Håber på lidt hjælp til min Sym Citycom 300i. Det er godt nok en maxiscooter, men en motor er vel en motor

Da jeg kørte en tur i aften gik den pludselig død. Det virker som en elektrisk fejl, da den døde lynhurtigt. Hvis det er et brændstofproblem, dør den langsommere, er min erfaring. Vi ved alle hvordan det lyder når man løber tør for benzin...
Nå, men motoren gik ud men al lyset var stadig tændt. Horn, blinklys, alm lys osv virker fint. Men den kan ikke starte. Den har ikke kickstart, så det kunne jeg ikke afprøve.
Motoren er med indsprøjtning.
Men hvad bør jeg kigge efter? Det kunne måske være en ledning til tænding eller motor der er knækket eller hoppet af et sted. Eller måske støttefodsafbryderen der er defekt.
Jeg har tjekket alle sikringer, og oliestand og tændrør er nyt. Der er også nok kølervæske på. Bremselys fungerer også fint.
Jeg har desværre ikke en fejlkodelæser (kun til bil), er der nogen der ligger inde med sådan en til MC? Kunne være interessant at få fejludlæst den.
Motorkontrollampe slukker som den skal og olietrykslampen slukker også kort efter tænding.
Jeg måtte slæbes hjem kl. 23.30 af dansk Autohjælp til den nette sum af 1500 kr. for 5 km. Jeg skulle måske overveje at få vejhjælp med i min ansvarsforsikring. Det koster vist omkring 1500 kr/år ekstra.
ALLE bud er velkomne.