Introduktion
Tændrørets opgave er at antænde luft/benzin blandingen i forbrændingskammeret med en gnist.
Gnisten opstår når tændspolen laver en høj spænding på måske 12000-25000 volt mellem centerelektroden og sideelektroden.
For at tændrøret skal virke optimalt skal det have den rette elektrode afstand og en varmeværdi som passer til motoren og den måde motoren bruges.
Hvis du vil servicere tændrøret så se Tændrør - Service.
Gnisten opstår når tændspolen laver en høj spænding på måske 12000-25000 volt mellem centerelektroden og sideelektroden.
For at tændrøret skal virke optimalt skal det have den rette elektrode afstand og en varmeværdi som passer til motoren og den måde motoren bruges.
Hvis du vil servicere tændrøret så se Tændrør - Service.
Tændrørets dele
Terminalskruen øverst på tændrøret kan skrues af alt efter hvad der passer i tændrørshætten.
Isolatoren er lavet af keramik og holder centerelektroden og sideelektroden elektrisk adskilt.
Modstanden mindske radiostøj så elektrisk udstyr ikke påvirkes så meget.
Pakningen giver vel lidt blødhed når man spænder tændrøret fat. Går ikke ud fra det holder tæt men ved det ikke.
Centerelektroden kan have kobber inden i for bedre at lede varmen væk fra forbrændingskammeret.
Isolatoren er lavet af keramik og holder centerelektroden og sideelektroden elektrisk adskilt.
Modstanden mindske radiostøj så elektrisk udstyr ikke påvirkes så meget.
Pakningen giver vel lidt blødhed når man spænder tændrøret fat. Går ikke ud fra det holder tæt men ved det ikke.
Centerelektroden kan have kobber inden i for bedre at lede varmen væk fra forbrændingskammeret.
denso tændrørs dele terminal isolator modstand pakning centerelektrode med kobber kerne sideelektrode
NGK R tændrørs dele
Hvor er tændrøret?
Tændrøret sidder i topstykket.
På en 4 takt motor sidder tændrøret gerne på højre side af topstykket.
Her ses topstykket indefra og tændrørets ses til højre.
På en 2 takt motor sidder tændrøret gerne forrest i midten af topstykket.
På en 4 takt motor sidder tændrøret gerne på højre side af topstykket.
Her ses topstykket indefra og tændrørets ses til højre.
På en 2 takt motor sidder tændrøret gerne forrest i midten af topstykket.
CR7HSA tændrør i topstykke på 4 takt motor
CR7HSA tændrør set gennem blæserskjold hul
CR7HSA tændrør i topstykke på 4 takt motor uden blæserskjolde
CR7HSA tændrør i topstykke på 4 takt motor indefra forbrændingskammer ventiler
tændrør i topstykke på 2 takt motor udefra
Tændrørskoder
På tændrør står en kode som fortæller en masse om tændrøret.
På dette tændrør står CR7HSA.
På dette tændrør står BP7HS.
CR7HSA og BP7HS er tændrørskoder som bruges af producenten NGK og disse tændrør kaldes for standard tændrør.
Af andre tændrørs producenter kan nævnes Denso, Champion, Bosch og Torch.
Hver tændrørs producent bruger deres egne koder.
På dette tændrør står CR7HSA.
CR7HSA forklaring
C = Gevindet er 10 mm i diameter og der skal bruges en 16 mm tændrørsnøgle.
R = Resistor. Tændrøret har en 5000 Ω modstand for at mindske radiostøj.
7 = Varmeværdien. Formen på isolatoren under gevindet.
H = Gevindet er 12,7 mm langt.
S = Centerelektroden er 2,6 mm tyk og har en kerne af kobber.
A = Terminal med gevind.
R = Resistor. Tændrøret har en 5000 Ω modstand for at mindske radiostøj.
7 = Varmeværdien. Formen på isolatoren under gevindet.
H = Gevindet er 12,7 mm langt.
S = Centerelektroden er 2,6 mm tyk og har en kerne af kobber.
A = Terminal med gevind.
På dette tændrør står BP7HS.
BP7HS forklaring
B = Gevindet er 14 mm i diameter og der skal bruges en 20,6 mm tændrørsnøgle.
P = Projected. Gnistgabet er længere fremme.
7 = Varmeværdien. Formen på isolatoren under gevindet.
H = Gevindet er 12,7 mm langt.
S = Centerelektroden er 2,6 mm tyk og har en kerne af kobber.
P = Projected. Gnistgabet er længere fremme.
7 = Varmeværdien. Formen på isolatoren under gevindet.
H = Gevindet er 12,7 mm langt.
S = Centerelektroden er 2,6 mm tyk og har en kerne af kobber.
CR7HSA og BP7HS er tændrørskoder som bruges af producenten NGK og disse tændrør kaldes for standard tændrør.
Af andre tændrørs producenter kan nævnes Denso, Champion, Bosch og Torch.
Hver tændrørs producent bruger deres egne koder.
Varmeværdi
Varmeværdien er tændrørets evne til at overføre varme.
For eksempel står 7 tallet i CR7HSA for tændrørets varmeværdi.
Når benzin/luft blandingen antændes så udvikles der varme i forbrændingskammeret.
Noget af varmen i forbrændingskammeret "opsuges" af tændrøret.
Tændrøret leder varmen videre primært gennem gevind og pakning til topstykket.
Hvis tændrøret er hurtig til at lede varmen videre så holder det sig koldt og kaldes derfor et koldt tændrør.
Hvis tændrøret er langsomt til at lede varmen videre så beholder det mere af varmen og kaldes derfor et varmt tændrør.
NGK CR5HSA kaldes et varmt tændrør.
NGK CR9HSA kaldes et koldt tændrør.
Varmeværdien hænger sammen med formen af isolatoren.
Her ses et varmt og et koldt tændrør hvor gevindet er savet af.
Her ses et NGK CR7HSA hvor gevindet er skåret af.
Den bedste brugstemperatur for tændrør er mellem 450-850 °Celsius.
Et tændrør med rette varmeværdi vil i motoren blive varmt nok til at afbrænde belægninger og samtidig koldt nok til ikke at antænde benzin/luft blandingen på grund af varmen.
Tændrørets varmeværdi skal passe til motoren og til kørslen.
Her ses et velfungerende tændrør.
For eksempel står 7 tallet i CR7HSA for tændrørets varmeværdi.
Når benzin/luft blandingen antændes så udvikles der varme i forbrændingskammeret.
Noget af varmen i forbrændingskammeret "opsuges" af tændrøret.
Tændrøret leder varmen videre primært gennem gevind og pakning til topstykket.
Hvis tændrøret er hurtig til at lede varmen videre så holder det sig koldt og kaldes derfor et koldt tændrør.
Hvis tændrøret er langsomt til at lede varmen videre så beholder det mere af varmen og kaldes derfor et varmt tændrør.
NGK CR5HSA kaldes et varmt tændrør.
NGK CR9HSA kaldes et koldt tændrør.
Varmeværdien hænger sammen med formen af isolatoren.
Her ses et varmt og et koldt tændrør hvor gevindet er savet af.
Her ses et NGK CR7HSA hvor gevindet er skåret af.
Den bedste brugstemperatur for tændrør er mellem 450-850 °Celsius.
Et tændrør med rette varmeværdi vil i motoren blive varmt nok til at afbrænde belægninger og samtidig koldt nok til ikke at antænde benzin/luft blandingen på grund af varmen.
Tændrørets varmeværdi skal passe til motoren og til kørslen.
Her ses et velfungerende tændrør.
For varmt tændrør
Hvis tændrøret er for varmt så kan det få benzin/luft blandingen til at antænde før tændrøret har givet gnist (tændingsbanken) og elektroderne kan smelte.
Ser tændrøret sådan her ud kan man prøve at skifte til et koldere tændrør.
Ser tændrøret sådan her ud kan man prøve at skifte til et koldere tændrør.
For koldt tændrør
Hvis tændrøret er for koldt så kommer der en sort tør kulstof belægning på tændrøret så gnisten kan ikke springe så let.
Ser tændrøret sådan her ud kan man prøve at skifte til et varmere tændrør.
Ser tændrøret sådan her ud kan man prøve at skifte til et varmere tændrør.
Varmt tændrør
Bruges ved bykørsel, korte ture og lave omdrejninger.
Leder langsomt varmen væk.
NGK bruger lave tal til varme tændrør. For eksempel CR5HSA.
Leder langsomt varmen væk.
NGK bruger lave tal til varme tændrør. For eksempel CR5HSA.
Koldt tændrør
Bruges i motorer med høj ydelse, høje omdrejninger som racermaskiner.
Leder hurtigt varmen væk.
NGK bruger høje tal til kolde tændrør. For eksempel CR9HSA.
Leder hurtigt varmen væk.
NGK bruger høje tal til kolde tændrør. For eksempel CR9HSA.
Varmeværdi tal
De forskellige tændrørs producenter bruger forskellige varmeværdi tal.
For eksempel svare NGK's varmværdi tal 7 til Denso's 22 og Bosch's 5 og Champion's 8 eller 7.
Læg mærke til at Denso og NGK bruger lave tal til deres varme tændrør mens Champion og Bosch bruger høje tal.
Jeg læste på en go cart side at i koldt vejr med regn kunne man bruge Denso IW24.
Og jo varmere det var i vejret jo koldere tændrør skulle man køre med.
IW27, IW29, IW31 og helt op til IW34 som bruges hvis det er mere end meget varmt vejr.
Måske er gokartene passiv vindkølet og det er derfor man skal skifte varmeværdi efter vejret.
For eksempel svare NGK's varmværdi tal 7 til Denso's 22 og Bosch's 5 og Champion's 8 eller 7.
Læg mærke til at Denso og NGK bruger lave tal til deres varme tændrør mens Champion og Bosch bruger høje tal.
Jeg læste på en go cart side at i koldt vejr med regn kunne man bruge Denso IW24.
Og jo varmere det var i vejret jo koldere tændrør skulle man køre med.
IW27, IW29, IW31 og helt op til IW34 som bruges hvis det er mere end meget varmt vejr.
Måske er gokartene passiv vindkølet og det er derfor man skal skifte varmeværdi efter vejret.
NGK
Disse tændrørskoder bruges til NGK standard tændrør.
For eksempel CR7HSA.
I skemaet ved "Firing End Construction" angives A og B som "Special Design" som vist kan have forskellig betydning afhængig af tændrørsmodel men på CR7HSA skulle A'et betyde at der er gevind på top terminalen og B'et skulle betyder at der er en "nut", alstå ikke gevind (eller måske dims der kan skrues på gevindet?). Selvom der vist ikke er noget som hedder CR7HSB.
Disse tændrørskoder bruges til NGK Iridium IX tændrør.
Her kan du konvertere fra et NGK standard tændrør til et NGK iridium IX tændrør.
CR7HSA kan for eksempel skiftes ud med et CR7HIX.
www.ngksparkplugs.com
For eksempel CR7HSA.
I skemaet ved "Firing End Construction" angives A og B som "Special Design" som vist kan have forskellig betydning afhængig af tændrørsmodel men på CR7HSA skulle A'et betyde at der er gevind på top terminalen og B'et skulle betyder at der er en "nut", alstå ikke gevind (eller måske dims der kan skrues på gevindet?). Selvom der vist ikke er noget som hedder CR7HSB.
Disse tændrørskoder bruges til NGK Iridium IX tændrør.
Her kan du konvertere fra et NGK standard tændrør til et NGK iridium IX tændrør.
CR7HSA kan for eksempel skiftes ud med et CR7HIX.
NGK tændrørskoder til standard tændrør
NGK tændrørskoder til iriduim IX tændrør
tændrørs konverteringstabel til NGK standard tændrør og NGK iridium IX tændrør
www.ngksparkplugs.com
Denso
Denso spark plugs training manual 33441 KB Denso tændrørs katalog 12477 KB Discovering denso technology 3901 KB
Disse tændrørskoder bruges til Denso standard tændrør.
For eksempel U20FRSU.
Disse tændrørskoder bruges til Denso iridium power tændrør.
For eksempel IUF22.
Disse tændrørskoder bruges også til Denso iridium power tændrør og er et mere komplet skema.
For eksempel IUF22.
Alle Denso Iridium Power tændrør er med 5000 Ω modstand.
denso tændrørskoder til standard tændrør
denso tændrørskoder til iridium tændrør
denso tændrørskoder til iridium tændrør mere komplet skema
www.globaldenso.com
Champion
Disse tændrørskoder bruges til champion standard tændrør.
For eksempel P-RZ9HC (dog står der ikke hvad P'et står for).
For eksempel P-RZ9HC (dog står der ikke hvad P'et står for).
champion tændrørskoder til standard tændrør
Bosch
Disse tændrørskoder bruges til bosch tændrør.
Jeg har aldrig set en scooter hvor der har været angivet et bosch tændrør men jeg ville skyde på at det ville hedde noget i stil med UR5AC til 4 takt motor.
Jeg har aldrig set en scooter hvor der har været angivet et bosch tændrør men jeg ville skyde på at det ville hedde noget i stil med UR5AC til 4 takt motor.
bosch tændrørskoder
Torch
Her kan du konvertere fra Torch til NGK.
Torch A7RTC svarer til NGK CR7HSA.
Torch T1137C svarer til NGK C7HSA.
torchsparkplug.com.
Torch A7RTC svarer til NGK CR7HSA.
Torch T1137C svarer til NGK C7HSA.
Torch A7RTC tændrør
skema til konvertering mellem Torch og NGK tændrør
torchsparkplug.com.
Kryds referencer
Hvis du for eksempel har læst at din scooter skal bruge et Denso U20FRSU tændrør og du gerne vil vide hvad tændrørskoden hedder for et tilsvarende NGK tændrør så besøg denso.co.jp eller sparkplug-crossreference.com.
Tændrørs typer
Forskellen på de forskellige tændrørstyper findes primært der hvor gnisten opstår.
Centerelektrodens spids og sideelektroden kan indeholde forskellige metaller.
Elektrodernes spids kan for eksempel indeholde kobber, nikkel, platin, iridium, sølv, guld eller palladium.
Elektrodernes spids kan være smallere eller have en fordybning.
Den smalle centerelektrode spids på platin og iridium tændrør gør det lettere for gnisten at springe da det kræver færre volt.
Centerelektrodens spids og sideelektroden kan indeholde forskellige metaller.
Elektrodernes spids kan for eksempel indeholde kobber, nikkel, platin, iridium, sølv, guld eller palladium.
Elektrodernes spids kan være smallere eller have en fordybning.
Standard tændrør
Centerelektrodens spids består af en nikkellegering og er 2,5 mm bred.
Platin tændrør
Centerelektrodens spids består af en platin legering og kan være 1,1 mm bred.
Spidsen slides mindre end standard tændrør og holder derfor længere.
Spidsen slides mindre end standard tændrør og holder derfor længere.
Iridium tændrør
Centerelektrodens spids består af en iridium legering og kan være ned til 0,4 mm bred.
Spidsen slides mindre end både standard og platin tændrør og holder derfor længere.
Spidsen slides mindre end både standard og platin tændrør og holder derfor længere.
Den smalle centerelektrode spids på platin og iridium tændrør gør det lettere for gnisten at springe da det kræver færre volt.
Slid
Hver gang tændrøret giver gnist fjernes materiale fra elektroderne.
For standard tændrør fjernes cirka 0,01-0,02 mm per 1000 km.
Cirka det dobbelte for 2 takt motorer da de giver gnist dobbelt så ofte.
Ved at bruge tændrør med platin eller iridium slides elektroderne ikke så hurtigt da metallerne har et højere smeltepunkt og er hårdere end nikkel som bruges i standard tændrør.
For standard tændrør fjernes cirka 0,01-0,02 mm per 1000 km.
Cirka det dobbelte for 2 takt motorer da de giver gnist dobbelt så ofte.
Ved at bruge tændrør med platin eller iridium slides elektroderne ikke så hurtigt da metallerne har et højere smeltepunkt og er hårdere end nikkel som bruges i standard tændrør.
Tændrør 2 takt motor
Tændrøret i en 2 takt motor kan for eksempel hedde NGK BP7HS eller NGK BPR7HS.
Tændrøret i en 2 takt motor giver gnist dobbelt så ofte som i en 4 takt motor så derfor slides elektroderne cirka dobbelt så hurtigt og skal derfor justeres/udskiftes cirka dobbelt så ofte.
Egne erfaringer
Her ses et NGK CR7HSA tændrør efter 2000 km i en Kymco Super 8 4T.
På sideelektroden og isolatoren er der kommet en hård hvid belægning.
Jeg har læst at den hvide belægning kan skyldes additiver i olie og benzin, olie som kommer ind i forbrændingskammeret, dårlig benzinkvalitet og hvor længe motoren bliver brugt af gangen. Altså hvis man køre korte ture så bliver tændrøret ikke varmt nok til at brænde belægninger af.
Her ses et Champion P-RZ9HC tændrør efter formodentligt 4000 km i en Kymco Agility.
Gevindet er meget sort af olie.
Sideelektroden, centerelektroden og isolator er brun.
Der lader til at dette tændrør virker fint selvom gevindet er meget sort af af olie.
Det meget sorte gevind kan måske hænge sammen med at scooteren ikke har fået skiftet motorolie i lang tid og udstødningen lugtede da også meget af olie.
På sideelektroden og isolatoren er der kommet en hård hvid belægning.
Jeg har læst at den hvide belægning kan skyldes additiver i olie og benzin, olie som kommer ind i forbrændingskammeret, dårlig benzinkvalitet og hvor længe motoren bliver brugt af gangen. Altså hvis man køre korte ture så bliver tændrøret ikke varmt nok til at brænde belægninger af.
Her ses et Champion P-RZ9HC tændrør efter formodentligt 4000 km i en Kymco Agility.
Gevindet er meget sort af olie.
Sideelektroden, centerelektroden og isolator er brun.
Der lader til at dette tændrør virker fint selvom gevindet er meget sort af af olie.
Det meget sorte gevind kan måske hænge sammen med at scooteren ikke har fået skiftet motorolie i lang tid og udstødningen lugtede da også meget af olie.
Tændrørshætte
Tændrørshætten på en 4 takt 50 cm³ sidder typisk skævt ind i højre side af motoren (under sædeboksen).
Tændrørshætten har en gummimuffe, der kan tages af.
Inden i tændrørshætten sidder en skrue, som kan skrues ud.
Under skruen sidder en 5000 Ω (5 KΩ) modstand.
Modstanden presses mod bagsiden af skruen med en fjeder som har videre forbindelse gennem tændrørshætten.
Modstanden nedsætter radiostøj ligesom der kan være modstand i et tændrør.
Skruen har en fjederklips som holder fat i tændrørets gevind i enden.
I den anden ende af tændrørshætten sidder en skrue hvor tændrørskablet kan drejes i.
Tændrørshætten har en gummimuffe, der kan tages af.
Inden i tændrørshætten sidder en skrue, som kan skrues ud.
Under skruen sidder en 5000 Ω (5 KΩ) modstand.
Modstanden presses mod bagsiden af skruen med en fjeder som har videre forbindelse gennem tændrørshætten.
Modstanden nedsætter radiostøj ligesom der kan være modstand i et tændrør.
Skruen har en fjederklips som holder fat i tændrørets gevind i enden.
I den anden ende af tændrørshætten sidder en skrue hvor tændrørskablet kan drejes i.
tændrørshætte på tændrør i 4 takt motor
tændrørshætte
tændrørshætte med gummimuffe taget af
skrue i tændrørshætte
skrue, 5000 Ω modstand og fjederklips fra tændrørshætte
gevind på tændrørsenden
skrue i tændrørshætte til tændkabel
gennemsigtig tændrørshætte
Iridium
Tændrør med iridium skulle på flere måder være bedre end standard tændrør med nikkel.
Her ses et iridium tændrør.
Det er kun spidsen på centerelektroden som indeholder iridium.
Spidsen svejses på centerelektroden med laser.
Spidsen kan bestå af en blanding af 90% iridium og 10% rhodium.
Iridium er hårdere og har et højere smeltepunkt end andre metaller som bruges i tændrør.
Fordi iridium er så hårdt og har så højt et smeltepunkt så fjernes der ikke så meget materiale når tændrøret giver gnist i forhold til et standard tændrør med nikkel.
Og fordi der ikke fjernes så meget materiale kan man lave en smallere centerelektrode spids som holder længere end en tykkere centerelektrode spids i nikkel.
Denso laver iridium tændrør med en centerelektrode spids på 0,4 mm.
NGK laver iridium tændrør med en centerelektrode spids på 0,6 mm.
Jo smallere spidsen er jo færre volt skal der til før gnisten springer.
Her ses en ny iridium spids og efter 16000 km.
Fordi der fjernes så lidt materiale så skulle det ikke være nødvendigt at justere elektrode afstanden på iridium tændrør.
Her ses et iridium tændrør.
Det er kun spidsen på centerelektroden som indeholder iridium.
Spidsen svejses på centerelektroden med laser.
Spidsen kan bestå af en blanding af 90% iridium og 10% rhodium.
Iridium er hårdere og har et højere smeltepunkt end andre metaller som bruges i tændrør.
Fordi iridium er så hårdt og har så højt et smeltepunkt så fjernes der ikke så meget materiale når tændrøret giver gnist i forhold til et standard tændrør med nikkel.
Og fordi der ikke fjernes så meget materiale kan man lave en smallere centerelektrode spids som holder længere end en tykkere centerelektrode spids i nikkel.
Denso laver iridium tændrør med en centerelektrode spids på 0,4 mm.
NGK laver iridium tændrør med en centerelektrode spids på 0,6 mm.
Jo smallere spidsen er jo færre volt skal der til før gnisten springer.
Her ses en ny iridium spids og efter 16000 km.
Fordi der fjernes så lidt materiale så skulle det ikke være nødvendigt at justere elektrode afstanden på iridium tændrør.
Skift fra standard til iridium
Bruger scooteren for eksempel NGK CR7HSA som standard tændrør så kan man bruge NGK CR7HIX hvis man ønsker et NGK tændrør med iridium.
Eller Denso IUF22 hvis man ønsker et Denso iridium tændrør.
Eller Denso IUF22 hvis man ønsker et Denso iridium tændrør.
Flammekerne
Efter gnisten er "sprunget" antændes benzin/luft blandingen og der dannes en flammekerne.
Varmen fra flammekernen får det omliggende benzin/luft til at antændes.
Noget af varmen opsuges af elektroderne.
Denne opsugning af varme kaldes "quenching".
Hvis elektroderne opsuger varmen hurtigere end flammekernen kan lave varmen så slukkes den ellers antændt benzin/luft.
Jo smallere centerelektroden er jo mindre varme opsuger den når flammekernen opstår og jo hurtigere kan flammefronten vokse.
Ved at gøre centerelektrode spidsen smallere og lave en V eller U fordybning i sideelektroden kan "quenching" effekten minimeres fordi elektroderne opsuger mindre varme og flammefronten bedre kan vokse.
Varmen fra flammekernen får det omliggende benzin/luft til at antændes.
Noget af varmen opsuges af elektroderne.
Denne opsugning af varme kaldes "quenching".
Hvis elektroderne opsuger varmen hurtigere end flammekernen kan lave varmen så slukkes den ellers antændt benzin/luft.
Jo smallere centerelektroden er jo mindre varme opsuger den når flammekernen opstår og jo hurtigere kan flammefronten vokse.
Ved at gøre centerelektrode spidsen smallere og lave en V eller U fordybning i sideelektroden kan "quenching" effekten minimeres fordi elektroderne opsuger mindre varme og flammefronten bedre kan vokse.
Brændstof økonomi
Ifølge Denso kan en Honda Dio (2 takt 50 cm³) ved 30 km/t kunne køre cirka 2 km længere per liter med denso iridium power tændrør i forhold til standard denso tændrør.
Det er cirka 5% længere.
Kilde (side 6):
Discovering denso technology 3901 KB
Det er cirka 5% længere.
Kilde (side 6):
Discovering denso technology 3901 KB
Rengøring
Denso skriver at man bør undgå at bruge en metal børste til at rengøre deres iridium tændrør fordi spidsen er så fin og kan tage skade.
Denso skriver at man godt kan bruge en nylon børste (tandbørste).
Denso skriver at man godt kan bruge en nylon børste (tandbørste).
Justering af elektrode afstand
Det skulle muligvis slet ikke være nødvendigt at justere elektrode afstanden på iridium tændrør men hvis man gør så skal man passe på ikke at skade spidsen.
Lær mere om brug af iridium i tændrør
Gnist
Når tændrøret får en spændingsforskel mellem sine elektroder på flere tusinde volt vil det som er imellem elektroderne (luft/benzin) som normalt ikke er elektrisk ledende bliver ioniseret og der opstår en gnist.
Gnisten er der i cirka 1/1000 sekunder og er cirka 10.000 °Celsius.
Jo større elektrode afstand jo flere volt skal der til før gnisten kan springe og jo kraftigere bliver gnisten.
Jo mere spids elektroderne er jo mindre volt skal der til før gnisten kan springe.
Gnisten er der i cirka 1/1000 sekunder og er cirka 10.000 °Celsius.
Jo større elektrode afstand jo flere volt skal der til før gnisten kan springe og jo kraftigere bliver gnisten.
Jo mere spids elektroderne er jo mindre volt skal der til før gnisten kan springe.
gnist mellem elektroderne på et tændrør
Her kan man se området hvor gnisten har ramt sideelektroden
slid på tændrørs elektroderne hvor man kan se hvor gnisten har ramt
slid på tændrørs elektroderne hvor man kan se hvor gnisten har ramt
Adskilt
Her har jeg savet et NGK CR7HSA tændrør i stykker så man kan se hvordan det ser ud inden i.
Der er 2 tætningsringe og med hvidt pasta i mellem som sørger for at holde tændrøret tæt så der ikke kommer tryk ud fra forbrændingskammeret.
Det ser ud til at tændrøret holder tæt ved den nederste ring som er brun på den side som vender nedad.
Den øverste del af isolatoren er glaseret mens den nederste del ikke er glaseret.
Under det hvide pasta står 7.4.3.9 -* hvad end det betyder.
Inden i centerelektroden er en kobberkernen som gør at varmen i centerelektroden bliver ledt hurtigere væk.
Centerelektroden har kontakt med en modstand (det sorte i midten) som på den anden side har forbindelse videre til terminalen.
Der er 2 tætningsringe og med hvidt pasta i mellem som sørger for at holde tændrøret tæt så der ikke kommer tryk ud fra forbrændingskammeret.
Det ser ud til at tændrøret holder tæt ved den nederste ring som er brun på den side som vender nedad.
Den øverste del af isolatoren er glaseret mens den nederste del ikke er glaseret.
Under det hvide pasta står 7.4.3.9 -* hvad end det betyder.
Inden i centerelektroden er en kobberkernen som gør at varmen i centerelektroden bliver ledt hurtigere væk.
Centerelektroden har kontakt med en modstand (det sorte i midten) som på den anden side har forbindelse videre til terminalen.
NGK CR7HSA tændrør med gevind savet af
gevind og sideelektrode fra NGK CR7HSA tændrør
NGK CR7HSA tændrør med gevind og ring savet af
NGK CR7HSA tændrør med hexagon til tændrørsnøgle
NGK CR7HSA tændrør med tætningsringe og talkum
NGK CR7HSA tændrør med tætningsringe og talkum
NGK CR7HSA tændrør dele med talkum
NGK CR7HSA tændrør dele
NGK CR7HSA tændrør med ødelagt isolator så man kan se centerelektroden
NGK CR7HSA tændrør centerelektrode spids savet også hvor man kan se kobber kernen
modstand i NGK CR7HSA tændrør og centerelektrode spids
modstand i NGK CR7HSA tændrør
NGK CR7HSA tændrør ødelagt isolator hvor man kan se modstanden og toppen af centerelektroden