Elektriske køretøjer kan have én eller flere motorer.
På mange af de nyere to-hjulet elektriske scootere sidder der en børsteløs navmotor i baghjulet uden transmission.
På mange af de nyere tre-hjulet elektriske kabinescootere sidder der en børsteløs motor med reduktionsgear og differentiale på en bagaksel.
Hvis motoren er indbygget i hjulet kaldes det for en navmotor.
På engelsk kaldes navmotor for "hub motor".
Et elektrisk køretøj med navmotor uden transmission er meget stille.
Motoren kan også sidde væk fra hjulet og kraften overføres med tandrem, kæde eller reduktionsgear/differentiale.
Det kaldes muligvis for centerplaceret motor.
De findes elektriske scootere med mere end én motor. F.eks. to-hjulet elektrisk scooter med motor i både for og baghjul. Eller tre-hjulet elektrisk kabinescooter med motor i begge baghjul.
Ikke sikker på hvad vi skal kaldes de her motorer men det placeres på et reduktionsgear/differentiale på bagakslen.
Motoren er her placeret væk fra baghjulet og kraften overføres gennem transmissionen.
Transmissionen kan bestå af 1 rem som på Peugeot e-Vivacity.
Eller 2 remme som på eGO Helio.
Eller en rem og reduktionsgear som på Peugeot Scoot'elec.
Motoren kan f.eks. have en effekt på 700, 1000, 1500 eller 2500 watt.
Effekten fortæller om motorens strømforbrug.
Der kan oplyses to forskellige motoreffekter.
Et nominel forbrug og et maksimum forbrug.
På engelsk kaldes nominel forbrug for "rated".
En motor kan være oplyst som 800 watt (nominel) og 1600 watt (maksimum).
Så vidt jeg ved betyder det at motoren ved almindelig vandret kørsel bruger 800 watt og ved acceleration eller kørsel op ad bakke kan strømbruget komme op på højst 1600 watt.
Ved mange scootere oplyses kun ét tal ved motoreffekten og der oplyses ikke altid om det er den nominelle eller maksimale effekt.
I børsteløse motorer findes elektronik som kaldes "hallsensor", "hall effekt sensor" eller "hall switch".
Hallsensorerne register rotorens position.
Altså hvordan baghjulet er drejet.
Hallsensorerne er elektrisk forbundet med controlleren.
Med information fra hallsensorerne ved controlleren hvilken faseledning/spole i motoren der skal have strøm.
Stikket til hallsensorerne har gerne 5 meget tynde ledninger.
Det ser ud til at der altid er 3 styks hallsensorer.
De 3 hallsensorer får f.eks. +5 eller +12 volt (rød) og stelforbindelse (sort).
Og så giver hver hallsensor signal til controlleren.
Regenerativ bremsning (forkortet "regen") er når motoren bruges til at genoplade batteriet.
Nogle elektriske køretøjer er i stand til at oplade batteriet når motorbremsen er i funktion.
Motorbremsen er i funktion når en af bremsekontakterne aktiveres.
F.eks. når man kommer kørende og giver slip på farthåndtaget og aktiverer en af bremsekontakterne ved at klemme lidt på et af bremsegrebene eller ved at slå sidestøttebenet ud.
Så vil motoren give modstand og fungerer som en dynamo/generator som laver elektricitet til opladning af batteriet.
Hvis det ikke er nødvendigt at bremse hurtigt så kan man nøjes med at bruge motorbremsen i stedet for forbremsen og bagbremsen.
På den måde kan man genvinde noget af energien der ikke ville gå tabt og opnå en smule længere rækkevidde.