Fedt hvis billederne har gavn frem for at ligge her og samle støv
Stempel-køler, lyder spændende. Altså sådan en olie-dyse der "spuler" bunden af stemplet?
Ja, den stator må være groet godt fast. Heldigvis var den ikke nødvendig at fjerne.
Topstykket
Den var også begyndt at miste kompression, og den virkede sådan lidt slap i det, og når jeg drejede svinghjulet med hånden, kunne jeg høre trykket sive ud et sted.
Det viste sig at være udstødnings-ventilen der var utæt, ikke fordi den havde belægninger, men simpelthen sad skæv i forhold til ventil-sædet den skal lukke i. Så bøsningen må ha vredet eller givet sig i topstykket, for den sad ikke lige mere.
En varme-skade jeg iøvrigt selv er skyld i, ved at køre med al for mager blanding ifb. med forsøg med forskellige dyser og indsugningsforhold
En tur i ovnen med topstykket ved 200 grader, og ventil-bøsningerne var nemme at slå ud med en dorn. De nye bøsninger røg i fryseren inden monteringen.
Frisk bøsning med frisk ventil er et rart syn.
Den nye bøsning sad heller ikke 100% lige da den var slået i, men heldigvis ikke mere end en slibning af fladerne kunne rette. Et godt bredt sæde på udstødnings-ventilen, skulle hjælpe ventilen med at slippe af med varmen siges det..
Sidste gang ventilerne var ude, var det med en stor tang for at holde fjedrene, og noget værre rod med de små låse-dimser.
Pludselig slog det mig. Hov, den gamle bore-stander kan jo trykke!
Stødte på denne simple test på nettet. Hvis ikke sprit eller petroleum kan finde ud gennem ventilerne, skulle de være tætte.
Nye pakninger, og så burde den top være en tip-top top...