En ring i varioen vil kun have positiv effekt på trækkræften, hvis variatorsystemet i forvejen er indstillet helt hen i vejret.
Når effektbåndet er så smalt er det langt hurtigere at accellerere ved at have et velfungerende variosystem, som først rammer maks moment (tager et halvt til et helt sekund), og så begynder at geare op, indtil du stopper den ved at slække på gassen, end det er at have slidte ruller, som først ved meget lave omdrejninger bliver gearet ud til vario bliver stoppet af skiven, hvorefter omdrejningerne stiger.

Dette er grunden til at vi har Constantly Variable Transmission, CVT, hvor det automatisk gearer op og ned til at justere for hvor meget kraft der lægges bag.

Grunden til at slidte ruller vil geare ud tidligere er at tryk = kraft*areal, og da de får en større flade, når de bliver slidt, får de et større areal, og de skal derfor have en lavere hastighed (omdrejninger) for at opnå det tryk der kræves for at geare op.
Dette er det samme princip med lettere/tungere ruller, men hvor vi hæver/sænker kraften (masse* acceleration) ved at hæve i stedet for arealet. CVT vil altid først geare op, når trykket fra rullerne er større end trykket fra fjederen.

Tager vi et lille skridt væk fra fysikken betyder det derfor at tungere ruller vil give det nødvendige tryk ved lavere omdrejninger, og lettere ruller vil kræve højere omdrejninger for at geare op.

Om accelerationen af scooteren så er hurtigere eller langsommere kommer an på, om motoren ved det givne omdrejningstal har kræfter til at blive ved med at accellerere og hæve gearingen yderligere, indtil den rammer den maksimale gearing. Når denne gearing så er ramt vil omdrejningerne så stige, indtil man er kommet henover effektbåndet og der ikke længere er kræfter til at accelerere, eller at man har ramt omdrejningsbegrænseren.

Det er derfor ikke så simpelt som at lettere ruller giver hurtigere acceleration, tungere giver dårligere eller at en skive giver mere trækkræft, for det handler alt sammen om at det skal være indstillet ordenligt.
Angående det med at geare ned, når man rammer en bakke, så vil en hårdere trykfjeder hjælpe på dette, da den vil presse scooteren ned i gear så hurtigt når der kommer belastning på, at omdrejningerne forbliver høje og du så stadig er tæt på dit maks moment. Dette er grunden til at trykfjedre indekseres på måden med "800 rpm" "1000 rpm" og "1500 rpm". Standarten i en kymco agility er 30 kg, hvilket er "800 rpm", og jeg vil tro at en 1000 rpm er mere end rigeligt til det danske land, men hvis du bor i et ekseptionelt bakket område kan en 1500 rpm være nødvendig

Bare husk at du skal eksperimentere med ruller helt forfra for at finde den rette vægt, og at det muligvis vil være en hæmsko på normal acceleration og for topfart, hvis du har en standart motor.
