Nej, har forsøgt, det gør at map-sensoren giver et skævt resultat, fordi der er mere luft der skal suges for at skabe et tryk, så for at give så præcise målinger som muligt har jeg valgt at have en så kort slange som muligt, fordi at sensorerne er hele systemets sanser.
Hvis de er upræcise giver den forkert mængde benzin og tænder på et forkert tidspunkt, hvilket man så ville skulle korregere for ved tuningen.
Jeg har nu installeret det hele idag og været ude og køre korte ture på få hundrede meter med det, og jeg må sige at det er karburator helt overlegent, for med gasspjældet åbnet kun 40% var accellerationen næsten som ved fuld gas med karburator.
Jeg fandt nogle småfejl i min installation, som var for korte slanger og lidt af hvert, så jeg fik sprøjtet en masse benzin ud over en lunken motor (56 grader på ydersiden ifølge temperatur måleren), hvilket heldigvis ikke var nok til at antænde.
Nu står den på 3000 omdrejninger i tomgang og på grund af en funktion som hedder "start- & warm-up fuel enrichment" (i en karburator er det chokeren) giver det så høje omdrejninger at baghjulet kører voldsomt rundt og motoren stiger og falder voldsomt i omdrejninger. Tuning af dette kit er en klar nødvendighed, ligesom hvis man installerede ny karburator, men nu skal jeg bare læse en masse teori om det for at vide hvad jeg skal skrue op og ned for og derfor har jeg lånt en motorlærebog af en jeg kender der læser til automekaniker.
Bliver spændende at komme i gang med, men jeg tror at det bliver nemmere når jeg får installeret ilt-måleren.