Ja, det var da pudsigt. Han lignede i øvrigt en strisser med mørkt tøj, blå varevogn, oppe på en bro, og med et stort 3-benet stativ...
Jeg har sgu fået dame på!
Ja, bogstavlig talt sidder der om sommeren en blid damestemme og guider mig nænsomt gennem landskabet samtidig med at hun viser kort
Hun er efterhånden en oldsag og kender ikke nyere veje, rundkørsler, div omlægninger osv, men kender da stadig det meste.
Knappen "hjem" er skøn når man er ved at blive træt, eller ikke aner hvor man er. Straks begynder den guidede tur hjemad.
Cykelcomputeren kom på som noget af det første. Scooterens eget speedometer viser alt efter farten mellem 5 og 10 km/t for meget.
Til fx måling af benzinforbrug og evt. forbedret topfart er den uundværlig. Samtidig har den jo tid, max, gennemsnit, triptæller osv.
Et Ur manglede af en eller anden grund på Agilityen? Så et gammelt digitalur fra skuffen er limet på en lille alu-plade der er spændt sammen med spejlet. Nu kan jeg altid se hvor sent jeg er på den, og hvad dag det egentlig er.

- IMG_1132a.jpg (340.16 KiB) Vist 9181 gange
Lysdioder er jeg blevet lidt pjattet med. Som indikatorer og belysning er de fede og bruger intet strøm at tale om.
De øverste dioder var i starten blinklys-indikator, med en grøn i hver side, fordi cykelcomputeren dækkede for de originale.
For tiden viser de grønne hhv håndvarme og led-positionslys er tændt. De 2 røde er ledige. Overvejer at koble en af de røde til bremselyset for sjov. Det er jo altid rart at se om man er ved at bremse.
I speedometeret viser den grønne at der er tænding på, og den røde er advarsel om at sidestøttebenet er ude.
På styre-stammen kommer en rød alarm-indikator til syne når styret drejes ud til brug af "ratlåsen". Den viser at alarmen er aktiveret, og er en ekstra kraftig lysdiode.
Den seneste lysdiode der lige er kommet på, er den gule over cykelcomputeren. Som forsøg sidder den på en lille "arm" monteret på gps-holderen, og kan slås op om dagen. Det er jo specielt om natten man kan gi den lidt gas uden at genere nogen, så der manglede klart lidt natte-lys på hastigheden.
I øvrigt skal almindelige løse lysdioder blot have en modstand på 1K-ohm loddet på, og så er de klar til 12 volt.

- IMG_1708a.jpg (231.4 KiB) Vist 9181 gange