Rullerne er sådan, at en tungere rulle vil geare op ved lavere omdrejningstal og at en lettere rulle vil geare op ved højere. Effektbåndet på en scooter er både ved 2- og 4-taktere meget smalt, og det bedste optræk og topfart fås ved at ramme dette effektbånd så godt som muligt.
4,5g lyder for mig af meget lidt, da jeg med en gennemsnitlig vægt på 6,25g accellererede ved 7200 omdrejninger, hvilket på min agility ligger lige mellem maks moment og maks effekt.

Nu har min agility så en trykfjeder på 30kg, hvilket er rimelig kraftigt, så du kan ikke regne mine tal over på din, da rullernes vægt kontra de omdrejninger de giver afhænger af trykfjederens spænding.
Den bedste måde at se om du skal gå op eller ned er at lytte til motoren mens du kører: Lyder omdrejningerne lave og trækker den langsomt betyder det at dine nuværende ruller er for tunge, og du ligger under effektbåndet. Hvis motoren larmer meget og kører i høje omdrejninger uden at det rigtig virker til at blive til noget, er dine ruller for lette og du ligger over effektbåndet. Ofte er det dog normalt at standart rullevægten er lige høj nok (for agility, ca. 0,25g for høj), fordi man så begrænser effekten samtidig med at man sparer brændstof, og de kan så skrive højere km/l på i reklamerne.

Brændstofbesparelsen er dog kun så simpel, hvis man giver fuld gas hele tiden, idet der i brændstofforbrug skal regnes 3 faktorer ind: hvor meget benzin der bruges ved hver omdrejning, hvor mange omdrejninger man kører med og gearingen. Så kan du godt se, at man kan spare benzin enten ved at dreje mindre på gassen, ved at have lavere omdrejninger eller blot at nå længere per omdrejning, men hvis man bruger gashåndtaget som en tænd/sluk-knap og ikke kører topfart hele tiden er det stort set kun rullerne, hvor man kan spare benzin på. (Gid de underviste i at køre grønt ved knallertbeviset)
Effektbåndet på en 4-takts-scooter, se grøn streg uden prikker:
