Jeg har været rundt og kigge hos diverse forhandlere her i Kbh-området. Jeg er mildest talt ikke imponeret over kundeservicen. Importørerne virker også ligeglade. Jeg får mere opmærksomhed, når jeg køber en liter mælk i Netto. De er nu også flinke

Derfor har jeg i globaliseringens ånd kigget rundt i EU for at finde hvad jeg søger.
Jeg var på en rundtur i området og fandt et par modeller, som jeg kunne holde ud at køre på i længere tid. Det drejer sig om Honda Vision og Piaggio Fly. Det skal lige siges, at jeg specifikt gik efter en 4-takt.
Så langt så godt......
Honda, som faktisk er teknisk i front, taber efter min mening på : dækstørrelse (umuligt at finde vinterdæk i rette størrelse, begrænsning allerede omkring 40km/t (GPS) på nogen eksemplarer (iflg tysk forum).
Piaggio Fly gav en udmærket siddestilling og virkede generelt ok. Jeg var tæt på at bestille, men ville lige checke på nettet inden. Da så jeg en ny 2012-model med en del forbedringer. Sendte en mail til importøren for at høre om, hvornår modellen ville nå DK. Den har været til salg i EU siden sommeren 2012. Fik svar at min mail var videresendt til salgsafdelingen, som ville komme med svar. Efter 2 uger rykkede jeg. Fik svar, at ny model sandsynligvis ikke ville komme til DK, men at jeg kunne få en gl. model til levering næste dag ved bestilling hos forhandler inden kl 12

Jeg har nu søgt i EU og kan se, at der er en del interessante modeller til en absolut god pris. Afventer pt svar fra en forhandler, som har stort set alle gode mærker.
Jeg ville egentlig gerne vide, hvor stor en Aprilia SR50 Factory er i forhold til f. eks. Piaggio Fly, PGO T-Rex eller andre kendte modeller. Aprilia er kendt, men sjælden her i området.
Jeg vil også gerne vide om nogen har erfaring med køb fra f. eks. Tyskland. Specielt papirer og godkendelser, kan jeg forestille mig, kan give problemer.
Please kom med jeres guldkorn.
(Hvis andre også tænker på import fra Tyskland så lad mig høre om det. Måske kan vi lave noget fælles)