100 dage med en Fønix City-Cabino2.
: 1. februar 2020 12:03
100 dage med en Fønix City-Cabino2.
En ny regering plejer at blive bedømt, efter 100 dage ved magten. Nu har vi haft en City-Cabino2 i godt 100 dage, så det er på tide med en vurdering.
Forhistorien er vores Saab 900 i gennem 24 år, der ikke ville kunne klare et syn uden betydelige udgifter. Vores kørselsbehov har kun været ca 3000 km/årligt, så det har været nogle dyre kilometer. Årlige driftsudgifter til Saab'en i ca tal: Forsikring 5000 kr, vægtafgift 5000 kr, værkstedsbesøg 5000 kr og 3000 kr til brændstof.
Vi købte så en Fønix City-Cabino2, da vi har brug for at kunne være 2 personer i køretøjet. Vi bestilte for et halvt år siden, og der fandt jeg kun 2 køretøjer der synes brugbare. Cabinoen til ca 35.000 kr og en anden model til ca 55000 kr. Da vi egentlig ikke vidste, om konceptet passede til vores kørselsbehov, valgte vi den billige.
Det har været en blandet fornøjelse at skifte, køreglæde er der ikke meget af i Cabinoen. Men det skal siges, vi bliver transporteret fra dør til dør som ønsket. Parkeringsproblemer er også ukendte nu, da der må parkeres på fortovet.
Her er listet lidt af vores oplevelser/ønsker mm:
I beskrivelsen af køretøjet står der, at hastigheden er ”Op til 28 km/timen”. I virkelighedens verden er det ”Op til 22 km/timen”. Det er målt med 2 forskellige GPS'er og en af vejdirektoratets hastighedstavler. Elmotoren har rigelig med kræfter, det er softwaren der forhindrer Cabinoen i at nå op på de 25-28 km/timen.
Kilometertælleren viser også godt 10% for meget, det hænger fint sammen med at speedometeret også fejlviser godt 10% for meget.
Cabinoens motor/gear støjer meget i kabinen under kørslen, det er temmelig generende. Så generende, at det kunne berettige til køb af en anden model, evt et andet fabrikat.
Der er intet kabinelys indvendigt, er næsten ikke til at undvære i vintermånederne. Så det var det første jeg selv monterede.
Lidt træls at at der er forskellige nøgler til dørene og ”tændingslåsen”. Kunne godt være samme nøgle, da nøglerne er lidt store og fylder godt i lommerne.
Cabinoens display blænder ved natkørsel, så displayet er nu dækket af et stykke sort plastic, når det er mørkt. Jeg har efterfølgende monteret en ”vandre” GPS på styret, da baggrundslyset på denne kan skrues ned.
Cabinoens triptæller nulstiller, når ”tændingsnøglen” fjernes. Lidt irriterende, da man så ikke kan se hvor langt man har kørt mellem opladningerne. Problemer er nu løst med den eftermonterede GPS, hvor triptælleren skal nulstilles manuelt.
Der er nogle ret store udluftnings ”gæller” ved bagruden, der giver en del træk. Jeg har tilpasset en stump ALU plade, til at dække over ”gællerne”. Skal sikkert aftages igen til sommer.
Varmeblæseren er vist kun beregnet til at holde ruderne dugfrie, og det virker egentligt fornuftigt. Blæseren støjer dog en del, men det tager ikke mange minutter før ruderne er dugfrie. Varmeblæseren er målt til et forbrug på omkring 275 W. Hvis varmeblæseren er tændt hele tiden, tager den formentlig 20% af rækkevidden.
Den indvendige finish er nu noget mangelfuld. En tætningsliste var kun delvis monteret, en anden tætningsliste var ca 4 cm for lang (måtte klippes til med en metal saks) og der var en ca 30 cm lang sprække til det fri ved højre ben (blev lukket med sort tape pga af træk). Der var også lidt støberester fra produktionen, som jeg selv måtte fjerne. En enkelt bolt til et af panelerne var ikke iskruet rigtigt, var lidt bøvlet at få på plads.
Laderen til batterierne er virkelig god, det er første gang jeg ser en lader med automatisk skift mellem opladning og vedligeholdelsesladning. Lader med 71,6 V og skifter til vedligeholdelsesladning på 68,1 V. Positivt der bliver taget god hånd om batterierne, da det er en væsentlig udgift at skifte disse.
Ang rækkevidde, så har blybatterier ikke godt af at blive afladet under 50%. Rækkevidden er opgivet til 60 km, men mon ikke også der er ”pyntet” på dette tal (som på hastighedsopgivelsen). Jeg regner selv med ca 50 km, og med en afladning til 50% bliver det til max 25 km mellem opladningerne. Det rækker nu også ganske fint til vores behov (laderen kan jo tages med).
Der er rigeligt med plads i Cabinoen. Vi kan begge være der, sammen med 7 normalt fyldte indkøbsposer. Cabinoen er lidt smal i bredden, er bestemt en fordel ved overhaling på cykelstierne.
Strømprisen er ca 10 øre/kilometer, og batteri sliddet har jeg udregnet til ca 36 øre/kilometer (udregnet efter batteripris på 6500kr og 18000km før udskiftning). Dertil kommer dækslid, eftersyn, ansvarsforsikring og afskrivning.
Udestående:
Knappen til motorbremse virker ikke, jeg kan se at ledningerne ikke er monteret på afbryderen. Ledningerne er nu ikke nemme at komme til, sidder højt oppe i forhjuls brønden.
”Gashåndtaget” bliver hængende når man slipper, er lidt farligt. Cabinoen kan køre videre med fuld ”gas”, uden at hænderne er på styret.
Jeg forventer at dette bliver lavet uden problemer, når jeg henvender mig til leverandøren.
Konklusion:
Vores forventninger var ikke helt afstemt med virkeligheden, men skiftet fra Saab'en til Cabinoen er også svær at leve op til. Det der generer os mest, er de kun 22 km/timen og så støjen i kabinen.
Hvis vi havde havde haft kendskab til de nye modeller der er kommet på markedet, så havde vi nok ventet og brugt lidt flere penge på et bedre køretøj.
//Jørgen.