Side 1 af 1
Multimeter (Mastech MAS830L)
: 23. januar 2022 07:13
af scootergrisen
Billeder fra et multimeter.
Kan ikke huske hvad der stod udenpå men det hedder åbenbart Mastech MAS830L.
Skulle egentligt bare have skiftet 9 volt batteri men rengjorde kontaktpunkterne under den store drejeskive med vat og alkohol og det har muligvis ødelagt noget elektronik for bagefter stod der målinger på display selvom sonderne ikke var tilsluttet.
Med det gamle afladte batteri var der et batteriikon tændt i displayet som tegn til at man skal skifte batteri.
Målingerne var forkerte med det afladte batteri (som vist var på 6,x volt).
Multimeter indstillet til 20 volt jævnstrøm:
Ekstern strømforsygning indstillet til 12 og 9 og 7,5 volt: 4,04 volt
Ekstern strømforsygning indstillet til 6 volt: 4,12 volt + batteriikon vises på display
Ekstern strømforsygning indstillet til 4,5 volt: 5,18 volt + batteriikon vises på display
Re: Multimeter (Mastech MAS830L)
: 23. januar 2022 07:24
af scootergrisen
Re: Multimeter (Mastech MAS830L)
: 29. januar 2022 19:43
af GYS
Det er vigtigt, når du samler den, at den er helt tør. Ganske lidt overgang, medfører problemer med displayet, og kan påvirke målinger.
Derudover, så er de ofte meget kritiske med præcisionen. Er noget monteret en smule skævt, opnås ikke den rette forbindelse. Så det kan ske, at det hjælper at skille den ad igen, og prøve at samle den igen. Derved får du måske skubbet det som er monteret forkert lidt, så den herefter fungerer. Det mest kritiske er normalt displayet og drejekontakten.
Det kan ske at displayet har taget skade, hvis der er kommet alkohol på. De er meget følsomme overfor væske, og væsken kan ødelægge de små forbindelser på displayet. Jeg har fået nogen ødelagt, bare ved at vaske dem i vand. Jeg ved ikke om alkohol er bedre. Ofte hjælper, at tørre dem grundigt med en hårtørrer umiddelbart efter de har fået væske. Jeg plejer at varme dem så meget op med en hårtørrer, at de netop begynder at blive lidt sorte. Men, man skal også passe på de ikke får for meget varme. Har væsken siddet et stykke tid, kan de nemt være ødelagt. Man skal passe på med at fysisk gnide på kontakterne. Plastik strimlen, der er under displayet, er også vigtigt er helt tør, da væske imellem de sorte ledende plastik fiduser, kortslutter displayet. Hvis jeg rengør noget, vil jeg først afmontere displayet, og plastik strimlen under displayet, så disse dele ikke får væske/vand, og sørge for, at det er tørt, inden display og plastik strimmel monteres igen.
Jeg tror dog, at det er god sandsynlighed for, at der ikke er sket andet, end at plastik strimlen ikke sidder helt korrekt. Prøv at skille alt ad, og samle igen.
Re: Multimeter (Mastech MAS830L)
: 29. januar 2022 20:27
af scootergrisen
Først rengjorde jeg bare under drejeskiven og der kom problemet med at displayet viste målinger selvom sonderne ikke var tilsluttet.
Kunne være jeg bare skulle havde ladet det ligge et døgn og se om det gik væk.
Senere tog jeg også displayet af og rengjorde kontaktpunkterne (strimlerne rørte jeg ikke).
Da displayet blev sat på igen var der ikke forbindelse alle steder men det var ligesom om det kom af sig selv senere når bare det fik tid til at sidde.
Ved ikke om husholdningssprit er elektrisk ledende.
Re: Multimeter (Mastech MAS830L)
: 30. januar 2022 07:27
af Landbo
scootergrisen skrev: ↑29. januar 2022 20:27
Ved ikke om husholdningssprit er elektrisk ledende.
Ikke det der ligner, forudsat det ikke er den type der er beregnet til indvortes brug. Ydermere fordamper det i løbet af meget kort tid ved stuetemperatur.
Hilsen Leif.
Re: Multimeter (Mastech MAS830L)
: 3. februar 2022 12:31
af GYS
Både ja og nej. Alle væsker, herunder husholdningssprit, øger kapaciteten væsentligt mellem ledere, og det betyder, at det er elektrisk ledende for AC.
Det vil blandt andet fint kortslutte displayet, hvis det ikke er helt tørt. Når det er tørt, burde det være ok igen.
Derimod ved kontakten, hvor det er DC, burde det ikke påvirke meget. Men, måske påvirker det følsomme måleområder.
Det lange plastikbånd ved displayet består af mange små sorte elektrisk ledende plastik sat sammen af rødt plast, hvor det røde plast ikke er elektrisk ledende.
De sorte stykker plast giver forbindelse ind på displayets ledere. Disse består af et ultratyndt og skrøbeligt lag af aluminium. Ind imellem de to lag glas, er et organisk materiale, der udgør selve LCD displayet. Vand, sprit, og andre væsker, kan i nogle tilfælde ødelægge aluminiumslaget, og det kan trække ind og ødelægge det flydende krystal.
Tager man displayet af, så får man ofte forskubbet displayet lidt, i forhold til plastikket, og banerne på printet. Det skal passe præcist sammen, ellers kan vises forkerte cifre. Prøver man at skille ad, og sætte sammen igen, så er sandsynligt, at det går bedre næste gang, og det passer sammen. Som nævnt vil væske, både vand og sprit og andet også kortslutte displayet, så hvis det ikke er helt tørt, så vil der ikke vises korrekte tal.