En katalysator er et stof som hjælper med en kemisk reaktion uden selv at blive ændret.
I en udstødning med katalysator sidder et "net" med stor overflade som er belagt med stofferne platin (Pt), palladium (Pd) eller rhodium (Rh) som er katalysatorerne.
Katalysatorstofferne sidder på det runde "net" som kan ligne bølgepap der er rullet sammen.
Kulbrinte (HC) som er uforbrændt benzin
Kulilte (CO)
Kuldioxid (CO2)
Kvælstofilte (NOx)
Katalysatoren omdanner skadelige udstødningsgasser til mindre skadelige stoffer.
En 2 vejs katalysator kan omdanner 2 stoffer. HC og CO
En 3 vejs katalysator kan omdanner 3 stoffer. HC og CO og NOx
NOx laves om til O2 og N2 ved at tilføje ilt.
CO laves om til CO2 ved at tilføje ilt.
HC laves om til CO2 og H2O.
Katalysatoren begynder at virke når katalysatoren er cirka 300 °Celsius.
Katalysatoren virker bedst når den er cirka 600 °Celsius.
Hvis temperaturen overstiger 900-1000 °Celsius så bliver den aktive overflade ødelagt.
Der tilføjes luft til udstødningsgasserne før de når katalysatoren for at hjælpe med at omdanne gasserne.
Den ekstra luften ilter udstødningsgasserne.
Katalysatoren spalter kvælstofilte (NOx) til N2 og O2.
Kulilte (CO) og kulbrinte (HC) omdannes ved hjælp af den tilføjet luft til vanddamp og kuldioxid.
Under optimale forhold består udstødningsgasserne efter katalysatoren primært af O2, N2, CO2 og H2O.
Katalysatoren virker bedst når motoren kører med et blandingsforhold på mellem 14,6-14,8 dele luft til 1 del benzin (vægtmæssigt).
Hvis man bruger blyholdig benzin så sætter blyet sig fast på katalysator stofferne og katalysatoren holder op med at virke.
Derfor skal man ikke bruge benzin med bly. Men det er vist ikke noget problem da man vist ikke kan købe benzin med bly mere.