Udskiftning af gaskabel til Leone Swan

Her kan du skrive med andre om køretøjer med forbrændingsmotor.
Brugeravatar
Spibben
1. Rang
1. Rang
Indlæg: 5
Tilmeldt: 24. november 2015 18:52

Udskiftning af gaskabel til Leone Swan

Ulæst indlæg af Spibben »

Hej Scootergrise :)

Jeg købte i Marts måned i år en Leone Swan 30ér til min søn, da budgettet desværre ikke rakte til en scooter i bedre kvalitet. Kort tid efter købet opstod der problemer med gaskablet samt manglende trækkraft. Da det var en garantisag henvendte jeg mig til Hjem og Fix hvor den er købt og de henviste mig til Midtsjællands Knallertservice v/ Jan Saxe, Sorø. Knallerten blev aflev til rep. og et par dage efter var den klar til afhentning. Forklaringen på den manglende trækkraft var at vi havde brugt helsyntetisk 2-takt olie som havde forårsaget tilsodning af cylender og udstødning. Tilsyneladende skulle der have været brugt delsyntetisk olie i stedet for, så derfor lå denne udenfor garantien og det synes jeg også er fair nok. Gaskablet beskrev mekanikeren som "fucked up" så det blev skiftet på garantien. I går opstod der så et permanent problem med gaskablet. Kablet sad tilsyneladende fast et sted :o Da midlerne ikke er så store, beslutter jeg selv at undersøge problemet. Jeg finder ud af at kablet et stykke nede bliver delt til 2 andre kabler i en fordeler hvoraf det ene kabel går til karburator og det andet til noget jeg ikke ved hvad er og det er her jeg har brug for hjælp til at forklare mig hvad den anden del af kablet går til, inden jeg skiller for meget ad. Det kabel som mekanikeren påstod at han havde skiftet var i begge sider af fordelerboksen stripset sammen flere steder. Det formoder jeg ikke er helt normalt så jeg er ikke sikker på at det overhovedet er blevet skiftet. Håber at nogen kan hjælpe en far i nød.
scootergrisen
15. Rang
15. Rang
Indlæg: 11223
Tilmeldt: 11. april 2010 11:30

Re: Udskiftning af gaskabel til Leone Swan

Ulæst indlæg af scootergrisen »

Kom gerne med link til olien så jeg kan læse hvad det er for noget.
Det lyder helt forkert at de ikke vil følge reklamationsretten fordi du har brugt helsyntetisk olie, når det formodentligt er bedre end delsyntetisk olie og formodentligt holder motoren renere.
Hvis gaskablet skal skiftes er det formodentligt hele gaskablet der bliver skiftet.
Kan godt være det bliver stripset på stellet for at det ikke skal sidde alt for løst.
Gaskablet bliver delt i 2 fordi gashåndtaget både åbner for karburatoren og oliepumpen.
Så hvis der har været tilsodning og problemer med gaskablet kunne det være den har fået alt for meget olie fordi kablet har været defekt eller måske har gaskablet ikke været justeret korrekt.
Der er et mærke på oliepumpen som du kan kigge på når gashåndtaget er sluppet eller drejet helt også er der et mærke på armen der skal pege på et andet mærke.
billed3013.jpg
Brugeravatar
Spibben
1. Rang
1. Rang
Indlæg: 5
Tilmeldt: 24. november 2015 18:52

Re: Udskiftning af gaskabel til Leone Swan

Ulæst indlæg af Spibben »

Her er link til den olie som mekanikeren mener er forkert : http://www.thansen.dk/scooter-knallert- ... 758400164/

Jeg har bestilt et komplet kabel og vil forsøge at skifte det i morgen. Jeg forsøger i første omgang at skifte det selv, så det var en vigtig detalje du lige kom med ang. kablet til oliepumpen. Min søn har et par gange oplevet at knallerten røg helt vildt et kort øjeblik, så den har nok "hængt" i kablet allerede. De omtalte strips var sat på kablerne/kraverne på kabelfordeleren eller hvad man kalder den. Men længere nede var kablet rigtig nok stripset fast til stellet.
Det var noget nemmere at rode med en Maxi som jeg selv gjorde da jeg var knægt :D
scootergrisen
15. Rang
15. Rang
Indlæg: 11223
Tilmeldt: 11. april 2010 11:30

Re: Udskiftning af gaskabel til Leone Swan

Ulæst indlæg af scootergrisen »

Efter hvad jeg kan se er den olie du har brugt lige så god eller bedre end dem som de anbefaler i manualerne.

I manualen anbefaler de at bruge:
Liqui Moly Racing 2T
Motorex scooter 2T (JASO FC, API TC, ISO-L-EGC)
Motex 2T-X


Fuldsynt. 2-takts POWER 1 Racing CASTROL skriver de JASO : FC men efter hvad jeg kan se er det JASO FD. Prøv og kig hvad der står bag på dunken.
Castrol Power 1 Racing 2T.pdf
(32.71 KiB) Downloadet 210 gange
Brugeravatar
Spibben
1. Rang
1. Rang
Indlæg: 5
Tilmeldt: 24. november 2015 18:52

Re: Udskiftning af gaskabel til Leone Swan

Ulæst indlæg af Spibben »

Jeg har desværre ikke dunken fra Castrol mere. Fik i dag skiftet gaskablet og justeret oliepumpen. Har kørt en længere tur og det virker som om det hele spiller. Den ryger næsten heller ikke nu som den ellers har gjort og som tidligere fortalt røg den somme tider helt vildt. 1000 tak for hjælpen.
Besvar