Angående betaling af hosting og domæne:
I år (og sidste år) er hjemmesidens hosting og domæne blevet betalt af andre end mig der laver hjemmesiden. Det lader til at GYS har betalt regningen på 927,- kroner i år og så har andre i skrivende stund (Lørdag den 13. juli 2024) overført i alt 655,- kroner til GYS. Jeg har ikke selv mulighed for at vise hvem der har opført penge til hvem og hvor meget da jeg ikke er en del af det, jeg kan bare se at regningen er blevet betalt. Så det er vist noget med at stole på hinanden.
Hvis du har lyst til at hjælpe med betalingen så læs forumemnet Betaling af hosting/domæne (2024).
Så giver GYS vist løbende opdateringer om overførsel af penge.
Startermotor
Her ses en startermotor.
Her ses en startermotor monteret i motorblokken og 2 ledninger som har forbindelse til starterrelæet.
Her ses en startermotor som er monteret nederst i motorblokken.
Her ses tænderne fra start motoren.
I hullet ved siden af skal starterdrevet sidde.
Her ses børsterne og det sted hvor børsterne har kontakt med den rotorende del (kontaktområdet kaldes kommutator).
Børsterne har elektrisk forbindelse med terminalen der sidder ude på siden af startermotoren.
Børsterne er lavet er kul er er forholdsvis bløde og slides med tiden.
Her ses børsterne og fjedrene bag dem som presser børsterne ind på kommutatoren.
Her ses den ene børste som har kontakt med 2 af felterne på kommutatoren.
Børsterne slides og kan på nogle motorer udskiftes.
Her ses roteren som er den del som drejer rundt når startermotoren før strøm.
På indersiden af huset sidder 2 magneter.
Her ses en startermotor monteret i motorblokken og 2 ledninger som har forbindelse til starterrelæet.
Her ses en startermotor som er monteret nederst i motorblokken.
Her ses tænderne fra start motoren.
I hullet ved siden af skal starterdrevet sidde.
Her ses børsterne og det sted hvor børsterne har kontakt med den rotorende del (kontaktområdet kaldes kommutator).
Børsterne har elektrisk forbindelse med terminalen der sidder ude på siden af startermotoren.
Børsterne er lavet er kul er er forholdsvis bløde og slides med tiden.
Her ses børsterne og fjedrene bag dem som presser børsterne ind på kommutatoren.
Her ses den ene børste som har kontakt med 2 af felterne på kommutatoren.
Børsterne slides og kan på nogle motorer udskiftes.
Her ses roteren som er den del som drejer rundt når startermotoren før strøm.
På indersiden af huset sidder 2 magneter.
Strømforbrug
Startermotoren er den del på scooteren som har det største strømforbrug.
Til gengæld bruges den ikke så længe af gangen.
Jeg har målt min startermotor til at bruge 28 ampere.
Hvilket ved 12 volt må give et strømforbrug på 336 watt.
Til gengæld bruges den ikke så længe af gangen.
Jeg har målt min startermotor til at bruge 28 ampere.
Hvilket ved 12 volt må give et strømforbrug på 336 watt.
Starterrelæ
Her ses et starterrelæ.
På det viste starterrelæ står "KYMCO D402 12VDC 50A 2007. 07".
Her ses hvor starterrelæet sidder på en Kymco Super 8 4T.
Starterrelæet sidder i en gummi beskytter.
Ledningerne til batteriets plus (+) terminal og startermotoren er tykke fordi strømstyrken er særlig stor.
Når starterknappen trykkes ind sættes der strøm til spolen mellem C og D.
En kerne i midten af spolen bliver magnetisk og tiltrækker en plade og tilslutter forbindelsen mellem A og B.
Tager man huset af starterrelæet kan man se hvordan relæet virker.
Den øverste plade bliver tiltrukket af den magnetiske kerne i midten af spolen når der sættes strøm til spolen.
For at gøre det mere sikkert skal man typisk bremse mens man trykker på starterknappen før starterrelæet kan få strøm.
Nogle scootere har desuden en sidestøttebenskontakt så man starterrelæet kun kan få strøm når sidestøttebenet er slået op.
Starterknappen og startermotoren deler ikke samme elektriske forbindelse.
Ved at bruge et relæ behøver den store strømstyrke til startermotoren ikke at gå op til starterknappen.
Når relæet får strøm fra starterknappen dannes en separat elektrisk forbindelse mellem batteri og startermotor.
På det viste starterrelæ står "KYMCO D402 12VDC 50A 2007. 07".
Her ses hvor starterrelæet sidder på en Kymco Super 8 4T.
Starterrelæet sidder i en gummi beskytter.
Ledningerne til batteriets plus (+) terminal og startermotoren er tykke fordi strømstyrken er særlig stor.
Starterrelæet er forbundet med
A: Batteriets (+) terminal
B: Startermotor
C: Starterknap (som går til stel når der trykkes på knappen)
D: For/bag bremsekontakter (som har videre forbindelse til batteriets plus (+) når der bremses)
B: Startermotor
C: Starterknap (som går til stel når der trykkes på knappen)
D: For/bag bremsekontakter (som har videre forbindelse til batteriets plus (+) når der bremses)
Når starterknappen trykkes ind sættes der strøm til spolen mellem C og D.
En kerne i midten af spolen bliver magnetisk og tiltrækker en plade og tilslutter forbindelsen mellem A og B.
Tager man huset af starterrelæet kan man se hvordan relæet virker.
Den øverste plade bliver tiltrukket af den magnetiske kerne i midten af spolen når der sættes strøm til spolen.
For at gøre det mere sikkert skal man typisk bremse mens man trykker på starterknappen før starterrelæet kan få strøm.
Nogle scootere har desuden en sidestøttebenskontakt så man starterrelæet kun kan få strøm når sidestøttebenet er slået op.
Starterknappen og startermotoren deler ikke samme elektriske forbindelse.
Ved at bruge et relæ behøver den store strømstyrke til startermotoren ikke at gå op til starterknappen.
Når relæet får strøm fra starterknappen dannes en separat elektrisk forbindelse mellem batteri og startermotor.