Et CR123A batteri har en spænding på 3 Volt over polerne.
Jeg håber folk selv kan gætte hvad der kan ske hvis man sætter dette genopladelige CR123A batteri i noget elektrisk udstyr, hvilket jeg har prøvet.
Batteriet, der er en Li-Ion celle på 4,2 Volt i et CR123A hylster, er købt ved Temu men sælges også på AliExpress/Amazon/Ebay mf under forskellige navne, de er nemme at kende da der er indbygget et USB3 stik i hylsteret til opladning.
scootergrisen skrev: ↑28. august 2025 20:09
Prøv at mål mens der bliver brugt strøm fra batteriet.
Belastet med 0,1 Amp er der stadig 4,2 Volt på cellen ved tilslutningen og den falder på samme måde som hvis det er en Li-Ion celle, der er simpelthen ikke et kredsløb i cellen til at nedsætte den høje spænding til de 3 Volt der burde være over polerne i et CR123A batteri.
Ved en belastning på de 0,1 Amp er der i øvrigt "kun" 430 mAh på batteriet og ikke 700 mAh som lovet, så hele opsætningen med/af specs ligner en rigtig Kineser SCAM.
Måske der er noget elektronik der er blevet defekt og kortsluttet.
Hvis du skiller den ad så prøv at kig om der er noget der ser ud til at være blevet for varmt.
scootergrisen skrev: ↑29. august 2025 04:15
Måske der er noget elektronik der er blevet defekt og kortsluttet.
Hvis du skiller den ad så prøv at kig om der er noget der ser ud til at være blevet for varmt.
På 4 ens batterier ?
Jeg ser ingen rationel grund til at overgå til ønsketænkning. Nej, batterierne bliver returneret med en seddel hvorpå der står SCAM
Og så er jeg heller ikke den eneste der har opdaget den SCAM med de batterier.
scootergrisen skrev: ↑29. august 2025 14:20
Prøv nyt batteri i multimeteret.
Og hvad skulle det så gøre godt for ?
Åh ja, du er så naiv og tro at et batteriskifte på multimeteret på forunderlig vis vil vække de to enheder til live igen der allerede er brændt af med overspænding ?
Jeg kan i øvrigt se at sælger allerede har taget batterierne af Temu efter jeg har klaget over varen. Dejligt og se der er nogle Kineser firmaer der tager kundernes klager alvorligt.
Jeg ser de nu har fået et nyt fabrikat af genopladelige CR123A på lager ved Temu. De nye er mærket med 3V så jeg tager chancen. Ikke nok får jeg 6 batterier mod 4 på den gamle ordre, som blev returneret gratis, og så er der endda 11 gode solide danske kronjer i overskud fra første ordre. Denne gang skal jeg nok huske at måle dem ud inden de bliver sat i noget udstyr. Alt i alt har det så kostet mig godt og vel 250 kr til nye rumfølere at være så naiv at glemme at måle det første sæt igennem inden isætning.
Virker de nye genopladelige CR123A batterier sparer jeg så til gengæld mindst kr 30 hver gang der skal skiftes et CR123A batteri ud, hvilket sker ca 12 gange om året.
Så kom de "nye" genopladelige CR123A til huse. De leverer ganske korrekt 3 Volt, dejligt. Har lavet belastningstests på et par stykker ved 10 mA og de leverer ca 750 mAh. Hvordan det så kan gå op med den påtrykte antal elektroner er mig lidt en gåde. Newer mind, kan de blive ved med at levere det jeg har målt vil jeg stille mig tilfreds.
Et almindelig CR123A batteri er lovet til mellem 1400 og 1600 mAh.