Det er muligt at lave sådanne trackers. Den pågældende ser ud til at være ældre 2G baseret teknologi, og det bruger en del strøm. I dag supporterer de fleste mobil-base stationer nyere teknologi, som kan reducere energien for kommunikation med dem betydeligt, og anvendes mobilbasestationernes mulighed for tracking, kan energien også her reduceres betydeligt for selve trackingen, men det medfører dog væsentligt lavere præcision end en GPS baseret tilbyder.
Jeg kender ikke den pågældende T-Hansen tracker, men så vidt jeg forstår, så fungerer den pågældende tracker ved at den er slukket hele tiden, men kan programmeres til at tænde f.eks. en gang per dag. Også SMS funktionen skal være slukket, hvis forbruget skal være lavt, og hvis den laver et track per dag, vil den også kun kunne modtage SMS beskeder der konfigurerer den en gang om dagen. Den kan muligvis sættes op til flere tracks, eller at tømme SMS postkassen flere gange per dag, og så vil den kun holde kort tid. Mange billige kinesiske gamle 2G trackers, der koster ca. 100 kr. i indkøb kan også opsættes til at også kun lave en track per dag, og får så muligvis et ligeså lavt strømforbrug, dog er der også mange kina-trackers, der sluger af strømforbruget, selv når de slukkes!
Derudover vil den kunne bruge betydeligt mere energi, hvis det er et problem at logge på mobilnettet eller at modtage GPS. Hvor meget, afhænger af hvor længe det går før den opgiver, og hvor ofte den prøver igen per dag.
Mange trackers kan opsættes til at aktiveres ved bevægelse. Dette svarer til et track, og dem er der 4000 af på batteriet ifølge det som T-Hansen skriver. Aktiveres bevægelsessensoren når man kører, kan der være mange hundrede aktiveringer, og så holder den kun få måneder. Det afhænger formentligt af hvordan opsætningen er.
Jeg kunne forestille mig, at trackeren kan opsættes og at forbruget afhænger meget af opsætningen af den.
Det som er det største problem, er at det ikke er meget ved en tracker som laver et enkelt track på et bestemt tidspunkt hver dag. Den vil sandsynligvis blive opdaget af tyve, inden den sender informationer ud.
Det er bedst at købe en tracker, som sættes på scooter/motorcykel batteriet, men her er også vigtigt med opsætningen, for at reducere strømforbruget. Fordelen er her, at batteriet oplades når man kører, og trackeren bruger meget lidt strøm, i forhold til den generatoren laver. Det betyder, at trackeren kan gå i dvale, og kun blive aktiveret ved rystelser, strømsvigt, og lignende, når der ikke køres, og så bruges relativt lav strøm. Det typiske strømforbrug er dog større end for T-Hansens tracker, og man skal forvente 3-5 mA for en tracker når scooteren er slukket. Antages 5mA, så vil den på 500 timer eller 20 dage bruge 2,5AH, hvilket måske lige kan gå på et almindeligt scooterbatteri. Sætter man et stik på sin scooter/motorcykel, så den kan oplades nemt med en intelligent oplader, og sikrer man sig den er sat til opladning hvis der ikke køres længere tid, så er det absolut den bedste løsning. Med den korrekt opsat, vil den straks ved bevægelse uploade postionen på en server, og når først den er på serveren, så kan tyvene ikke slette positionen. Anvendes den med GPRS og uploader på server, så koster den stort set intet for SIM kortet, og et enkelt kort med 100 kroner på, vil ofte kunne bruges i op til 20 år uden der sættes penge ind. Min bil, som jeg kører ca. 25.000 km i om året har anvendt 15 øre på mit Lebara taletidskort på de sidste 14 dage. Det er ca. 3,65 kr. om året. Og min motorcykel, hvor jeg kører under 5000 km om året koster under 1 krone om året. Og jeg tracker alt, jeg mener den sender positioner hver 10'ende sekund, når jeg kører, og jeg kan nemt se turen på kort. Det er ikke kun en gang per dag, eller en gang om året - som T-Hansens...
En tracker som T-Hansens er ideel, hvis du ønsker at overvåge noget, som ikke bevæger sig, og hvor du kan nøjes med en enkelt track per dag eller færre. Hvis der er en bevægelsessensor i den, kan den måske opsættes til at ikke lave tracks på dage uden bevægelse, og er der bevægelse opsættes til at lave yderligere tracks hver dag. Det kan være ideelt, f.eks. til at tracke kunstgenstande, der ved normal brug står eller hænger stille, og derfor ikke aktiverer accellerometeret, og derfor ikke laver nogen tracks, med mindre der sker en bevægelse. Men, på en scooter, eller i en bil, er den stort set ubrugelig.
Her kan ses Copenhagen Trackers hjemmeside:
https://cphtrackers.com/?srsltid=AfmBOo ... OJrYKTh50o
Den som T-Hansen sælger er den billige med indbygget batteri. Har den ligget på lager hos T-Hansen i 10 år, så er batteriet måske solgt flat, og kan efter oversigten ikke skiftes. De skiver på Copenhagen trackers hjemmeside, at levetiden er 4 år på batteriet for den pågældende model. T-Hansen modellen ser ud til at være uden klok modul, så tidspunktet som den sender data om positionen er ukendt, og ikke sikker.
T-Hansen's model anvender 2G til kommunikation. Den anden Gemstone, anvender også de nyere kommunikationsformer som har et væsentligt lavere strømforbrug, og den har også RTC så man kan se tidspunktet for trackningen.
Jeg vil tro at gemstone trackeren er et bedre valg end T-Hansens - blandt andet fordi den bruger de nye kommunikationsstandarder med mobilmasterne. Den kan muligvis aktiveres hele tiden hvis mobilmasten understøtter de nyere kommunikationsformer, og hvis det er muligt, vil du kunne aktivere en trackning, ved at f.eks. sende en SMS til den eller lignende, og den vil svare straks med aktuel trackning, og ikke først en gang næste dag med en gammel trackning. Understøtter den pågældende mobilmast kun 2G, så vil den sandsynligvis have samme problem med at kun kunne modtage SMS en gang i døgnet, for at ikke dræne den for batteri.
Til motorcykler og scootere vil jeg anbefale ST-901, versionen med batteri, samt en oplader, og et fast opladestik, så det er nemt at oplade motorcykel/scooteren ved stilstand i længere tid. Den giver mulighed for at du direkte kan se på et kort hvor du har kørt, og den koster intet af betydning til SIM kort. Selv et gratis SIM kort fra Lebara med 10 kroner på, vil holde flere år! Måske burde man få lavet en stak standard forbindelsesledninger til dem fra 9-polet multistik til den som er på ST901. Så kunne den direkte tilsluttes scootere og motorcykler med standard stik for tyverialarm, og det vil være meget nemt, men ligeså nemt for tyvene, som at finde tyverialarmen.