Motor - Elektrisk køretøj

Jeg er i øjeblikket ved at forbedre denne side og andre sider om elektriske dele på køretøjer med elektrisk motor.

Så det er ikke færdigt endnu ...

Elektriske køretøjer kan have én eller flere motorer.

På mange af de nyere to-hjulet elektriske scootere sidder der en børsteløs navmotor uden transmission i baghjulet.
På mange af de nyere tre-hjulet elektriske kabinescootere sidder der en børsteløs motor med reduktionsgear og differentiale på bagakslen.

Hvis motoren er indbygget i hjulet kaldes det for en navmotor.



Et elektrisk køretøj med navmotor uden transmission er meget stille.

Motoren kan også sidde væk fra hjulet og kraften overføres med tandrem, kæde eller reduktionsgear/differentiale.
Måske de kaldes centerplaceret motorer.

Motordæksel:

Ikke sikker på hvad vi skal kaldes de her motorer men det placeres på et reduktionsgear/differentiale på bagakslen.

Motoren er her placeret væk fra baghjulet og kraften overføres gennem transmissionen.
Transmissionen kan bestå af 1 rem som på Peugeot e-Vivacity.
Eller 2 remme som på eGO Helio.
Eller en rem og reduktionsgear som på Peugeot Scoot'elec.

Der findes motorer med og uden kulbørster.



Kulbørster slides og skal med tiden udskiftes.

Der kan f.eks. være 4 eller 8 kulbørster.

En motor med kulbørster overfører elektricitet gennem kulbørsterne til kommutatoren som på rotoren har forbindelse til spolerne.

Kulbørsterne rammer det der kaldes kommutatoren.

Motoren kan f.eks. have en effekt på 700, 1000, 1500 eller 2500 watt.
Effekten fortæller om motorens strømforbrug.

Der kan oplyses to forskellige motoreffekt.
Et nominel forbrug og et maksimum forbrug.



En motor kan være oplyst som 800 watt (nominel) og 1600 watt (maksimum).
Så vidt jeg ved betyder det at motoren ved almindelig kørsel bruger 800 watt og ved acceleration eller kørsel op ad bakke kan strømbruget komme op på maksimum 1600 watt.

Ved mange scootere oplyses kun ét tal ved motoreffekten og der oplyses ikke altid om det er den nominelle eller maksimale effekt.

I børsteløse motorer findes elektronik som kaldes "hallsensor", "hall effekt sensor" eller "hall switch".
I motorer med kulbørster er der ingen hallsensorer.

Hallsensorerne register rotorens position.
Altså hvordan baghjulet er drejet.
Hallsensorerne er forbundet med controlleren.
Med information fra hallsensorerne ved controlleren hvilken faseledning/spole i motoren der skal have strøm.

Stikket til hallsensorerne har gerne 5 meget tynde ledninger.
Det ser ud til at der altid er 3 styks hallsensorer.

De 3 hallsensorer får f.eks. +5 eller +12 volt (rød) og stelforbindelse (sort) fra controlleren.
Hver sensor giver hver deres signal tilbage til controlleren alt efter rotorens position.

Regenerativ bremsning (forkortet "regen") er når man bruger motoren til at genoplade batteriet.

Nogle elektriske køretøjer er i stand til at oplade batteriet når motorbremsen er i funktion.
Motorbremsen er i funktion når en af bremsekontakterne aktiveres.
F.eks. når man kommer kørende og giver slip på farthåndtaget og aktiverer en af bremsekontakterne ved at klemme lidt på et af bremsegrebene eller ved at slå sidestøttebenet ud.

Så vil motoren give modstand og fungerer som en dynamo/generator som laver elektricitet til opladning af batteriet.

Hvis det ikke er nødvendigt at bremse hurtigt så kan man nøjes med at bruge motorbremsen i stedet for forbremsen og bagbremsen.
På den måde kan man genvinde noget af energien og opnå en smule længere rækkevidde end hvis man ikke have genopladningsfunktionen.

Kablet i en børsteløs motor kan være forbundet til controlleren gennem 3 tykke ledninger og 5 meget tynde ledninger.

De 3 tykke ledninger er faseledninger.
De 5 meget tynde ledninger er hallsensorledninger.

Kablet kan komme ud af motoren i en udhulet aksel.

I nogle motorer kan der være en temperatursensor som har forbindelse til controlleren sammen med ledningerne til hallsensorene.

De findes elektriske scootere med mere end én motor.
F.eks. UBCO 2X2 Adventure Bike, PGO PSE og UGBEST Cabin-E3.