TPMS til scooter/mc

Her kan du altid skrive hvis du er i tvivle om hvilke forum du skal skrive i.
Brugeravatar
GYS
9. Rang
9. Rang
Indlæg: 408
Tilmeldt: 20. september 2012 00:25
Scootere: Yamasaki GYS
Motorcykel: Duke 200

TPMS til scooter/mc

Ulæst indlæg af GYS »

Jeg har lige købt en TPMS til min motorcykel:

Billede

https://www.amazon.de/-/en/Motorcycle-W ... B08CMWPRKZ


Den virker gennemtænkt. Den er 100% vandtæt. Der er ingen ledning ind i den, men to magnetiske stykker metal, som USB ledningen sættes på, så den kan oplades. Det gør, at den er helt vandtæt. Med magnetisk charging menes, at USB kablet tilsluttes magnetisk, og den oplades via USB når man afmontere den.

Billede

Der findes også TPMS med ledning, der tilsluttes knallertens/motorcyklens elektriske system, men disse har fugtproblemer, fordi at der trækker vand ind ved ledningen. Den som jeg har købt, har ingen fugtproblemer, og lever op til IP67 og IP68.

Her kan ses nogle reviews af den:
https://www.amazon.de/-/en/Motorcycle-W ... merReviews

Når batteriet er fuldt, holder den til ca. 24 timers uafbrudt kørsel. Den har en accellerometer der detekterer om der køres eller ej. Køres ikke, så holder den flere år. Den kan tages af og med ind at oplade via USB stik, og kræver derfor ikke indgreb i motorcyklens/scooterens elektriske system.

Jeg ved endnu ikke hvor længe sensor batterierne holder der sidder i ventilhætterne.

Den passer rimeligt præcist. Giver helt samme PSI/BAR som min dæktryksmåler.

Punkterer man vil man ofte kunne se dæktrykket falder hurtigt, og advares straks så man kan nå at stoppe inden dækket er flad. Den øger derfor sikkerheden.

Eneste ulempe er, at ventilhætterne er lidt besværlige at skrue på. De skrues på som normale ventilhætter, men der er en kontramøtrik der skal spændes, som sikrer at de ikke falder af. Det er en smule besværligt. Og, skal man have luft på, så er nødvendigt at tage møtrik værktøjet med, for at kunne fjerne ventilhætten når der fyldes luft på.

Billede
Brugeravatar
kokken
6. Rang
6. Rang
Indlæg: 83
Tilmeldt: 15. august 2021 22:39
Scootere: Adly Thunderbike - 1998
Benelli 491 LC - 1999
Benelli 491 LC - 1999
Aprilia Amico - 1994
Adly jet 100 - 1997
Adly pista - 1997
Geografisk sted: København

Re: TPMS til scooter/mc

Ulæst indlæg af kokken »

Godt med en orientering om sådan en måler.Jeg har luret på den hos Aliexpres,men var i tvivl om den var stabil.
Hvordan med føleren på ventilen,skal den have skiftet batteri eller er der noget opladning til den ?
Peter
Brugeravatar
GYS
9. Rang
9. Rang
Indlæg: 408
Tilmeldt: 20. september 2012 00:25
Scootere: Yamasaki GYS
Motorcykel: Duke 200

Re: TPMS til scooter/mc

Ulæst indlæg af GYS »

Jeg valgte at købe den på amazon.de da priserne er incl. moms og told. Købes udenfor EU løber nemt 160 kr. på til fortoldning.

Jeg ved ikke hvor længe at batterierne holder i føleren endnu. I de anmeldelser jeg har læst, har der ikke været klager over dem. Jeg skal nok opdatere info her på siden, når mine batterier i føleren løber ud. Det er engangsbatterier i føleren type CR1632 som ikke er genopladelige.

Jeg læst en der klagede over tilsvarende sensorer til sin bil, hvor de kun holdt 3 måneder. Det kan ske at han har købt en der har ligget længe på lager. De sælges med batteriet i, så de kan være drænet for strøm, når man får dem, hvis de har ligget på lager.

Det kan også afhænge af hvor meget man kører, og oftest kører biler mere end en motorcykel/scooter. Hvis han kører meget i sin bil, kan man nok regne med 4 - 5 gange længere levetid på en knallert/MC. Jeg forventer, at de måske skal skiftes ved et årligt eftersyn. I biltema koster 2 styk CR1632 ca. 20 kr.

Man skal passe på når der købes nye LiOn batterier der isættes. Jeg købte nogle billige til min fjernbetjening til bilen, og de udløber allerede til næste år - selvom de er LiOn så kan de have meget kort levetid, hvis de har ligget længe på lager. Udskiftes batterierne er vigtigt at være opmærksom på, at batteriet er frisk, og har en udløbsdato ud i fremtiden. Batterierne jeg købte til fjernbetjeningen, virker flade lige fra starten, og jeg kan ikke trykke på knappen et par gange efter hinanden, for der er ikke strøm til nummer to gang. LiOn batterier skal gerne have en udløbsdato 4-10 år ude i fremtiden, afhængigt af type.

Ved en tjek af CR1632 i mine lokale butikker, havde biltemas udløbsdato i 2024. Dem vil jeg ikke bruge. De er sandsynligvis af den dårlige type, der aflader med dobbelt hastighed, og tilmed er udløbsdatoen indenfor et år. Biltemas var også de billigste med to styk for 18 kroner.

T-Hansen var bedre. De havde to typer at vælge imellem. Deres egne billige batterier. De holdt til 2025, cirka et år længere end biltemas. Men, sandsynligvis også de dårlige der aflader med dobbelt hastighed. De koster 14,95 kr. per styk.

Så havde T-Hansen også energizer. Deres udløbsdato var slutningen af 2030. Og det er de gode batterier, der aflader med normal hastighed. Deres pris ifølge hjemmesiden er 70 kr. for et styk batteri. Alt for dyrt. Men, hos min lokale butik solgte de dem for 30 kr. per styk. Ikke en urimelig pris, hvis de holder dobbelt så længe, fordi de ikke er næsten flade når de købes. Energizer holder 10 år fra produktionsdatoen, og dem kan man evt. have til at ligge.

Jeg vil nok vælge T-hansens, enten de billige eller energizer på tilbud. Der vil nok skulle forventes en udgift på ca. 30-60 kr. om året til batterier.
Brugeravatar
GYS
9. Rang
9. Rang
Indlæg: 408
Tilmeldt: 20. september 2012 00:25
Scootere: Yamasaki GYS
Motorcykel: Duke 200

Re: TPMS til scooter/mc

Ulæst indlæg af GYS »

Nu har jeg kørt med TPMS'en i to måneder, og der er stadigt strøm på batterierne i ventilerne.
Brugeravatar
kokken
6. Rang
6. Rang
Indlæg: 83
Tilmeldt: 15. august 2021 22:39
Scootere: Adly Thunderbike - 1998
Benelli 491 LC - 1999
Benelli 491 LC - 1999
Aprilia Amico - 1994
Adly jet 100 - 1997
Adly pista - 1997
Geografisk sted: København

Re: TPMS til scooter/mc

Ulæst indlæg af kokken »

Det må være samme levetid de har,ligesom den type der er på vores biler rundt omkring.
Jeg har endnu ikke fået købt enTPMS.Jeg har aldrig haft problemer med Told og lign. når jeg har købt på Aliexpres.
Jeg vil dog få svært ved at montere instrumentet,da der ikke er et synligt styr må min scooter.
GYS,kan du vise et foto hvordan du har monteret instrumentet på din mc ?
Brugeravatar
GYS
9. Rang
9. Rang
Indlæg: 408
Tilmeldt: 20. september 2012 00:25
Scootere: Yamasaki GYS
Motorcykel: Duke 200

Re: TPMS til scooter/mc

Ulæst indlæg af GYS »

Det må være samme levetid de har,ligesom den type der er på vores biler rundt omkring.
Jeg har endnu ikke fået købt enTPMS.Jeg har aldrig haft problemer med Told og lign. når jeg har købt på Aliexpres.
Jeg vil dog få svært ved at montere instrumentet,da der ikke er et synligt styr må min scooter.
GYS,kan du vise et foto hvordan du har monteret instrumentet på din mc ?
Der findes to metoder at måle dæktryk på.

Den ene indeholder en radiosender i ventilerne. Her sidder et genopladeligt batteri, og det genoplades når bilen kører. Her holder batteriet nemt 10 år, da det oplades ved kørsel. Denne metode er den som bruges i alle biler, der er født med TPMS. Det kræver specielle fælge, og specielle ventiler. Jeg ved ikke, om man kan få motorcykefælge med indbygget TPMS. Jeg har ikke hørt om det. Og det vil under alle omstændigheder være dyrt. Du kan få det til biler, hvis din bil findes i en nyere model (efter 2014) der har indbygget TPMS. Jeg mener, at der anvendes en standard til aflæsning, så du skulle vist kunne få en kasse der kan aflæse ventilerne. I alle nyere biler efter 2014/2015 er der indbygget TPMS i bilen på grund af sikkerheden. (Det er lovbefalet.)

Den anden metode - som jeg bruger på motorcyklen - er TPMS monteret i ventilhætten og ikke i ventilen. Her er pladsen mindre, og der er ikke plads til en ladeordning, der kan oplade batteriet. Den skal derfor skiftes med jævne mellemrum. Den indeholder power down kredsløb, så den vist reelt kun bruger strøm når der køres, og derfor skulle de kunne holde til en del kilometer. Jeg har dog ikke kunne finde info om, hvor længe de holder, men jeg har set nogen der har hævdet de kun har holdt 3 måneder (i bil, der kørte meget), og op til ca. 2 år. Jeg forventer at de sikkert holder cirka et år på motorcykel, men det kan måske afhænge af, hvor mange kilometer der køres. Jeg regner med at køre 3000 km/år.

En anden ulempe ved ventilmetoden, er at det ikke er altid at TPMS ventilen er helt tæt. Så ud over at skifte batteri, så risikerer man at man også skal fylde luft på indimellem. Jeg har måttet fylde luft på det ene dæk på motorcyklen, fordi at trykket var faldet en smule, og det kan skyldes jeg ikke har fået den strammet ordentligt. De anbefaler at man tjekker med sæbevand - det har jeg ikke gjort. Det var kun bagdækket som jeg har måttet fylde luft på.

Jeg bruger samme ventiler på bilen. Her er der et af hjulene, som der muligvis langsomt siver luft ud af med ventilerne på. Jeg har her påfyldt luft, men stadigt bliver trykket i dette hjul efter et stykke tid lavere end i de andre. Der tabes cirka 0,1 bar tror jeg, på 2 måneder.

Selvom der måske tabes en smule luft, er jeg dog glad for systemet.

Til motorcykel vil jeg anbefale den TPMS som jeg henviste til, eller en der ser identisk ud. Eller, læs anmeldelserne først. Der er mange motorcykel TPMS'er der ikke er helt vandtæt. Den, som jeg har købt, er 100% vandtæt, og jeg har heller ikke haft problemer med dette. Samtidigt holder batteriet godt, og skal kun oplades sjældent, så du behøver ikke at lave indgreb i motorcyklen/scooterens elektriske system, for at tilslutte den. Den oplades med 5V (USB stik), så hvis den skulle tilsluttes motorcyklens elnet, så vil der skulle bruges en 12V til 5V konverter. Den kan ikke køre på 12V. Der findes typer, som skal tilsluttes elnettet, men dem jeg har fundet, var der i alle anmeldelser klaget over vandtætheden. Der trækker åbenbart vand ind ved ledningen. Selvom det er tæt, kan være problemer ved temperaturudsving, hvis de ikke er samlet i tør luft med lav luftfugtighed. Skiller man en ad, skal man være opmærksom på det.

Jeg ved ikke, om du kan købe på nettet i dag, uden der opkræves moms og told. Der er kommet nye EU-love, så der i dag skal opkræves moms og told fra 0 kroner, og ikke 80 kroner som tidligere. Det betyder, at der opkræves moms og told på alt. Jeg ved ikke, om det kan gå igennem, hvis det mærkes som gave, men loven er, at det skal opkræves fra 0 kroner.

Jeg bruger derfor i dag fortrinsvis amazon.de - her er alle priser incl. moms, og forhandlerne betaler momsen. Der opkræves derfor ikke moms og told. Det medfører naturligvis en pris der er cirka 20% højere, men det er med i amazon priserne. Amazon garanterer at moms og told er opkrævet, og jeg har ikke haft problemer med det. Jeg mener man kan klage og få pengene refunderet, hvis man får en regning fra told/skat på en vare man har købt på amazon.de eller anden EU amazon land (ikke på amazon.com og ikke amazon.co.uk da det ikke er EU, så her får man altid regning fra told/skat).

På ebay er priserne uden opkrævning af moms og afgifter, og typisk så vil du her få en regning på 160 kr. plus momsen. Jeg køber kun på ebay hvis varen sendes fra et EU land.

Jeg vil tilføje et foto, når jeg får det taget. Jeg ved ikke hvordan den kan monteres på en scooter uden styr.
Brugeravatar
GYS
9. Rang
9. Rang
Indlæg: 408
Tilmeldt: 20. september 2012 00:25
Scootere: Yamasaki GYS
Motorcykel: Duke 200

Re: TPMS til scooter/mc

Ulæst indlæg af GYS »

Så punkterede min bil - heldigvis har jeg også købt en TPMS til ventilhætterne på den og opdagede lufttabet straks. Inden jeg kom hen til SDS dæk, og fik lappet dækket, var dæktrykket faldet fra 2,2 bar til 1,3 bar. Hvis jeg ikke havde haft dæktryksmåler, havde jeg måske kørt på fælgene hjem... Selvom der måske skal skiftes batterier en gang i mellem - så har de på bilen nu holdt længere end afstanden mellem dækpunkteringer.

Jeg har fået taget nogle billeder:

MC ventil forhjul:
MC_TPMS_3.jpg

MC display på styr:
MC_TPMS_2.jpg
Den viser på displayet øverst dæktryk og temperatur for forhjul.
Midt i, er der klokslet, og den passer nogenlunde.
Og nederst, er der dæktryk og temperatur for baghjul.
Derudover er der et batterisymbol der indikerer det genopladelige batteris tilstand for displayet.
Der er ingen indikation af ventilbatteriernes tilstand.

MC_TPMS_1.jpg

Som det ses, så er den jeg har til at sætte på styret på en motorcykel, og ikke god til scooter.

Jeg tror, at dem med ledning til forsyning er bedre til scooter. Her kan sikkert bores et hul til ledningen, og de kan limes eller skrues fast.

Det er ikke muligt med min, da der sættes USB stik til bagud for opladning, og det vil ikke kunne gøres hvis den limes fast på scooteren.

Så vidt jeg har forstået er problemet ved dem med ledning at der trænger vand ind ved ledningen. Limes den fast til en scooter, er det måske nok til at gøre den vand, fugt og regntæt.

Måske kan min også bruges til scooter, hvis man skærer den nederste del af monteringsholderen af, og limer den fast til scooterens instrumentbræt med noget stærk lim, eller måske kan den skrues fast.


Har også taget et billede af den jeg har i bilen som sættes i cigartænderen i bilen:
BIL_TPMS.jpg
Den viser henholdsvis dæktryk og temperatur for alle 4 hjul, samt 11,7V som batterispænding på bilen. (Batterispændingen måles i cigartænder stikket, og ved fotoet er motoren slukket.)
Brugeravatar
GYS
9. Rang
9. Rang
Indlæg: 408
Tilmeldt: 20. september 2012 00:25
Scootere: Yamasaki GYS
Motorcykel: Duke 200

Re: TPMS til scooter/mc

Ulæst indlæg af GYS »

Jeg har fundet lidt info om hvor længe batterierne i ventilerne i TPMS'en burde holde.

https://www.louis-moto.dk/da/tpms-dktry ... r=10057099

Den de har hos louis-moto er en lidt anden type der kommunikerer med mobiltelefonen, vil tro via low-energy bluetooth, og den har ingen display som skal monteres.

De har hos louis-moto også en der ligner min med display, og ikke kommunikation med mobiltelefon.
https://www.louis-moto.dk/da/tyreboy-dk ... r=10013470
Den er fremstillet i kina, dens ventiler ligner mine, og de har samme batteri, og jeg vil tro ventilerne sikkert er identiske. Holderen er 100% identisk. Displayet er dog ikke det samme. En af kunderne brokker sig, og skriver at det kinesiske skidt kun holder et år. Så det er sikkert batteriets levetid :lol:

Jeg tror min er bedre end louis-moto's, da louis-moto har tasterne ovenpå displayet, og det plejer at være skidt, og have det med der trækker vand ned. Min har tasterne på siden.
Brugeravatar
GYS
9. Rang
9. Rang
Indlæg: 408
Tilmeldt: 20. september 2012 00:25
Scootere: Yamasaki GYS
Motorcykel: Duke 200

Re: TPMS til scooter/mc

Ulæst indlæg af GYS »

T-Hansen har nu også fået TPMS til bilen:
https://www.thansen.dk/bil/udstyr/eluds ... -243326287

TPMS til motorcykel:

https://lifafadenmark.com/products/moto ... id-and-ios (bluetooth LE til smartphone)

https://www.lightinthebox.com/da/p/moto ... 75304.html (som min)

https://www.lightinthebox.com/da/p/moto ... rm=1.3.0.1 (samme montering som min, også magnetisk usb opladning)
Brugeravatar
GYS
9. Rang
9. Rang
Indlæg: 408
Tilmeldt: 20. september 2012 00:25
Scootere: Yamasaki GYS
Motorcykel: Duke 200

Re: TPMS til scooter/mc

Ulæst indlæg af GYS »

Jeg har nu kørt med TPMS'en i 4 måneder på motorcyklen, og batteriet i ventilerne er stadigt i fin stand. Jeg har fået at vide, at de kan holde mindst et par år. Mange af dem der er i nye biler og lastbiler holder kun ca. 5 år, og her kan batteriet ikke skiftes. Alt i alt, mente ham som jeg talte med, at dem med udskiftelige batterier i ventilerne var bedst. De skulle udskiftes lidt oftere - men det var nemt, og ikke meget svære end at pumpe luft i dækket.

Jeg vil derfor stadigt anbefale den TPMS som jeg henviste til med batterier i ventilhætterne, men kan dog ikke lige se hvordan den bedst monteres på scooter. Man kan få forskellige typer og nogle passer bedre til scooter. Har man en ældre bil, er det også en god idé til bilen. De fås også med bluetooth, hvor der ikke er display og alarm til scooteren, men mulighed for at se dæktrykket med en app på en smartphone i stedet.

Efter kulden har sat ind, er lufttrykket i dækkene faldet - både på bilen og motorcyklen. Det skete samtidigt, og på alle dæk og på bil og MC samme dag. Så dækkene skal åbenbart efterjusteres, hvis dæktrykket skal være konstant. Eller skal man have lidt højere tryk om sommeren end vinteren.
Besvar