Landsdækkende knallertkontrol (27-30. September)
: 25. september 2010 02:34
Kilde : http://www.politi.dk/da/aktuelt/nyheder ... ontrol.htmFra mandag til torsdag i uge 39 retter politiet søgelyset mod cyklister, der kører uden lys i lygtetændingstiden, over for rødt, på fortovet o.lign. Knallerter, der kan køre hurtigere end tilladt, er også mål for indsatsen.
I perioden mandag den 27. september til og med torsdag den 30. september 2010 gennemfører politiet en landsdækkende målrettet indsats rettet mod cyklist- og knallertforseelser.
Indsatsen mod cyklisterne vil blive rettet mod ofte forekommende forseelser, som manglende lys i lygtetændingstiden, kørsel frem mod rødt lys og kørsel på fortov, samt lignende trafikfarlig og generende adfærd.
For så vidt angår knallerter vil indsatsen blive koncentreret mod knallerter, der kan køre hurtigere end tilladt. Knallertkørsel med hastigheder over det tilladte udgør en væsentlig risiko for føreren selv og for medtrafikanterne, den kan desuden skabe utryghed for cyklister og gående og er ofte ledsaget af øgede støjgener for omboende.
Til måling af knallerters maksimalhastigheder vil politikredsene i særlig grad gøre brug af de mobile rullefelter. Rullefelterne har været i brug siden oktober 2008 og siden ibrugtagningen er det konstateret, at ca. 5500 knallerter kunne køre hurtigere end tilladt. Udover disse er der i samme periode undersøgt ca. 2000 knallerter, hvor føreren er sigtet for bevidst at have ændret knallerten for at øge hastigheden.