Gode råd fra scooter mekanikeren ved nye scootere

Her kan du skrive med andre om køretøjer med forbrændingsmotor.
Brugeravatar
westenkaer
4. Rang
4. Rang
Indlæg: 38
Tilmeldt: 8. marts 2011 19:31
Scootere: Baotian Retro BT49QT-11, årg. 2010

Gode råd fra scooter mekanikeren ved nye scootere

Ulæst indlæg af westenkaer »

Jeg fik en snak med min lokale mekaniker angående scootere fra Kina. Han har haft tusindvis af dem mellem hænderne og kender til stort set alle deres unoder, specielt fra ny af.

Han gav følgende råd: Ny Scooter med BT49 og 50xxx (Baotian osv):

Følsomhed ved at køre i regn:

1: Støtteben(sidefod):
Er forbundet med enten 2 eller 3 ledninger som en sikkerhedsforanstaltning. Designet af dette er imidlertid så RINGE at han foreslår at kortslutte dette hvis man vil køre i regnvejr/vandpytter. Dem med 3 ledninger er langt mere følsomme end dem med to ledninger. Sådan gør du:
3 ledninger: Kortslut de to farvede ledninger. Den sort/hvide ledning klippes af et stykke længere oppe af ledningen, godt væk fra de to farvede og isoleres 100% mod fugt. Ellers vil blot den mindste overgang med de farvede ledninger gøre at CDI`en NÆGTER at give gnist og motoren drunkner og er derfor svær at starte igen.
To ledninger: Er ligetil. Kortslut dem med et stik længere oppe på ledningen.
TEST: Er det mit stik der laver problemer? Det kan man finde ud af ved at hive den sort/hvide ledning ud af soklen til CDI`en. Men HUSK, at så vil din scooter ikke stoppe igen uden at man vipper stikket i igen!

Tændspole/tændrør:
Er følsomt. Giver ofte problemer i koldt og fugtigt vejr. Ved de første narrestreger bør den erstattes af en bedre, feks en NARAKU 31 kv eller lignende.
Medfølgende tændrør: Er noget billigt hø man hurtigst muligst bør erstatte af et mærkevare, feks NGK. Derimod mente han ikke at kunne mærke forskel på et tændrør af irridium og et almindeligt godt mærkevare. Han ville dog ikke udelukke en forskel.

Batteriet:
Er på VISSE modeller simpelthen for ringe - især hvis man vil køre om vinteren. Om sommeren går de dog fint. Erstat det gerne med et kraftigere beregnet for nordisk klima.

Stelforbindelse:
Er på VISSE modeller et problem fordi de sidder fast med alt for tynde kobberskiver der irer hurtigt bort i Nordens klima. Bør udskiftes med en langt bedre ring, gerne forgyldt så iring undgåes.

Ujævn motorgang
Er et andet og hyppigt forekommende problem på helt nye scootere. Det skyldes en stor svaghed i gasspjældets nål og gummimenbran. Tag vakuumlåget af og kontroller at:
1: Nålen er HELT LIGE, ikke bøjet, beskadiget eller på anden måde ødelagt. Selv små buk eller lign. giver en ujævn motorgang.
2: At membranen er 100% INTAKT uden ridser, klemmer fra låget osv. Vær MEGET omhyggelig med at sætte den korrekt tilbage, da den er nem at komme til at klemme i dækslet når man sætter det på igen. Fra fabrikken har han ofte set denne fejl!


Dysser:
Der er ofte alt for små dysser i fra starten. Det ser bedre ud på papiret fordi det giver mindre benzinforbrug, men de bør somregel byttes med en større. Det er ikke et akut problem, det skader ikke motoren, men det ødelægger noget af køreglæden. Man kan mærke om man har problemet hvis ens scooter hakker lidt/ taber kraft ved BUNDGAS - mens den ved næsten bundgas går fint.

Derimod var luftskrue og ventiler ofte helt fint justeret fra fabrikken. Kun sjælden er det nødvendigt at stille på dette ved første service, men når folk får problemer med deres scooter er det som regel det sted de begynder at skrue. Ofte var det ikke nødvendigt i lang tid. De synes at fungere fint.

Håber det var til lidt hjælp :)
scootergrisen
15. Rang
15. Rang
Indlæg: 11192
Tilmeldt: 11. april 2010 11:30

Re: Gode råd fra scooter mekanikeren ved nye scootere

Ulæst indlæg af scootergrisen »

Super altid rart og hører det fra en mekaniker som har erfaring med det.
Det vil jeg skrive noget om på fejlfindingssiden.
Besvar