Yes Sir! Det lykkedes fame
Billedet er taget lige efter en go tur i dag og motoren står i tomgang og fodvarmer-blæseren kører. Termometeret viste ca 2 grader udendørs og se lige temperaturen inde i fodvarmeren! 37 graders tropisk hedebølge lige på mine kolde vinter fusser. Det er jo helt overdrevet!
Da zzzzleepy lige havde fortalt hvad jeg skulle gøre, baksede jeg denne alu-tragt/kåbe/hætte sammen der omslutter hele bunden af motoren og opfanger dens udblæsningsluft. Kanalen i fodvarmeren blev osse lige isoleret og tætnet med skum-film/folie
Tragten er bare tilpasset og klemt fast om div skruer og kanter og kan nemt lirkes af og på. En stump flex-slange opfanger motorens bevægelser op til risten ved fodpladen.
Der er vel osse risiko for at pakke motoren for godt ind så den overopheder. Derfor lod jeg en sprække rundt om topdækslet være åben. Ideen er at når kun motoren kører og blæser, vil varmen strømme ud af flex-slangen og op langs topdækslet. Og når så fodblæseren tændes vil den suge varmen og luft med ned langs topdækslet.
Set gennem risten ved fodpladen via flexslangen til alu-tragten hvor forrøret går ud igennem bunden. Motorens varme luft kommer ud lige til højre for forrøret. Måske kan selve blæseren i fodvarmeren faktisk undværes, for når motoren kører og blæser ind i tragten, strømmer det ud af risten. Det skal lige testes uden blæseren siddende i kanalen.
Nu er testmodellen desværre i masonit og går sikkert snart helt i opløsning, men en lidt større og kraftigere model i noget tyndt krydsfiner er i tankerne, for nu er det da helt slut med kolde fødder om vinteren.
Ren spild-varme blev til ren luksus-varme.
