Ja ved godt hvordan jeg ville lave en CC-CV lader, det er dog ikke det jeg reagerer på og bliver citeret for.GYS skrev: ↑20. oktober 2022 03:01Det bedste - og det nemmeste - er at købe et færdigt ladekredsløb til LiOn batterier. Søg på ebay, f.eks. til Arduino. Der findes mange forskellige ladechips, f.eks. har microchip et stort antal. Prøv at søg på TP4056. Det er en populær ladechip, og færdige boards med den fås til få kroner på f.eks. ebay med USB-C. Den indeholder det som behøves for at sikkert oplade LiOn celler. Mener de koster ca. 4 kroner for print med alt på, ved køb af 10 styk.Landbo skrev: ↑18. oktober 2022 19:57 Det er en helt forkert måde i der bruger til og lave 4,14 volt på, da spændingen på en USB udgang nemt kan svinge op til +/- 1 volt. Hvis spændingsfaldet skal laves af affaldsdioder, skal man finde en kombination af dioder der leder ved 4,14 volt, hvilket nok vil blive svært, og have dem koblet parallelt med batteriet og bruge en modstand i serie til at tabe det antal mA man højst vil have batteriet skal lades med.
Det vil absolut være bedre at bruge en højere spænding på strømforsyningen og så bruge en LM317 eller lignende til og stabilisere spænding og max strøm med.
Hilsen Leif.
De fleste ladechips/ladekredsløb er til max 1A, da der ved over 1A sættes større krav til ladekredsløbets sikkerhed, blandt andet er krav om temperaturovervågning ved over 1A såvidt jeg husker.
Er formålet derimod en strømforsyning der leverer samme spænding som LiOn batterier, så er løsningen med LM317 fin. Man skal huske, at LM317 forsynes af strømmen imellem ind og udgang, og det betyder at den skal levere en vis minimums strøm. Ellers bliver udgangsspændingen for høj. Typisk sætter man en modstand mellem dens udgang og ADJ indgangen, så denne minimums strøm går i delenetværket. Derved er sikret, at den ikke giver en for stor udgangsspænding. Er modstandene for store i delenetværket, så kan udgangsspændingen blive alt for høj.
I øvrigt en god idé, at have en stak polyfuses på lager. Disse er modstande med positiv temperaturkoefficient, som gør de er egnet som automatsikring. De har en meget lille modstand (desto større strøm, desto mindre modstand), og overskrides strømmen, så stiger deres temperatur, hvorved deres mosdtand stiger og de kobler næsten helt fra. Frakobles forbrugeren, slår de automatisk til igen, da temperaturen så falder.
Man kan også få dem til 600V (TUV godkendt), og bruge dem f.eks. foran LED lamper, små adaptere osv. De beskytter VDR, ensretteren og ladelytten i adapteren, så de holder stort set evigt. En typisk 600V polyresistor er lavet til ca. 300mA, og det er en meget passende strøm da det beskytter stort set alle ensrettere og lytter, og er rigeligt høj til næsten alle mindre adaptere.
Jeg plejer at bygge dem i stikdåser, hvor jeg sætter en i både 0V og fase, og så bruger jeg stikdåserne til adaptere og andet elektronik, der bruger meget lidt strøm. Så holder adapterne stort set evigt, da der ikke mere er slid på komponenterne. Med to polyresistors, f.eks. en i fase, og en i 0, så kan de tåle 1200V samlet, og transient på op til 4kV samlet. Det vil sige, at de kan bruges som transientbeskytter, der ikke smadres ved transienter - f.eks. VDR'er tåler kun et vist antal transienter. Polyfuses tåler uendeligt antal transienter. Der er dog stadigt transientbeskyttere i f.eks. adapterne som ekstra sikkerhed, men da polyfuses afbryder, så beskyttes disse, og VDR modstanden holder, da den ikke bruges. Ligesom ved VDR modstande, er en god idé at sætte et stykke krympeflex over polyfuses, hvis de bruges til høj spænding, og det er en god idé at have mindst to i serie, eller en i både 0 og fase hvis man ikke ved hvad der er 0 og fase.
Ved LiOn batterier, er en god idé med en polyfuse, der er dimmensioneret så den slår fra ved en strøm der er under den som LiOn batteriet højst tåler. Den må ikke dimmensioneres til for lav strøm, hvis opladningen sker igennem polyfusen, da oplade kredsløb forstyres af spændingsfaldet over seriemodstanden i en polyfuse. Men, er den f.eks. 2A eller højere, så er der så lav seriemodstand, at de normalt fungerer også ved opladning. Med en polyfuse kan man lave en hurtig, kvik-og-beskidt kortslutningssikring, der er effektiv, og ikke behøver køleribber.
Har du fulgt en smule med omkring batterisnakken her på siden, vil du hurtigt have opdaget man hellere vil ofre ingenting og så skade sine batterier end og ofre de få kroner, samt omtanke, det vil koste at holde samme sunde.
Hilsen Leif.
