Jeg tilhører den aldersgruppe, som normalt har kørt bil/scooter/motorcykel i flere år, men har aldrig siddet på et motordrevet køretøj selv, og da jeg har udviklet en fobi, hvor jeg ikke kan køre i offentlige transportmidler, bestemte jeg mig for at købe en scooter, med den tanke, at den måtte jeg da kunne lære at køre, så jeg dermed kan deltage i samfundet igen, men efter at have købt den og fået en ven til at køre den hjem for mig, gik jeg i totalt panik, og den har nu stået parkeret udenfor siden september sidste år, været udsat for hærværk, men det værste var. da jeg besluttede mig for, at NU skulle det være, hvis den nogensinde skulle bruges. Og siden jeg kun skulle øve mig ganske forsigtigt, lod jeg styrthjelmen ligge, jeg havde jo ingen planer om at køre offenligt, men alligevel opnåede jeg at køre ca. 10 meter, hvorefter jeg tog en tur ind i husmuren for fuld fart, mit hoved tog to uger at blive "normalt" igen, og resultatet er, at jeg er mere rædselsslagen end nogensinde før, så nu kommer vi (endeligt
) til mit problem, nemlig at jeg beder, nej, tigger jer om råd om hvordan jeg kommer igang med at lære at køre, før scooteren ruster helt op, uden at have kørt 5 km., og det inkluderer de første 4 fra fabrikken. Jeg har selvfølgeligt studeret instuksbogen som fulgte med, men jeg vil hellere høre fra mennesker, som har reel kendskab til scootere, og som måske endda kan fortælle mig lidt om hvordan jeg overkommer min skræk, og jeg kan love, at hjelmen kommer i brug ved første (well, andet!) forsøg. Tilgiv denne lange besked, men jeg har ikke så mange penge, og vil ikke bare smide en spritny scooter væk, og siden den er mit "missing link" til at komme ud i verden igen, ser jeg frem til ethvert svar i kan/vil give mig, alt tæller, da jeg, som sagt, er jomfru med alt andet end rugbrødsmotorer 
Med venlig hilsen, Tina
Da jeg læste jeres svar, begyndte jeg at forstå, at jeg måske var mere bange for det ukendte (og for at gøre mig selv til grin!), end for scooteren selv. Det er bare den billigste model, Sprint tror jeg den heddder, med den bagtanke at den kunne erstattes, hvis jeg faldt for scooter-ture, men er kendt herude i Valby, som "Det røde lyn"! Mest fordi den er rød, og fordi jeg så masser af lyn, sole, måner og specielt, stjerner rundt om mit hoved, den første uge efter mit sammenstød med den mur...hvad lavede den bygning også der for øvrigt,lol! Men nu prøver jeg at memorere jeres svar, og har bedt en ven, som desværre ikke selv kører scooter, men bil og motorcykel om at komme og hjælpe mig, vi har en stor legeplads med masser af græs, uden børn i week-enden, lagt mine gamle læderbukser frem, som er så tunge og solide, at jeg knap kan bøje mine ben, det ( og hjelmen selvfølgeligt!) må kunne beskytte mig lidt, mod de knubs, som jeg garenteret får, og så ellers gøre Scootergrisen.dk blive min nye hjemmeside, for her er mere hjælp end i den medføjgende manual, og hvis I ikke hører fra mig igen, gik det ikke så godt, med at tage tyren ved hornene, så jeg vil lige takke igen. Men som min ven siger "hvordan kan du være bange for noget, der ikke er stærkere end en plæneklipper"! (er han den rigtige, til at hjælpe mig,lol!) Sidste,men ikke mindst, dette er en skønt web-site og forum.
Og Scootergris, er der, for øvrigt, en enste del på en scooter, som du ikke kender navn og funktion for? Du lyder som om det vil være lettere for dig at bygge din egen, end spilde kr. på at købe færdiglavet? 
1000 tak igen!...siger jeg, mens jeg stadig er sk...bange! Knus, Tina
Men jeg har en fornemmelse af, at jeg er nød til at finde en, som bor tæt på Valby, og betale ham/hende for nogle venlige instrukser og hjælp, . Var det måske en idé, at lave et nyt indeks med arbejde søges/tilbydes,lol? Bortset fra det, som jeg mener meget seriøst, er der en "kær" sjæl, som har sparket min forskærm og venstre lysindikator af, og min ven mener også at jeg nok har druknet motoren, hvad det end betyder...Så der er helt sikkert arbejde for en professionel, men først og fremmest må jeg lære at køre den, og det går ikke særligt godt overhovedet. I må alle tænke, at, jeg er en super-idiot, og tro mig, sådan føler jeg mig også, men tak for at I gider læse om det. Knus og tak igen, Tina