100 dage med en Dream kabinescooter.
: 27. oktober 2021 17:38
Hej.
Igen, en ny regering plejer at blive bedømt efter 100 dage. Vi har nu ikke haft Dream kabinescooteren i 100 dage, kun haft den betalt i 78 dage. Der er efterhånden en del at skrive om, så derfor dette tidlige indlæg.
Forhistorien er, at vores Fønix City-Cabino2 trængte til en afløser. Vi har haft Cabinoen for at prøve, om vi kunne forliges med sådant et ”lille” køretøj. Cabinoen har i 2 år leveret ”Dør til Dør” transport, dog er køreglæden ikke værd at skrive hjem om.
Bilka havde tilbud på en Dream kabinescooteren til kun 39.995 kr. Det var med indregistrering/levering og 11 måneders Falck vejhjælp. Prisen er ca 20.000 kr lavere end andre forhandlere. Så vi stod først i køen ved Bilka, klar med Dankortet.
Prøvekørslen var positiv, det ligner en rigtig bil indvendig. God plads, bakspejl, solskærm, rigtige håndtag til døråbning, elektrisk rudehejs, sikkerhedsseler osv. Hastigheden under prøvekørslen var lidt over 32 km/t, målt med en medbragt GPS.
Da jeg har brugt temmelig meget tid på vedligeholdelse af Cabinoen, valgt vi at købe 3 års garanti/service til Dream kabinescooteren. Pris 5495 kr.
Kabinescooteren ankom et par uger efter betalingen. Vi nåede at køre ca 800 meter i køretøjet, før vi opdagede at der lækkede bremsevæske fra området ved fodbremsen. Bremsevæsken løb ud på undersiden af kørestøjet, og opløste lakken (der bulede op). Så køretøjet blev afhentet igen, og kom først tilbage efter 2 ½ uge.
Lidt træls ventetid, på et nyt køretøj.
Det var positivt at komme over i et nyt køretøj, dog krævede det lidt tilvænning med fodbremsen. Jeg har løftet venstre fod mange gange for at ”koble ud”, når der skulle bremses.
Ved sammenligning med Cabinoen, er der kun få dårlige ting ved Dream kabinescooteren. Der er meget dårligt udsyn bagud, og så fylder den så meget, at vi ikke kan passere chikane bommene på cykelstierne. Men det var tydeligt under prøvekørslen.
Vores første lidt længere tur på 25 km, gik næsten galt. På den sidste lille bakke op til hjemmet, var der stort set ikke mere strøm tilbage på batteriet. I flg vejledning, skulle batteriet ”motioneres” lidt ekstra den første måned (skulle lades op efter hver køretur). Vores næste lidt længere tur på 35 km, gik ligeså. Vi kom kun lige akkurat hjem. Jeg skrev til service firmaet (Dream-Bikes), om dette var normalt. Aftalen blev, at når den første måned var gået, kunne vi forvente en normal rækkevidde. Dream-Bikes mente også at rækkevidden var reduceret, når vi var 2 i køretøjet.
Resultatet fra de efterfølgende prøvekørsler var lidt mudret. Jeg prøvede at køre landevejskørsel, kun med det absolut nødvendige lys. Intet andet var tændt. Rækkevidde 52 km og en gennemsnitshastighed på 29,5 km/t.
Måske kunne nedsat hastighed hjælpe, så næste tur blev med en gennemsnitshastighed på 23,4 km/t. Jeg nåede ud på 54 km, så det var ikke der problemet var.
Tjaee, vi var lovet en rækkevidde på 60-70 km, og 54 km var jo i nærheden. Så jeg var ved at give op, selvom vi så ikke kunne bruge køretøjet til andet end småture.
Tilfældigt var der parkeret et tilsvarende køretøj ved Bilka. Jeg ventede til ejeren var færdig med at handle, og jeg spurgte bla.a til rækkevidden. Han havde lige testet køretøjets rækkevidde med 2 personer, da en sælger pressede på for skift til lithium. Ejeren nåede ud på godt 85 km og 30% tilbage på batteriet, før han var træt af at køre. Så der var ingen grund til at skifte til lithium. Ejeren havde fotograferet displayet, og fik jeg lov til at affotografere billedet.
Jeg skrev en reklamation til Dream-Bikes, behørigt med billeder osv. Intet svar, det var så også efterårsferie.
Den anden ejer var flink efterfølgende at sende et billede fra en 20 km tur (blandet by/landevejskørsel), hvor der kun var brugt 10% af strømmen (displayet viste 90 % tilbage).
Så endnu en gang kørte jeg en prøvetur, denne gang by/landevejskørsel og med normalt lygteføring samt brug af blæser/vinduesvisker. Rækkevidde 23,7 km.
Jeg fotograferede displayet hver gang batteriet mistede 10%, første gang ved 2,9 km. Billedet blev taget under kørsel, så jeg stoppede og fik taget et ordentlig foto. Det viste sig at være de vigtigste billeder, da batterispændingen sprang 4 volt.
Ved kørsel var spændingen 59 volt og ved stop 63 volt. Der var kun få sekunder mellem de 2 målte spændinger.
Så konklusionen er, at der er en battericelle der poler omvendt ved belastning. Bidrager normalt med 2 volt og under belastning vender cellen og ”lades omvendt” med 2 volt fra motorstrømmen. Samlet giver det en reduceret spænding på 4 volt.
Jeg sendte endnu en reklamation til Dream-Bikes, med tilhørende billeder. Jeg foreslog, at mekanikeren til det forestående 2 måneders eftersyn, kunne tage et ekstra batteri med. Det kom der hurtig svar på, og eftersynet er planlagt til 2 november. Så vi ventet spændt.
Hvis jeg kan få held af det, vil jeg fotografere batterierne ved eftersynet. Normalt kan man se på defekte blybatterier, hvor problemet er. Buler ofte ud, eller der er synlige varmeskader på plastkassen. Det nemmeste er selvfølgelig at måle spændingen, på de enkelte batterier under belastning.
En lang smøre, håber det er nogenlunde læsbart (skriftlig dansk var ikke mit bedste fag i skolen).
//Jørgen