langsom acceleration.
På min Kymco Super 8 4T sidder en stram koblingstrykfjeder med en klat blå maling.
Det lader til at en hvid eller grøn (Malossi) fjeder skulle være bedre på min scooter.
På 2 takt scootere er udstødningen ofte begrænset i modsætning til 4 takt scootere hvor udstødningen så vidt jeg ved næsten aldrig er begrænset.
Her ses nogle blindrør.
udstødning med blindrør 2 takt motor
afsavet blindrør
udstødning med blindrør 4 takt motor
Blindrøret er et stykke rør som er svejset på forrøret for at begrænse scooteren.
For at fjerne denne begrænsning kan blindrøret saves af og hullet lukkes ved svejsning eller udstødningen kan udskiftes med en uden blindrør.
Her ses en udstødning med blindrør og aftageligt forrør.
udstødning med blindrør og aftageligt forrør
Her kan man nøjes med at skifte forrøret ud med et ubegrænset forrør uden blindrør.
Forrøret på udstødningen kan have en mindre indre diameter som begrænser scooteren.
Her ses en udstødning hvor forrøret kan skrues af som skiftes ud med et ubegrænset med større diameter.
udstødning
Der kan sidde en skive mellem udstødning og cylinder som giver en mindre indre diameter og dermed begrænser scooteren.
Knækbolte er ikke en begrænsning men de kan gøre det svære at komme ind til begrænsningen.
Knækbolte er bolte hvor en del af boltens hoved knækker af når den bliver spændt.
Det vil sige man kan ikke bruge det samme værktøj til at skrue bolte af som det der blev brugt til at spænde den fast.
Knækbolte bruges for at gøre det svære at få delene af som ved tændingslåsen eller steder hvor motoren er begrænset.
Så hvis der er en knækbolt på motoren et sted kunne det være tegn på at der er en begrænsning.
Her ses et forrør som er sat på udstødningen med 3 bolte hvor af 1 af boltene er en knækbolt.
knækbolt
knækbolt på udstødningsforrør
Knækbolte kan også sidde hvor udstødningen monteres på cylinderen eller hvor indsugningsstuden monteres på motorblokken.
I motorblokken hvor cylinderskørtet sættes i kan der være en kant som gør at man kun kan sætte en original cylinder i.
En original cylinder har et indhak i cylinderskørtet så det kan sættes i.
En uoriginal cylinder med lige skørt vil ramme kanten i motorblokken så det ikke kan helt ind.
For at andre cylindre kan sættes i kan man slibe kanten væk i motorblokken eller man kan dreje/slibe noget af skørtet ind.
Her er mine erfaringer fra min Kymco Super 8 4T (50 cm³ 30 km/t).
Hastighederne vist her er dem som vises på speedometeret. Speedometeret viser 5-10 % for meget.
Med alle begrænsninger
Hastigheden er maksimalt 35 km/t.
Benzinforbruget er 36km/liter.
Med ubegrænset variator (glat gliderør)
Hastigheden er 46-56 km/t.
Benzinforbruget er 46km/liter.
Motoren køre med lavere omdrejninger, larmer ikke så meget og udvikler mindre varme.
Med ubegrænset variator (glat gliderør) og ubegrænset CDI
Hastigheden er 63 km/t.
Med ubegrænset luftkasse (tragt fjernet)
Hastigheden er uændret.
Dybere motorlyd.
Umiddelbart bedre trækkraft ved igangsætning.
Giver man fuld gas fra tomgang får motoren for meget luft så man skal give gas lidt af gangen.
Det lader til at hvis man ændre på luftfilterkassen ved at fjerne tragten skal man også sætte en større hoveddyse i karburatoren for at have optimal virkning ellers får motoren for meget luft i forhold til benzin.