Hej derude
Roder med en scooter for een i familien, det er en Giantco Lampros. Den har været udsat for en del hærværk, og nu er diverse slanger og kabler blevet udskiftet. Men, den starter ikke....... Der er fin gnist på, og der kommer også benzin ned til kaburatoren. Men desværre ikke videre derfra . Jeg har haft den adskilt og renset(blæst igennem). Svømmerhuset var fint fyldt op. Men stadig ingen start. Nogen der har de vise sten?
Bliver tændrøret vådt af benzin ?
Kontroller at luftfilter og indsugningsstuds og slanger holder tæt.
Kontroller at der er kompression. Prøv kickstarten med hånden og mærk om der er forskellig modstand eller om det er lige let hele tiden.
Hvis den har stået stille længe kan det være den bare har lidt svært ved at komme igang og der ikke er noget i vejen med den så prøv bare at bliv ved at starte og prøv både med kick og el start og dreje gashåndtaget forskelligt for at se om der er noget der hjælper og lyt efter om der er forbrænding nogen gange.
Hvis benzinen er gammel så prøv og dræn den ud af tank og karburator og fyld noget frisk benzin på og se om der gør nogen forskel.
Lav eventuelt en video så vi kan se om du har tilsluttet noget forkert og hvordan det lyder når du prøver at starte.
Fik vist ikke det hele med i første omgang..... Jeg har prøvet med lidt bremserens, og det starter den på. Der er masser af kompression på. Tændrøret bliver ikke vådt af benzin(men der kommer lidt olie på). Benzinen er frisk og dejlig . Og nej, selv ikke hvis jeg tørner længe, med forskellig vredet håndtag, gider den ikke slå så meget som en lille dame-prut........ Vil lige se om vejret arter sig i aften, så vil jeg prøve at kigge på luftfilteret.
Hvis tændrøret ikke bliver vådt og det virker at sprøjte noget ind så det nok fordi benzinen ikke bliver suget op af karburatoren.
For eksempel hvis hoveddysen/strålerøret er tilstoppet eller svømmer er justeret forkert eller karburatoren sidder i en forkert vinkel eller hvis tingene ikke holder tæt for eksempel indsugningsstudsen.
Prøv og hold hånden for luftfilter indsugningen helt og delvist og se om det hjælper.
Jeg hælder nok mest til en stoppet dyse eller rør. Svømmeren kan jo ikke selv gå ud af justering. Og har prøvet at sprøjte på diverse steder med bremserens for at eventuelle lækager kunnne komme frem lyset.. Nå, må vel hellere pille skidtet af igen og prøve en endnu grundigere rengøring. Tak indtil videre, vender tilbage med resutatet.