Baddi skrev: Ligger signalet fra pickuppen mekanisk 13 grader før TDC?
Ja det skulle jeg mene, eller man kan sige Gnisten gør, for det er mere den det handler om. Om det er gamle platiner eller magnetisk pulsen bliver givet, så skal gnisten antænde blandingen i cylinderen når krumtappen mangler at dreje 13 grader for at få stemplet helt i top og opnå fuld kompression. Og på det tidspunkt står "F"-mærket ud for markeringen på blokken.
Så når min Agility kører i tomgang, vil der mangle 13 graders rotation på krumtappen før stemplet når TDC, idet gnisten tænder. Herefter er det så cdien der flytter tændings-tidspunktet som omdrejningerne stiger, og det skulle så være op til 28 graders krumtaps-rotation, før top, med en standard cdi.
Om selve signalet fra pickuppen ligger 13 grader før TDC kan jeg skisme ikke lige lure, da den åbenbart både udsender en positiv og negativ puls hver gang magneten passerer den. Men i sidste ende bliver de pulser til en gnist i cylinderen 13 graders rotation BTDC.
Så et er pickuppen, magneten og cdiens interne timing af pulser, noget andet er selveste Tændings-tidspunktet, gnisten, og det skulle være de 13 grader.
De der pickup-pulser står der om her:
http://scootergrisen.org/scooterhjemmes ... ending.php