Landbo skrev: ↑20. maj 2024 22:31
Ser nu sitet har en minimumsgrænse på kr. 140 pr ordre for at man kan få gratis fragt. Egentlig er det vel heller ikke urimelig ved nærmere eftertanke.
Hilsen Leif.
Ja, stadigt billigt i forhold til mange danske sider.
Det er dog vigtigt, at man er lidt kritisk, når der købes varer på sider som temu.com - mange produkter overholder sandsynligvis ikke nogen lovgivningen og kan være farlige at anvende. Tjek, når der står "EU ansvarlig for produktet", at den der henvises til faktisk eksisterer, ikke er gået konkurs, og at det er en virksomhed der kan være ansvarlig for produktet, og ikke en tilfældig virksomhed, der har sine kompetancer indenfor noget helt andet. Tjek f.eks. på TUV og UL's sider, om det pågældende produkt er godkendt hos dem. Eller find den testvirksomhed der har godkendt produktet, og tjek på testvirksomhedens hjemmeside at du kan finde produktet, og ikke kun et tilsvarende produkt. Undersøg om du kan få test rapporten, og tjek at test rapporten er for det pågældende produkt, og ikke noget helt andet. En valid test rapport, skal have billeder af produktet i bunden af rapporten. Tjek at disse ikke er blevet fjernet. Og tjek at billederne passer med det aktuelle produkt. Alt i alt, så er det en smule kompliceret at købe ind steder som på temu.com - du skal ikke tage CE godkendelsescertifikater for gode varer når de kommer fra en kinesisk virksomhed. De laves flittigt i fotoshop, og du kan ofte se CE godkendelsescertifikater der er kopieret, med samme serienumre, og hvor at virksomhedernes navne mv. er udskiftet i fotoshop.
Forvent at produkterne kan indeholde giftige, og ulovlige materialer, der ikke må sælges i EU, og brug om muligt handsker ved håndteringen. Forvent, at isolationskrav ikke er opfyldt for strømforsyninger og andet til 230VAC, og at der kan være livsfare forbundet med at bruge produktet, samt risiko for de produkter som forbindes til produktet. Men, når det er sagt, så er der også god sandsynlighed for, at du kan købe udmærkede produkter, der måske er præcist de samme som du kan få til en langt højere pris hos danske sælgere.
Køb med omtanke, og tjek det du kan før købet, f.eks. altid hvis der står nævnt en EU-ansvarlig person eller virksomhed, at denne er valid. Kontakt eventuelt virksomheden eller personen, for at få test rapport, eller få at vide hvem der har testet produktet, og hvor den er testet, samt testrapportens nummer, så du kan finde den på testvirksomhedens hjemmeside. Det er den eneste brugbare måde at tjekke et produkt er ok, da alle CE mærker og certifikater og andet som produceres i kina er fup.