Controlleren er elektronik der har forbindelse til meget af køretøjets elektriske udstyr.
Blandt andet batteri, motor, hastighedsregulator, instrumentpanel og bremsekontakter.
Controlleren styrer den strøm der sendes fra batteri til motor afhængig af hvor meget man f.eks. drejer på et farthåndtag.
Derudover kan controlleren have diverse funktioner til f.eks. at vælge ydelse og køre baglæns som kan styres med kontakter.
Det lader til at der er én controller per motor.
Så hvis køretøjet har to motorer så er der vist to controllere.
Du kan hjælpe med at forbedre sidens indhold ved at deltage i forummet.
På controlleren kan stå "Phase angle: 120°", "Degree : 120°", "Phase deg: 120° or 60°" eller lignende.
Der er både set 60° og 120°.
Det er vist noget med den strøm der sendes til motoren der skal passe sammen med motoren.
På nogle controllere er der et stik man kan tage fra hinanden alt efter om motoren bruger 60° eller 120°.
Når stikket er taget fra hinanden kan controlleren være indstillet til en 120° motor og samles stikket er controlleren indstillet til en 60° motor.
I forbindelse med bremsekontakterne kan der være nævnt high level brake og low level brake.
På en controller kan f.eks. stå "BRAKE : HIGH LEVEL".
Der er også controllere der både tilbyder high level og low level.
Måske betyder low level at bremsekontaktens ledning tilsluttes jordforbindelse når der bremses.
Måske betyder high level at bremsekontaktens ledning tilsluttes f.eks. +12 volt når der bremses.
På controllerens 5 terminaler kan monteres tykke ledninger som har forbindelse til batteri og motor.
De 5 tykke ledninger:
Tyk rød ledning er plus (+) mellem batteri og controller.
Tyk sort ledning er minus (-) mellem batteri og controller.
Tyk blå, tyk grøn og tyk gul ledning er faser til motoren.
I kablet til motoren går de 3 tykke faseledninger og 5 meget tynde ledninger (til hallsensorer).
De 5 meget tynde ledninger:
Rød, sort, blå, grøn, gul ledning er til hallsensorerne i motoren.
Derudover er der diverse ledninger til blandt andet hastighedsregulator, instrumentpanel og bremsekontakter.
Controlleren kan have yderligere funktioner og være forbundet med diverse kontakter såsom:
Kontakt til at vælge ydelse (topfart)
Kontakt til at vælge retning (fremad/baglæns)
Kontakt til at vælge fartpilot (fastholder hastigheden)
Tyverialarm
Det lader ikke til at de forskellige producenter følger en standard for hvilke farver der bruges ved de forskellige faser.
F.eks. kan terminal U på en Lingbo-controller bruge gul mens den på en VOTOL-controller kan bruge blå.
Udvendigt på controlleren kan stå U V W ved terminalerne til motorens faser.
Indvendigt på controllerens printplade kan stå A B C ved de samme terminaler.
Der bruges gul, grøn og blå.
Det samme for hallsensorene.
Eksempel på farver fra en Lingbo-controller
Faser:
U (står udvendigt), A (står indvendigt på printplade): Gul
V (står udvendigt), B (står indvendigt på printplade): Grøn
W (står udvendigt), C (står indvendigt på printplade): Blå
Hallsensorer:
U (står i manual), 6 (står indvendigt på printplade): Gul
V (står i manual), 5 (står indvendigt på printplade): Grøn
W (står i manual), 4 (står indvendigt på printplade): Blå
Hvis controlleren har fastmonterede ledninger så kan det være en samleboks hvor de tykke ledninger med den højeste strømstyrke (mellem batteri, controller og motor) samles.
Den kan blinke et bestemt antal gange for at vise fejlkoder.
Så kan man i en fil til controlleren se en forklaring af hvad det antal blink betyder.
Det kunne f.eks. være at lampen blinker et bestemt antal gange når sidestøttebenet er slået ud eller når controlleren ikke har forbindelse til hastighedsregulatoren.
Da controlleren kan være monteret inde bag diverse skjolde er det ikke sikkert man kan se lampen udefra.
På nogle elektriske køretøjer er instrumentpanelet i stand til at vise lignende fejlkoder så det er let at se udefra.