Hej.
Tillykke med de 5500 km på VGA Vax.
Hvor få km er få km?
Efter jeg brugte en uge på at balancere mine batterier fik jeg 25 km rækkevidde med det ene batteri og 16 km rækkevidde med det andet.
BMS'en i batteriet afbryder strømmen når spændingen kommer under et vist antal volt som nok er det du oplever med at strømmen afbrydes.
Hvis man lige har haft et strømforbrug som trækker spændingen ned og strømmen afbrydes så kommer spændingen langsomt tilbage hvis man venter lidt som er det du oplever med at man kan køre lidt igen hvis batteriet får en hvileperiode.
Jeg har lige brugt en uge på at balancerer mine batterier.
Desværre er det stærk begrænset med information ved opladning. Jeg har bare en lampe på opladeren der kan lyse rødt og grønt.
Rødt skulle så betyde fuldt opladt men der er ingen information om balancering.
Men hvis man åbner for batteriet er der (i hvert fald på mit batteri) LED'er på BMS'en der blinker ved balancering.
Med multimeter kan man måle spændingen på hver celleserie.
De skal gerne have samme spænding.
Nå men selvom min oplader lyser rødt og batteriet skulle være fuldt opladt så kan der stadigvæk ske en smule opladning og balancering.
Og det kan tage meget lang tid.
Fordi jeg oplader indendørs og ikke kan lide at have et batteri til opladning mens jeg sover så har jeg gerne slukket for opladningen.
Men det lader til at det ville have været en fordel at lade opladeren være tilsluttet lang tid efter lampen skifter til rødt.
Fordi det med balancering kan tage lang tid og fungerer ikke helt optimalt.
Ved at kigge på cellernes plus-terminaler kan du (i hvert fald på halvdelen af dem) se om der eventuelt er nogle der er helt defekte:
viewtopic.php?f=37&t=4346
Så synes du skal tage en masse billeder mens du skiller batteriet ad og først se om du kan finde defekte celler.
Pas på med ikke at lave nogen kortslutninger.
Og så se om dit batteri har en BMS med LED'er der blinker ved balancer som på min.
Så kan du oplade batteriet som du plejer og stoppe opladningen som du plejer. Lade batteriet hvile i 1 time uden at gøre noget med det. Og så måle hver celleserie og hele batteriet samlet og skrive det ned.
Du kan måle der hvor de tynde ledninger er loddet på for at måle hver celleserie.
Tror nok celleserie 1 er den ved den tykke sorte ledning der går til BMS'en.
Når du har gjort det så kan du tilslutte opladeren igen og lade den være tilsluttet i dagevis så BMS'en kan balancere batteriet.
Du kan så måle en gang i mellem for at følge med i hvad der står.
Min BMS har det der kaldes passiv balancering. Den aflader celleserier med højeste spænding så de kommer tættere på celleserier med laveste spænding og stoppe ved 4,00 volt. Her lader det til at jeg skal afbryde opladeren og tilslutte den igen før opladningen kan gå i gang hvorved alle cellerne oplades og så starter det forfra med at bringe spændingen ved på celleserier med højeste spænding. Indtil en dag alle celleserier har tæt på samme spænding. Men balanceringen/afladningen går langsomt så det tog virkeligt lang tid specielt på det ene af mine batteriet. En uge cirka.
Og så kan du tilslutte en strømmåler i stikkontakten så har du en ide om hvad der sker.
Der er så et lille strømforbrug i opladeren som du kan se bort fra. Så når min strømmåleren viser cirka 5 watt så er der intet strømforbrug mellem oplader og batteri. Men der kan godt ske balancering når opladeren er tilsluttet og der intet strømforbrug er.
Det kan virke som mange penge at batteriet f.eks. koster halvdelen af hvad et helt nyt køretøj koster med nyt batteri men det lader til at være sådan det er. Hvis du vil have det billigere kan du skifte cellerne selv eller få nogen til at gøre det for dig. Så kunne du måske få det til halvdelen af prisen for et helt nyt batteri.
Du har også mulighed for at sætte andre slags celler. F.eks. med højere kapacitet end de originale. For dermed at få længere rækkevidde.
Tænker at det nok ville koste 4000 kroner at skifter cellerne selv eller få andre til at gøre det.
Jeg tænker at hvis controlleren afbryder strømmen så er det kun til motoren. F.eks. hvis strømforbruget blev for højt i for lang tid. Som ved kørsel op ad et bjerg.
Altså så ville lyset osv. stadigvæk virke.
Hvis alt strømmen afbrydes så tænker jeg at det er BMS'en i batteriet der afbryder strømmen. F.eks. ved lav spænding. For at beskytte cellerne mod at blive afladt for meget.