På BMS'ens printplade kan der ved terminalerne til de tykke ledninger f.eks. stå P-, C-, B- eller PACK-, CHIN-, BAT-.
Ved fladstik med de tynde ledninger kan f.eks. stå: B13+, B12+, B11+, B10+, B9+, B8+, B7+, B6+, B5+, B4+, B3+, B2+, B1+, B-.
Nogle BMS'er har én terminal til afladning (f.eks. P-) og én terminal til opladning (f.eks. C-).
Andre BMS'er har én terminal til både afladning og opladning (f.eks. P-/C-).
Det kaldes "common port" (fælles port) når den samme terminal bruges til både opladning og afladning.
Terminal P-: afladning minus (går til stik for strømforbrugende udstyr)
Terminal C-: opladning minus (går til stik for oplader)
Terminal B-: batteri minus (går til minus på enden af celleserierne)
Fladstik B13+, B12+, B11+, B10+, B9+, B8+, B7+, B6+, B5+, B4+, B3+, B2+, B1+, B- (eksempel fra BMS til 13 celleserier): tynde ledninger til at overvåge celleseriernes spænding.
Eksempel på hvad der står ved terminalerne på BMS i batteri til VGA Vax 2019:
PACK-: Afladning. Tykt sort kabel forbundet til det runde Chogori-stik.
CHIN-: Opladning. Medium blåt kabel forbundet til det runde Chogori-stik og L-spyd i det kantede opladningsstik.
BAT-: Tykt sort kabel forbundet til minus (-) på celle i øverste lag
Plus (+) på enden af celleserierne har direkte forbindelse til oplade-/afladestik på batterikassen og har ikke forbindelse til BMS'en.
Da BMS'en ikke er synlig udefra kan lamperne kun ses hvis man åbner batteriet.
Her ses lamper på en BMS kaldet Joydo 13S-P.
Lampen på den yderste printplade blinker konstant når BMS'en får strøm fra opladeren.
Når opladningens hovedforløb er færdig kan BMS'en gå i gang med at balancere celleserierne.
Formålet med balancering er at få celleseriernes spænding til at være den samme.
Lamperne på den inderste printplade blinker en af gangen under balancering for de celleserier der kræver balancering.
Når en af lamperne på den inderste printplade blinker så aflades celleserien i en kort periode gennem 3 modstande ved siden af lampen.
Til nogle batterier findes værktøj (håndholdt computer) som kan tilsluttes batteriets stik.
Så kan man aflæse data fra BMS'en uden at skulle åbne batteriet.
Eksempel på oplysninger der kan aflæses fra BMS'en:
SOC (State Of Charge)
SOH (State Of Health)
Total vol (samlet kapacitet)
Recharge cycles (antal opladninger)
Max vol (højeste kapacitet)
Min vol (laveste kapacitet)
Highest temp (højeste temperatur)
Lowest temp (laveste temperatur)
Cell voltage (spænding i hver celleserie)
Et af værktøjerne kaldes JOYDO Battery System Detector.
Det tilsluttes Chogori-stikket (samme stik som bruges til opladning og afladning).
Fire af de små huller i Chogori-stikket bruges til at give strøm til BMS'en og til kommunikation (RS-485).
Chogori-stikkets:
Hul 4: sort ledning GND12 (Communication place)
Hul 5: grøn ledning B (RS485 interface B)
Hul 6: blå ledning A (RS485 interface A)
Hul 7: rød ledning +12V (Communication input +5V~12V)
Efter hvad jeg kan forstå giver man BMS'en ekstern strøm på 4 og 7 og så sker kommunikationen på 5 og 6.
Diverse steder nævnes:
UART (TTL, RS-232, RS-485).
CAN bus.
Kommunikation via UART:
Forbindelsen til at modtage data angives med RXD (eller blot RX).
Forbindelsen til at sende data angives med TXD (eller blot TX).
Til kommunikation kan f.eks. være brugt en standard som kaldes RS-232 eller RS-485.
I eldiagram til et elektrisk køretøj der kommunikere med RS-485 kan f.eks. ses to ledninger kaldet 485-A og 485-B.
Kommunikation via CAN bus (der er åbenbart to forbindelser kaldet):
CANH
CANL