Gashåndtaget skal have lidt spillerum så man er sikker på at gaskablet er helt slapt når gashåndtaget er sluppet.
Find gashåndtagets spillerum i scooterens manual.
Spillerummet kan for eksempel være 2-6 mm.
Det betyder at gashåndtaget skal kunne drejes 2-6 mm før gaskablet er stram nok til at karburatorens gasspjæld bevæger sig og motorens omdrejninger øges.
Du kan lave et mærke på gashåndtaget og sætte et stykke tape på styret hvor du kan
Gaskablet justeres 2 steder.
Først justeres gaskablet ved karburatoren så man får en grov justering.
Drej lidt på gashåndtaget under justeringen for at få se spillerummet.
Derefter fin justeres spillerummet under gashåndtaget samtidig med man drejer på gashåndtaget for at få det ønskede spillerum.
Her følger nogle forskellige måder at smøre kabler på.
Som smøremiddel kan bruges smøreolier med PTFE/Silikone.
Kabelsmører
Her ses en kabelsmører som bruges sammen med et smøremiddel på trykdåse der har et rør på.
Enden af kablet placeres i kabelsmøreren og strammes fast med skruen.
Røret fra trykdåsen stikkes i hullet på siden af kabelsmøreren.
Så trykker man helt ned på trykdåsen og holde trykket i noget tid så trykket fra trykdåsen kan presse smøremidlet hele vejen igennem kablet.
Når smøremidlet kommer ud af den anden ende af kablet så er det smurt.
Det hjælper ikke er trykke lidt og give slip og trykke lidt igen osv. for det er trykket fra dåsen som skal presse smøremidlet igennem kablet så det gælder om at holde trykket indtil kablet er smurt.
Der er meget spild af smøremidlet så hold sugende papir tæt omkring kabelsmøreren og brug gummihandsker.
Smøring af gaskabel med kabelsmører
Spænd møtrikken fast i kabelsmøreren som det ses her og brug trykdåsen til at smøre kablet.
Og vupti. Smøremidlet kommer ud i den anden ende. Både før og efter det bøjede rør.
Hjemmelavet
Klip et lille hul i hjørnet af en gennemsigtig plastikpose og tape den fast på enden af kablet.
Hæld det ønskede smørelse i posen.
Hiv op og ned i wiren for at få smørelsen ind i kablet.
Hold eventuelt posen lukket i enden og pres på posen for at få smørelsen ind i kablet.
Kablet er smurt når smørelsen kommer ud af den anden ende af kablet hvilket godt kan tage sin tid.
Tryksmører
Hvis man skulle være så heldig og få fat i en tryksmører så kan man presse smørelsen ind.
Kablet spændes fast i bunden også skrues toppen af og der fyldes man smørelse i og håndtaget skrues ind for at presse smørelsen igennem kablet.
Jeg ved ikke hvor man kan få sådan en tryksmører men det virker smart.
Den guldfarvede (P210) skulle være til standard motorcykel kabler som mest findes på motorcykler.
Og den blåfarvede (P194A) til tykke kabler på 6-9 mm. trialsbits.co.uk.
Speedometer kablet er det kabel som bevæger sig mest og hurtigst.
Speedometer wiren på min scooter knak efter bare 3500 km.
Jeg har en ide om at det kan skyldes vand i kablet eller også er det bare dårlig kvalitet.
Gummibeskytteren som sidder på enden af kablet ved forhjulet har virket som en regnvands opsamler og et lille hul har tilladt vandet at komme ind til wiren som dermed har fortyndet olien derinde og har gjort at wiren har kommet tættere på indersiden af kablet og ved 60 km/t knak det så en dag.
Afmonter speedometer kablet ved forhjulet og læg mærke til om olien virker meget tynd på grund af vand.
Hvis der er vand i så afmonter hele kablet og tør vandet af og smør kablet og monter det igen.
Smør eventuelt en god del fedt på gummibeskytteren eller find på en måde så regnvand ikke samler sig og igen ender inden i kablet.
Der er en del personer der fraråder at bruge WD-40 til at smøre kabler med da det er meget tyndtflydende og ikke smøre særlig godt/længe.
Det er ikke fordi WD-40 skader kablet eller noget i den stil. Det er bare ikke beregnet til det men kan godt bruges hvis man ikke har andet og man skal have et rustent kabel til at glide bedre. Så kan man eventuelt bruge noget egnet smøremiddel senere når man får det. For eksempel med PTFE/Silikone.