Er helt ny herinde. Er 54, automekaniker og svagsstrøms ingeniør og har skruet rigtig meget Puch, Kreidler, Ktm osv. i mine unge dage

Har fået en Gianto Sprint Sport foræret, som jeg vil sætte i ordentlig stand, så den kan indbringe en slat gysser som skal gå til et 75 ccm Parma kit der skal sættes på den Puch VZ 50 jeg er ved at renovere til min søn

Nå - nok snak - her er mit problem:
Motoren vil ikke starte. Den har gået ca. 6.000 km. Jeg har selv lavet almindelig service på den et par gange, da den har tilhørt min genbos søn. Så den er faktisk passet ok.
Her hvor den ikke vil starte, har jeg prøvet følgende:
Tændør nyt af korrekt mærke, glødetal og elektrodeafstand.
( der er fin gnist når jeg kører med starteren med tændrøret ude og liggende på stel.)
Modtand i tændrørskablet er ca. 12 kohm
Ventiler justeret 0,08 kold.
Kompression checket - OK.
Knastakslen ser fin ud. Har korrekt højde på begge knaster og er uden ridser. OG den er taktet rigtigt

Motor olien ser pæn og ren ud.
Jeg har skiftet indsugnings manifolden, da den var revnet i gummiet. Nye pakninger her.
Nyt batteri fuldt opladet
Karburatoren adskilt og renset. Gummimembramen ser ikke ud til at fejle noget. Hel og ikke stiv.
Luftspjældet kører fint tilbage, hvis man skubber det op.
Benzinhane checket - åbner ved den mindste smule vacum. Og der er fin vacum på slangen fra studsen
Aut. "chokeren" ( eller kold starts tilskudsventil ), ser ud til at virke ok når jeg tager den af og sætter 12V på.
Alle stik / samlinger er checket og fået kontaktrens - alt ser fint og rent ud. Også ved CDI enheden.
Altså - den får ingen brændstof når jeg prøver at starte den. Den forrige ejer sagde at den "en gang i mellem gik i stå og ikke kunne starte igen".....
Hvad er det lige jeg overser her ??
Jeg er modstander af at "tvangsfodre" en brændstofmotor bare for at få den igang ( eller endnu værre at give den æter eller startgas ).
Nogen forslag ?
Og tak for et omfattende informationsmateriale på dette udemærkede site...virker noget mere seriøst end visse andre Scooter sites jeg har checket ud.....
Med venlig hilsen
Niels Vangsøe