Nåå, nu har jeg haft indsprøjtningen i snart et år, og jeg tror det er på tide at jeg skriver lidt om hvordan man justerer benzinblandingen, til dem der skulle læse med som selv overvejer at modernisere køretøjet på denne måde.
Man kan selvfølgelig også læse
tunings guiden men den nyeste version, V2.6, er 194 sider og på engelsk og har en masse andet positivt, så jeg kommer her med en dansk forkortet udgave.
Tuning af benzinblanding]
Indprøjtningen finder egentlig selv ud af hvor meget benzin der skal gives til den mængde luft der er, så det vi skal hjælpe ECU'en med at forstå er hvor meget frisk luftder kommer ned i motoren. Den værdi vi skal hjælpe den med at finde er LOAD, som er en betegnelse for hvor meget cylindren er fyldt i forhold til hvor meget den kan indeholde af tør luft ved 0 grader og standart atmosfærisk tryk og til at gøre dette har vi to metoder som hver især farvoriseres af forskellige tunertyper:
- VE-mapping (Navn i ProCal: MAP_fVe_Map_N). Dette er at man har en tabel med 11x16 felter, med tryk ud af den ene akse og omdrejninger ud af den anden. Her bruges idealgasligningen til at bestemme hvor meget luft der er og den volumetriske effektivitet i denne tabel er så et udtryk for hvor meget af luften ved et givent tryk og omdrejningstal der er frisk luft og hvor meget af det der er udstødningsgas. Da denne metode går ud fra direkte målinger af luften er den meget præcis, men fejler hvis målingerne er forkerte eller for upræcise.
- Alfa-N metoden (Navn i ProCal: MAP_LdTp_Tps_N). Her har vi igen en tabel, hvor der nu er 16x12 felter og hvor der nu er omdrejninger ud af den ene akse og gasgivning ud af den anden. I denne tabel fortæller man den direkte hvor høj LOAD er ved en given gasgivning og omdrejningstal. Denne metode har udover småjusteringer på grund af temperatur og målinger af atmosfærisk tryk intet at gøre med virkeligheden og hvis man får denne metode forkert er den konsekvent forkert. Den har dog den fordel at en TPS-sensor stort set aldrig vil vise forkert og at den derfor er stabil.
Så til hvornår vi skal bruge de forskellige metoder.
Jeg kan godt lide at bruge VE-mapping så meget som muligt, da den er den mest fleksible.
Begge metoder har det til fælles at hvis man øger værdien af et felt vil der blive givet mere benzin ved dette forhold og at hvis man mindsker værdien vil der gives mindre benzin.
Udvælgelse af data
Først skal vi have indsamlet noget, så vi ved hvad vi skal justere efter.
Man skal have en lambda-sensor, men om den er narrowband eller wideband er en mindre detalje. Wideband er da bedst, da den har et meget større måleområde.
Så skal man have en bærbar computer med ProCal eller en mobil med DroidCal og bluetooth adapter til at indsamle data mens man kører en god tur, hvor maskinen når at blive varm (70 grader på ventildækslet).
Ved tomgang kan man også nøjes med at have motoren kørende lidt i haven til den er omkring 50-60 grader, hvis det er meget grov justering man skal lave og ikke gider køre en tur hver gang.
Fordi der er forskellige faktorer der giver ekstra benzin mens motoren starter og varmer op er det vigtigt at vi kun justerer benzinblandingen i forhold til hvor forkert den er når motoren er varm, så kan vi altid tage de andre faktorer bagefter.
For at gøre dette åbner vi de aflæste data og isolerer opvarmningsfaktoren (fWmp) og så med musen (efterlader røde streger) det område vi vil kigge på og den zoomer så ind på dette, og vi kan nu aktivere de data som vi ønsker at kigge på; tryk, omdrejningstal, benzinblanding, gasgivning, tændingstidspunkt mm.
Når vi så har aktiveret de data vi er interesserede i kan vi klikke på "Show Cursor" og vi får så to hvide streger frem der fortæller os hvad alle værdier er på lige netop det sted hvor vi har placeret stregen. Vil man gøre det mere præcist kan man zoome MEGET ind.
Tomgang
Ved tomgang er gasspjældet lukket og trykforskellen i indsugningen mellem indsugningstakten og de andre takter er meget stor og der går meget lang tid imellem hver takt, så derfor er VE-mapping meget overlegent her og der bør slet ikke bruges alfa-N metoden.
Man kan dog komme ud for at man rammer den nedre begrænsning på hvor kort tid indsprøjteren kan være åben og der sker så intet når man ændrer på værdien i VE-tabellen. I dette tilfælde skal man ændre på den nedre begrænsning, som har navnet VAL_tlnjMin i ProCal. Den nedre begrænsning er bestemt af indsprøjterens producent, men man kan godt flytte den fra 2.0 ms til 1.5 ms, og hvis man så oplever at den bliver ustabil når man kommer derned, så kan man ikke have tomgangensluften så lavt som man ønsker og man må skrue bypass skruen lidt ud.
For at få tomgangen stabil ved alle forhold kan man i værdien VAL_NidlDsr vælge hvilket omdrejnignstal man ønsker at tomgangen skal være og man kan lade motoren få lidt mere luft fra bypass skruen end nødvendigt og så justerer den omdrejningstallet ved at flytte tændingstidspunktet. Man kan også få omdrejningerne ned ved bare at skrue bypass skruen næsten helt ind, men selvom man så får dejlig lave omdrejninger ved varm motor (6-800 opnået) så vil dette ikke være særlig godt når man skal starte motoren eller når den skal stå i tomgang med kold motor.
Hvis man har blandingen korrekt eller lidt fed ved opvarmet motor kan man komme ud for at den er for mager ved kold motor. Så skal man øge værdien på opvarmningsfaktoren (RAM_CUR_fWmp_Tm) ved den temperatur man har problemer ved og så må man overleve at blandingen er lidt fed ved fuld gas indtil motoren er varmet lidt op. Dette har jeg mest oplevet efter jeg har forstørret diameteren af indsugningen i topstykket og poleret denne.
Mellemgas
Ved mellemgassen er gasspjældet lidt åbent, men ikke nok til at trykket fra den ene side til den anden uhindret kan udligne sig, så derfor har vi stadig en klar aftegning af hver takt indtil omdrejningerne bliver for høje og vi skal derfor fortsat bruge VE-mapping.
Ligesom ved tomgang finder vi den værdi der passer med det aflæste tryk og omdrejningstal og justerer værdien op eller ned alt efter om vi vil have mere eller mindre benzin.
Når omdrejningerne bliver for høje til at tryksensoren kan følge med og få en ordenligt billede af hvad der sker (mest når det er over 8-9000) ønsker vi at der kun skal bruges alfa-N metode. For at lave en gradvis overgang har vi en tabel der afhængig af omdrejningerne giver os mulighed for at vælge ved hvor meget VE-mapping og alfa-N metoderne hver især skal betyde og vi kan så gradvist mindske VE-tabellens indflydelse efterhånden som MAP-sensoren bliver mere og mere upræcis.
Dette er hvad man kalder den blandede metode, hvor man har tunet begge tabeller og så bestemmer sig for hvilke der skal betyde mest hvornår.
Fuld gas og acceleration
Når gasspjældet åbnes så meget at luften ikke længere skal over 1/3 af lydens hastighed for at komme forbi spjældet vil trykforskellene på tværs af gasspjældet have meget nemt ved at udligne sig og MAP-sensoren bliver nu mindre præcis til at aflæse trykket i indsugningstakten, så vi benytter os her udelukkende af alfa-N metoden.
Hvornår vi skifter kan man selvfølgelig ændre på i ProCal ved at skifte værdien på CUR_TpsUnTp_N, som ellers normalt er omkring 89% gasgivning alt efter omdrejningstallet.
Bestemmelse af hvor meget værdierne skal ændres
For at vide hvor meget værdierne i tabellerne skal ændres skal man se på hvad lambda værdien er. Kører man med narrowband sensor skal man se på fLc og kører man med wideband skal man kigge på LamWO2. Lambda værdien ganges så på den værdi man har i tabellen og man bør så have et støkiometrisk blandingsforhold.
Dette står først i den aller nyeste version af tunings guiden, V2.6, og er en meget nemmere metode end den jeg hidtil har brugt ved blot at gætte baseret på ens erfaring.
Når man har ændret en værdi ud fra de målte og optagede data er det vigtigt at man ændrer de andre værdier således at kurven er glat i stedet for at have spidser.
På billedet herunder ses en 3D graf af en ellers næsten helt tunet VE-tabel fra før jeg sleb indsugningen op. De to spidser hvor det går ned er den gamle værdi ganget med lambda værdien, men dette kan give problemer i motorstyringen så resten skal glattes ud.
- VE tabel med spidser.JPG (28.82 KiB) Vist 8291 gange
Specielt for scootere med CVT
Idet vores scootere har en transmission der gør at omdrejningerne ændre sig meget hurtigt op til der hvor gearingen øges begrænser det i høj grad de omdrejningstal hvor vi kan have en stabil motorgang, hvilket er et must for at kunne tune det som forklaret herover. Eksempelvis 4000 omdr./min er problematisk for scootere, da dette er noget vi mest kommer ud for under accelleration og decelleration, så hvis vi forsøger at tune benzinblandingen med VE-tabellen her kan vi komme ud for at VE skulle være 120% (1,2), hvilket er over hvad man forventer at en perfekt tunet sugemotor har på det omdrejningstal hvor den yder mest.
I stedet er det faktoren FITrsCr vi skal hæve hvis vi oplever en kortvarig mager blanding under accelleration. Det er dog en god idé også at justere VE-tabellen lidt op, hvis det vil glatte grafen ud.
Man kan gøre det at man med rullevægte får motoren ned i de omdrejninger hvor man gerne vil justere blandingen så man kan være sikker på at VE-tabellen er korrekt ved alle forhold. Derudover er begrænsningen i vario ikke god når man skal justere blandingen, da man ikke har så mange muligheder for at prøve forskellige placeringer af gasspjældet af uden at omdrejningerne stiger.
Tuning af tændingstidspunkt
Man bør først tune tændingstidspunktet når man har tunet benzinblandingen. Man går så ind og finder den tabel der hedder Basic ignition angle (RAM_MAP_Iga_N_Ld) og kan øge værdien 1 grad af gangen. Man skal bare være meget forsigtig når man ikke har noget værktøj til at advare om tændingsbanken og derfor har jeg ikke gjort dette endnu.