Side 3 af 4
Re: "Dashcam" til 2 hjulede?
: 25. oktober 2024 12:21
af rjskib
Hej.
Jeg må hellere skrive om løsningen, på Dashcam problemet.
Det endte med at jeg købte et Garmin Dash 57, der var på tilbud i Power. Garmin advarer om, at linsen skal behandles med varsomhed. Så der blev også købt en UV forsats linse, for at beskytte kameraet mod fluer, sand mm. Det pinte mig lidt, prisen er 250 kr for en stump glas.
Jeg bruger GoPro fastspænding i alle køretøjerne, og det passer ikke på Garmin kameraerne. Det blev så til nogle timer i værkstedet, for at tilvirke nogle små alu beslag.
Jeg brugte et par stumper dobbeltklæbende tape, imellem bøjle og kamerahus (linsehus, kaldes det sådan?). Mest for ikke at skulle spænde alu båndet så hårdt, at det måske ville skade kameraet.
Kameraet monteret på køretøjet:
Kameraet strækker lidt hals, for at kunne kigge ud over speedometeret. Desværre er kameraet ikke vandtæt, så der må en plastpose over kameraet når det regner. Jeg har ikke prøvet dette endnu, så jeg ved ikke om der bliver brugbare billeder med en plastpose. Men hastighed/position og klokkeslæt må kunne læses.
Selve filmen er noget rystet noget, og er ikke til at holde ud at se på (GoPro's billedstabilisering kunne ønskes). De enkelte billeder er fine, og det er jo dem der skal bruges i tilfælde af uheld.
Kameraet er bestemt brugbart, jeg er spændt på hvordan det virker i svag belysning.
//Jørgen
Re: "Dashcam" til 2 hjulede?
: 25. oktober 2024 20:46
af scootergrisen
Hvad med sådan en skærm ligesom din forlygte til regn.
Det ligner at vandet vil blive ført væk fra midten af vinden.
Hvad med en 2 liters sodavandsflaske du sætter ned over.
Du kan vist komme billedstabilisering på hvis du uploader til f.eks. YouTube.
Ikke at jeg kan lide det men kan være du så synes det er godt til til at dele.
Det giver sådan en sejlende fornemmelse.
Men upload gerne nogen videoer et sted så vi kan se dine optagelser.
Det kunne måske også være meget sjovt at placere kameraet lidt ned så man kan se instrumentpanelet og hvor hurtigt du kører osv.
Re: "Dashcam" til 2 hjulede?
: 27. oktober 2024 11:35
af rjskib
Hej.
Den med en plast flaske over kameraet, havde jeg ikke selv tænkt på. Det skal prøves. Jeg havde i hovedet forsøgt med små glasplader fra en lanterne, men de er ikke nemme at montere.
Ang manglende billedstabilisering, så vil jeg bare bruge GoPro kameraet, hvis filmen skal vises. Kameraet på køretøjet er nu mest til brug ved uheld, og stil-billederne er vist nogenlunde ens. Måske er Garmin kameraet mere lysfølsomt, jeg har ikke fået det afprøvet endnu.
Der er ingen grund til at filme speedometeret, da datotid, længde-breddegrad og hastigheden står nederst i billedet. Er vist det man kalder "brændt ind i filmen", så det ikke senere kan ændres. Det gør oplysningerne mere troværdig ved en evt konflikt. Speedometeret er i øvrigt også noget optimistisk, viser ca 10 % for meget.
I går var jeg på tur ned til Lyne Elværk, 2 x 60 km. Desværre begynde det at regne ret hurtigt. Så jeg måtte i gang med plastposen, da jeg ikke havde nået at forberede en plastflaske. Det var ret tåget, og der kom også dug på indersiden af plast posen. Men kameraet overlevede.
Billede fra turen:
Bemærk at GPS dataene står skarpt, da de jo ikke kommer ind gennem linsen.
Hvis man indtaster længde/breddegrad i Google Earth, kan man få et billede af stedet (hvis ellers Google bilen har været forbi). Her er samme sted fra Google Earth, med Street View aktiveret:
Lyne Elværk er et besøg værd, hvis man er lidt nørdet med strøm. Det er et meget lille museum, men med en en udmærket fortæller. De startede også de 2 diesel motorer de har på museet. De skulle begge startes med trykluft, og er af en ældre dato. Desværre skal man bestille tid til et besøg, selvom der står noget andet på deres hjemmeside.
Jeg afventer et par beslag fra Temu, så jeg lidt nemmere kan lave et ekstra beslag til GoPro kameraet. Hvis jeg får held af noget sammenlignende film, skal jeg vise det her.
//Jørgen
Re: "Dashcam" til 2 hjulede?
: 28. oktober 2024 17:56
af GYS
Det er sjovt at Garmin kameraet ikke har standard skrue som andre kameraer. Men, det er en flot holder du har fået lavet, og den ser ud til at være robust.
På Amazon er der en Vantrue der er "Amazon Choice". Den er noget dyrere, men så vidt jeg kan se har den både front og bag-kamera, EIS billedstabilisering, Super Night Vision, GPS, wifi til mobil og er IP67 vandtæt, den har Kollisionsdetektion, og den er med standard kamera mount, så den passer til traditionelle holdere, incl. de lidt for billige medfølgende holdere. Den koster på amazon.de ca. 2.500 kr. med kupon. Der er dog en som skriver, at trods de meget flotte og helt klare billeder i 4K, så kan man ikke læse nummerpladerne!
https://www.amazon.de/-/da/dp/B0C1Z7B5Y1/ref=sr_1_10
Re: "Dashcam" til 2 hjulede?
: 28. oktober 2024 20:22
af rjskib
Hej GYS.
Jeg har ledt længe, efter et brugbart Dashcam. Jeg stoler ikke for meget på udenlandske hjemmesider, jeg vil helst også gerne se kameraet inden køb. Garmin kameraet er til bil brug, og er derfor med en limpude til forruden. Jeg kunne fjerne forbindelsen op limpuden, og sætte et sort stykke tape over hullet på oversiden af kameraet. Overvejede på et tidspunkt at bruge den originale forbindelse, og så der lave tilpasning til GoPro holderen. Billedet vil så stå på hovedet, men det ville ikke gøre så meget ved et evt trafikuheld. Desværre vil GPS'dataene så også stå på hovedet, så det opgav jeg.
Det kamera du henviser til, har jeg også kigget overfladisk på. Synes det ser noget bøvlet ud, da jeg altid fjerner kameraet når jeg parkerer "betænkelige" steder.
Garmin kameraet er ikke vandtæt, da det jo normalt sidder bag en forrude. Men Scootergrisen forslag skal da prøves, det ser lovende ud.
Jeg er glad for GoPro monteringen, da jeg i alt har beslag til dette på 3 køretøjer. Måske også på et nyt køretøj til foråret.
Ang nummerpladevisning, så har jeg med vilje ikke vist eksempler med nummerplader. Det er vist ikke lovligt i offentlige fora, men jeg kunne jo selvfølgelig lave et eksempel med egne køretøjer. Men nu kommer jeg vist ikke ud køre mere i år, vejret er træls.
//Jørgen
Re: "Dashcam" til 2 hjulede?
: 2. november 2024 03:14
af GYS
Ja, kameraet ser kompleks ud at montere, og er ikke lavet til afmontering. Det er sikkert bevidst at nummerplader sløres - jeg vil tro, at det er en del af softwaren. Men mon politiet har en afsløringsalgoritme, som de kan bruge? Og, som du skriver, er der altid lidt en risiko ved at købe noget i udlandet. Jeg køber selv en del på amazon.de og når det har gode anmeldelser, og sælges via amazon prime, så plejer det at være i orden. Men, det er langt mere kompliceret, dyrt og besværligt at bytte, så jeg køber ikke dyrere varer, uden at have undersøgt varen grundigt først ved at læse reviews, og se youtube anmeldelser først, og se installationsvideoer, så jeg ved hvad jeg går i gang med, inden jeg køber det. Skal varer sendes retur købt igennem Amazon Prime på amazon.de, så koster det returporto til Tyskland, der ved GLS er ca. 150 kr. Normalt vil amazon prime dog sende en returlabel som email, så varen kan sendes gratis retur. Det er en bedre service, end tilbydes af danske virksomheder - de kræver ofte endog et returgebyr når en vare returneres. Selvom det står i lovgivningen at man skal kunne sende en vare retur i Danmark indenfor 14 dage, så har virksomhederne lov til, at tage et såkaldt returgebyr, der dækker fragt og andre omkostninger ved returneringen! Købes en vare i Danmark, og ønsker man ikke varen og nægter at modtage den, så vil der også kunne opkræves et returgebyr, og det vil normalt altid ske, hvis man fortæller postvæsenet at man ikke ønsker varen. Skal man have en chance for, at undgå returgebyret, så skal man lade pakken gå retur, uden at henvende sig på posthuset, og undlade at være hjemme. Hvis man henvender sig på posthuset og ikke ønsker at modtage varen, så vil virksomheden blive pålagt fragt af postvæsenet, for at modtage pakker der returneres, og det vil også ske, hvis man nægter at modtage pakken til postbudet. En gang sendte posten pakker gratis retur, hvis de ikke kunne finde modtageren. Sådan gør de ikke i dag, hvis de noterer at modtagelse af pakken er nægtet at modtageren, hvis man f.eks. fortæller dem på posthuset, at man nægter modtagelse af pakken. Hos Amazon kan du pakke pakken op, og pakke den igen, og indenfor 30 dage anvender returretten, og de betaler fragten til Tyskland. Det gælder dog kun pakker, der sendes af amazon prime, ikke varer som sende direkte fra Kina. Her sker købet direkte imellem den kinesiske virksomhed og køberen, så det er vigtigt at være opmærksom på, om pakken sendes via Prime i Tyskland. Alt i alt, så kan i mange tilfælde være mere sikkert at købe varer gennem amazon.de end via postordre i Danmark. Jeg mener også, at servicen med gratis returfragt kun gælder Amazon.de, og ikke f.eks. amazon.com. Det skyldes, at amazon.com ikke nødvendigvis sender varen fra Tyskland, og servicen til Danmark kun gælder til Tyskland.
Re: "Dashcam" til 2 hjulede?
: 2. november 2024 15:39
af rjskib
Hej.
Jeg synes jeg har dårlige erfaringer med postordrer. Jeg bøvlede meget med Bodycameraet, selvom jeg fik en fair behandling af avXperten.
Vi har lige fået varer hjem fra Temu (for første gang). De er købt med den indstilling, at hvis de ikke duede, så bliver det indkøbte afleveret på genbrugspladsen. Synes ikke det er besværet værd med tilbagesendelse, når det er mindre beløb. Jeg er i gang med bla a at teste den indkøbte laboratorie strømforsyning, der tilsyneladende er langt bedre end dem jeg selv har bygget. Så første indtryk med Temu, er meget positivt.
Ang DashCam, så har jeg ikke set sløring af nummerplader i DashCameraer. Sløring er vist noget man altid selv skal tilføje, inden man offentliggør hændelsen. Jeg er ikke helt inde i reglerne, så jeg slører nummerplader og ansigter. Hvis der f. eks er en der kører over for rødt lys, så er nummerplade og mine GPS data direkte på filmen. Ved et trafikuheld, kan filmen afleveres direkte til politiet.
//Jørgen
Re: "Dashcam" til 2 hjulede?
: 19. november 2024 05:03
af GYS
Jeg har også forholdsvis gode erfaringer med TEMU. Men visse varer skal man passe på med - f.eks. USB strømforsyninger.
TEMU har meget, som jeg simpelthen ikke kan finde andre steder, eller ikke vil bruge tid på at finde andre steder. Jeg har blandt andet købt min TPMS til motorcyklen hos TEMU, samt den holder den er fastgjort på motorcyklen med, og den er jeg meget glad for.
På amazon.de har jeg via købt lidt dyrere varer til over 1000 kr. afsendt via amazon, og indtil nu ikke haft problemer, men heller ikke haft noget som skulle returneres eller med fejl på. Så vidt jeg kan se burde dog være en ganske god reklamationsordning og returret på de varer som afsendes via amazon, i hvert fald hvis det gøres indenfor 30 dage. Og de sender utroligt hurtigt. Sidst bestilte jeg en vare mandag aften, og fik den leveret med postnord torsdag formiddag. Det er dog vigtigt, specielt for dyre varer, at de afsendes via amazon fra deres varehus i Tyskland, da det så er nemmere med returnering og reklamationsretten.
Re: "Dashcam" til 2 hjulede?
: 19. november 2024 11:28
af rjskib
Hej.
Lige nu venter vi på pakke nummer 2 fra Temu. Den lange forsendelse må give anledning til fejl, men utroligt nok ser alt ud til at gå glidende.
Ang USB strømforsyninger, så har vi købt vores i Ikea. De har vist en meget skrap kvalitetskontrol, så det er vi tryg ved.
Fra Temu køber vi ikke noget der har kontakt med huden, der kunne måske være problemer med nikkel indhold (kan give nikkel allergi). Vi har ikke kendskab at det er et problem, men forsigtighed skader ikke.
På et tidspunkt vil vi nok også prøve at handle via Amazon. Kunne blive aktuel til foråret, hvor jeg ønsker at købe en lille Honda MC. Jeg vil gerne have en bagagebærer til MC'en, så det blive måske via Amazon. Måske kan jeg selv flikke noget sammen, som kun skal bruges på ganske få ture (skal være nem at afmontere). Jeg har hele vinteren til at pusle med de tanker.
//Jørgen
Re: "Dashcam" til 2 hjulede?
: 19. november 2024 17:11
af Allan_88
Jeg så en youtube hvor kameraet var monteret der hvor spejlet er skruet fast på styret, det var godt nok en MC men
mon ikke det kan monteres på samme måde.