Jeg har i snart 2 år kørt næsten dagligt på min Honda NSC 50 Vision knallert, og især det sidste halve år er jeg begyndt at få mange problemer med den :/ Det sker ofte, at når jeg prøver at starte for knallerten så kører startmotoren, men knallerten og motoren starter ikke, og jeg må opgive til sidst.
Knallerten var til autoiseret mekaniker i sommers for at få et yderst nødvendigt serviceeftersyn, som også burde have fikset dens problemer med opstart, men problemet er der stadig... Det sker rigtig ofte hvis knallerten står stille et par dage og især hvis den har stået i regnen, at så vil den ikke starte overhovedet.
For at være mere detaljeret omkring opstart. Når jeg sætter nøglen i og starter den elektriske starter, så begynder startmotoren at køre rundt og knallerten begynder at lugte svagt af benzin - der kommer altså benzin til motoren. Men når den så ikke vil starte, prøver min far og jeg at lade batteriet op og også tage tændrøret ud for at rense det, og her kan vi se, når vi så prøver at starte knallerten med tændrøret ude, at der er masser af gnister i den. Det er altså hverken tændrør, batteri eller brændstof som er problem, men hvad kan det så være?
Jeg er dybt afhængig af min knallert til og fra skole og arbejde, så at den er så ustabil som den er går mig virkelig meget på :/ Jeg håber, der er nogen af jer scooter-nørder som kan hjælpe mig! Jeg er ikke særlig klog på knallerter og motorer, så pas på med brug af forkortelser og lignende, da jeg nok ikke forstår dem

!!EDIT!!
Så min far fandt ud af, at de gange hvor knallerten ikke vil starte, der er tændrøret vådt af benzin når han tager det ud. Den laver stadig gnister når den sættes mod stellet og får strøm, men det virker til, at der sker en fejl af en art under opstart, fordi det virker til, at tændrøret bliver for fugtigt til at kunne starte motoren. Problemet ligger måske stadig i, at knallerten på en måde mister for meget strøm af at stå stille over en weekend, og så derfor ikke vil starte med det samme, men jeg ved ikke, om dét er muligt