Punkteringsbeskyttelse

[GYS]

Jeg har i mange år anvendt OKO punkteringsbeskyttelse X-Treme Dirt Bike til min knallert 45, og det har fungeret godt og har forhindret den har punkteret mange gange. Faktisk var ca. 10-12 små pletter, så den må have punkteret 10-12 gange. OKO har aldrig givet problemer på knallerten.

For nyligt punkterede jeg på motorcyklen, og anvendte "OKO on-road". Der har været mange på nettet, som fraråder anvendelsen af punkteringsbeskyttelse, og påstår at det kan ødelægge dæk og fælge. Og det er noget om det. Nogle typer indeholder ammoniak, som kan virke korroderende.

Her er en youtube video, hvor de undersøger flere typer (dog ikke OKO):
https://www.youtube.com/watch?v=H5DWhIF1c0M

fix-a-flat er det som i Danmark sælges som dækpilot. Det kan ikke reparere et hul, men sviner dæk og fælg til, og er svær at fjerne. Don't...

Jeg fandt sikkerhedsdatablade for slime her:
https://uk.slime.com/us/sds-sheets.php?language=us
Umiddelbart kunne jeg ikke se noget korroderende.

Jeg fandt sikkerhedsdatablade for OKO her:
https://documents.kramp.com/0005.02OK_30408_2_DK.pdf


Da jeg ikke har stor kendskab til kemi, bad jeg ChatGPT analysere OKO:

Lad os gennemgå de enkelte komponenter i OKO produktet og vurdere deres potentiale for korrosion:

Ethylene Glycol (CAS Number: 107-21-1)
Koncentration: <10%
Kategorier: Acute Tox. 4; STOT RE 2
H/P Sætninger: H302, H373
Symboler: GHS07, GHS08, Xn
Korrosion: Ethylene glycol er ikke kendt for at være korrosiv. Det bruges ofte som antifrostmiddel og har ingen betydelig korrosiv effekt på metal ved de koncentrationer, der er angivet.

Bronopol (CAS Number: 52-51-7)
Koncentration: <0.2%
Kategorier: Acute Tox. 4, Acute Tox. 4, Skin Irrit. 2, Eye Dam. 1, STOT SE 3
H Sætninger: H302, H312, H315, H318, H335, H400
Symboler: GHS09, GHS05, GHS07
Korrosion: Bronopol er en biocid og har ikke direkte korrosive egenskaber på metal ved lave koncentrationer, men det kan være irriterende for hud og øjne.

Benzotriazole (CAS Number: 95-14-7)
Koncentration: <0.2%
Kategorier: Acute Tox. 4, Eye Irrit. 2
H Sætninger: H302, H319, H411
Symboler: GHS09, GHS07
Korrosion: Benzotriazole er faktisk en korrosionsinhibitor, ofte brugt til at beskytte metaloverflader, især kobber og dets legeringer, mod korrosion.

Disodium Metasilicate (CAS Number: 6834-92-0)
Koncentration: <1%
Kategorier: Skin Corr. 1B, STOT SE 3
H/P Sætninger: H314, H335, R34, R37
Symboler: GHS05, GHS07, C
Korrosion: Disodium metasilicate kan være korrosiv for metaller, især ved højere koncentrationer. Selvom det er under 1% i dette produkt, er det en af de kemikalier, der kan forårsage korrosion på metal over tid.

β-Alanine, N-(2-carboxyethyl)-, N-coco alkyl derivs., disodium salts (CAS Number: 90170-43-7)
Koncentration: <0.5%
Kategorier: Eye Irrit. 2
H Sætninger: H319
Symboler: GHS07
Korrosion: Denne komponent er primært en irriterende for øjnene og har ingen kendt betydelig korrosiv effekt på metal.

Konklusion:
Den mest bekymrende komponent med hensyn til korrosion er disodium metasilicate, selvom det kun er til stede i en koncentration på under 1%. I lave koncentrationer og med korrekt anvendelse bør risikoen for betydelig korrosion være minimal, men det er ikke helt elimineret. De øvrige komponenter udgør ikke en korrosionsrisiko og en af dem (benzotriazole) fungerer faktisk som en korrosionsinhibitor.

Det er vigtigt at tage i betragtning, at denne analyse er baseret på et generelt sikkerhedsdatablad. Det er altid bedst at følge producentens anbefalinger og overvåge tilstanden af dine fælge regelmæssigt, især hvis du bruger et produkt, der potentielt kan have korrosive egenskaber. Hvis du har yderligere bekymringer, bør du kontakte OKO direkte for specifik information om deres produkt.

I forbindelse med søgning på sikkerhedsdatabladet, fandt jeg at naturstyrelsen har OKO på deres kemikalieliste (https://www2.nst.dk/apb/apv_middel_liste.asp)
Jeg har også læst, at millitæret og Nato anvender OKO. Så jeg vil tro, at risikoen for korrosion er minimal eller ingen.

Hvis man anvender punkteringsbeskyttelse som OKO skal man være opmærksom på, at en punktering kan ødelægge dækkets struktur. Jeg tror ikke at risikoen er stor ved knallert 30, men ved motorcykler er det vigtigt at være opmærksom på. Ødelægges dækkets struktur, kan det blive skrøbelig, og pludseligt opstå et stort hul. Også mange punkteringer, kan ødelægge dækket. Det er derfor vigtigt, at man med jævne mellemrum inspicerer dækket, for at se hvor medtaget det er, hvis der anvendes punkteringsbeskyttelse.

Da jeg trak sømmet ud ved min motorcykel punktering, så viste det sig, at sømmet var meget langt - ca. 5 centimeter. Det var ikke gået lodret ind, som i alle de videoer man ser med reklamer for slime og andre produkter - men skråt - næsten vandret - ind i dækket. Trods det, så lappede OKO dækket perfekt. Selvom det var i slidfladen, så gik sømmet ind et sted, og ud ca. 3-4 cm senere inde i dækket, da det var skråt. Jeg har kørt med det lappede hul på motorcyklen indtil nu, uden problemer. Men, jeg har besluttet at få et nyt dæk på, da der kan være et stort område af dækket der er beskadiget, og opstår et nyt hul, så kan man måske risikere at der kommer en stor revne hvor sømmet er gået igennem.

Anvender man punkteringsbeskyttelse, er en god idé at fjerne emnet, og vurdere om der kan være en risiko. Ved lav hastighed, som på knallert 30, tror jeg ikke der er grund til bekymring. Men, på hurtige køretøjer, kan komplicerede punkteringer medføre at det er en meget god idé, at få et nyt dæk. Dertil kan man få mange punkteringer uden at opdage det, som lappes øjeblikkeligt. Men, mange punkteringer ødelægger også dækket, og kan være en risiko. Punkteringsbeskyttelsen gør - hvis dækket ellers er i orden - at luften siver ud langsomt, og det reducerer risikoen for styrt ved en punktering.

Jeg har ikke haft problemer med at bruge OKO sammen med den TPMS jeg har omtalt tidligere (hvor dæktryksmålerne er i ventilhætten).
OKO skriver også, at deres punkteringsbeskyttelse kan anvendes med den type TPMS'er, men ikke TPMS typer der er placeret inde i selve dækket.
TPMS'en viser korrekt dæktryk, og det ser ud til at man kan stole på den. Bruger jeg andre præcise dæktryksmålere, måler de samme dæktryk.
Trykker jeg på ventilen, så glider luften nemt ud, og OKO ser ikke ud til at tilstoppe ventilen.

Nogle typer punkteringsvæske indføres igennem ventilen - de kan måske være et problem sammen med TPMS der monteres på som hætte.

Jeg vil anbefale, at hvis man anvender punkteringsbeskyttelse, så også investerer i TPMS. Med TPMS'en kan du se om der opstår et dæktrykstab, og den giver alarm hvis dæktrykket når ned under et sat niveau. Det er dog stadigt en god idé, at også inspicere dækket. Opdager du, at dæktrykket er faldet en smule - så tjek dækket, og se om der er kommet et fremmedlegeme i, og fjern det. Overvej om fremmedlegemet kan have gjort skade på dækkets struktur, eller om det er sikkert at fortsætte med lapningen. Ved lav hastighed, er normalt ikke risiko.

[Landbo]

Det er en ordentlig historie du der kom med. Brug af diverse slim/punkteringsvæske er ikke tilladt i dæk der er monteret på registreringspligtige køretøjer, uagte hvor god en ide du synes det er. Hvis du har praktisk erfaring med dækmontering, vil du også vide at dæk med påfyldt tykflydende væsker i er umulige at afbalancere. Derfor bør "slim" kun bruges i plænetraktore, ATV´s til markkørsel og diverse cykler.

Derfor synes jeg faktisk det er forkert du anbefaler den slags unoder.

Hilsen Leif.

[GYS]

Min tekst er egentligt tænkt lidt som en advarsel - at hvis man kører med punkteringsbeskyttelse i dækket, så skal man være opmærksom på fremmedlegemer i dækket, samt at dækket er i god stand og forsvarligt at køre på.

Jeg har haft stor gavn af det i min knallert 30 og knallert 45, og der har ikke været problem med afbalancering ved lovlig hastighed. Køres mere end 60 km/t på knallert, så kan bruges OKO on-road til motorcykler.

Det er stadigt tilladt som permanent lapning for knallert 30. Men, det er korrekt, at det kun er tilladt som nødlapning i EU for registreringspligtige køretøjer. Der er dog ingen stabilitetsproblemer ved knallert 45 - eventuelt kan man bruge OKO on-road der er lavet til op til 130 km/t.

Jeg har haft store problemer med dækpilot, det var et helvede at fjerne, og som også præsterede at ødelægge dækket. Dækpilot burde forbydes. Det sælges på de fleste tankstationer til nødlapning, og det er både ubrugeligt, og kan ødelægge dæk og fælge. Skummet løber ud over alt, og kan komme ned på kæde, bremser, og meget andet. Nogle har brugt dækpilot i bildæk, og de er eksploderet, hvilket har ført til skader på mennesker. Jeg mener endda, at der er en mekaniker i Danmark som er død på grund af et dæk med dækpilot eksploderede. Problemet med dækpilot er, at ud over det er stor set ubrugeligt, så fyldes dækket op med en gas der kan eksplodere. Hvis du har brug for nødlapning, så brug slime, oko, eller air-man i stedet og en pumpe til at fylde dækket med normalt luft.

Jeg har heller ikke haft problemer med farlige punkteringer. Derimod, før jeg brugte punkteringsbeskyttelse - der sket flere gange, at jeg røg ned på fælgene!

Uanset lovgivning, så kan det være farligt at køre uden. For knallert 30 og knallert 45 er der ingen risiko i forhold til at ikke køre med det.

Sammenlignes med de lappe "plugs" som t-hansen sælger, så er OKO langt mere sikker. Selv i forhold til en normal lapning, er OKO mere sikkert. Dels, så holder en OKO forsegling 1,6 gange så godt som en normal lapning. Og, hvis en forsegling skulle svigte, så lukkes den straks igen af nyt OKO, så længe der er OKO i dækket.

For motorcykel, skal man passe på, og skifte dæk hvis de bliver betydeligt beskadiget. Slime er dog ikke til motorcykler da det kan give stabilitetsproblemer ved store hastigheder (som du skriver). Det skal være OKO on-road. Og det bruges (eller har været brugt) af hollandsk politi i deres motorcykler. OKO kan også give stabilitetsproblemer i motorcykler ved store hastigheder, så jeg vil ikke ubetinget anbefale det til motorcykler. Jeg har en TPMS på min motorcykel (temu.com), og det anbefaler jeg - om man samtidigt vil anvende punkteringsbeskyttelse, må man selv vurdere, og jeg vil ikke anbefale det, hvis man kører for hurtigt.

OKO er måske ikke mere lovligt i EU, men det er lovligt i UK og mange andre lande. OKO on-road er beregnet til, at blive anvendt permanent i motorcykeldæk op til 130 km/t.
https://oko.com/oko-on-road-motorcycle/
https://oko.com/how-oko-works/
https://oko-nordic.dk/produkter/

Her kan du se forskellen på at køre motorcykel med og uden OKO on-road:
https://www.youtube.com/watch?v=JdLx0NLt9qs

Med OKO on-road, så undgår du at styrte. Jeg har dog fået at vide, at det ikke kan anbefales, at afprøve det på politiets sømmåttter.

Den største fare ved OKO punkteringsbeskyttelse i knallerter er, at det virker for godt, og at man ikke er opmærksom på, at der er søm, skruer, og andet som stikker ud af dækket

[Landbo]

Min tekst er egentligt tænkt lidt som en advarsel - at hvis man kører med punkteringsbeskyttelse i dækket, så skal man være opmærksom på fremmedlegemer i dækket, samt at dækket er i god stand og forsvarligt at køre på.

Jeg har haft stor gavn af det i min knallert 30 og knallert 45, og der har ikke været problem med afbalancering ved lovlig hastighed. Køres mere end 60 km/t på knallert, så kan bruges OKO on-road til motorcykler.

Det er stadigt tilladt som permanent lapning for knallert 30. Men, det er korrekt, at det kun er tilladt som nødlapning i EU for registreringspligtige køretøjer. Der er dog ingen stabilitetsproblemer ved knallert 45 - eventuelt kan man bruge OKO on-road der er lavet til op til 130 km/t.

Jeg har haft store problemer med dækpilot, det var et helvede at fjerne, og som også præsterede at ødelægge dækket. Dækpilot burde forbydes. Det sælges på de fleste tankstationer til nødlapning, og det er både ubrugeligt, og kan ødelægge dæk og fælge. Skummet løber ud over alt, og kan komme ned på kæde, bremser, og meget andet. Nogle har brugt dækpilot i bildæk, og de er eksploderet, hvilket har ført til skader på mennesker. Jeg mener endda, at der er en mekaniker i Danmark som er død på grund af et dæk med dækpilot eksploderede. Problemet med dækpilot er, at ud over det er stor set ubrugeligt, så fyldes dækket op med en gas der kan eksplodere. Hvis du har brug for nødlapning, så brug slime, oko, eller air-man i stedet og en pumpe til at fylde dækket med normalt luft.

Jeg har heller ikke haft problemer med farlige punkteringer. Derimod, før jeg brugte punkteringsbeskyttelse - der sket flere gange, at jeg røg ned på fælgene!

Uanset lovgivning, så kan det være farligt at køre uden. For knallert 30 og knallert 45 er der ingen risiko i forhold til at ikke køre med det.

Sammenlignes med de lappe "plugs" som t-hansen sælger, så er OKO langt mere sikker. Selv i forhold til en normal lapning, er OKO mere sikkert. Dels, så holder en OKO forsegling 1,6 gange så godt som en normal lapning. Og, hvis en forsegling skulle svigte, så lukkes den straks igen af nyt OKO, så længe der er OKO i dækket.

For motorcykel, skal man passe på, og skifte dæk hvis de bliver betydeligt beskadiget. Slime er dog ikke til motorcykler da det kan give stabilitetsproblemer ved store hastigheder (som du skriver). Det skal være OKO on-road. Og det bruges (eller har været brugt) af hollandsk politi i deres motorcykler. OKO kan også give stabilitetsproblemer i motorcykler ved store hastigheder, så jeg vil ikke ubetinget anbefale det til motorcykler. Jeg har en TPMS på min motorcykel (temu.com), og det anbefaler jeg - om man samtidigt vil anvende punkteringsbeskyttelse, må man selv vurdere, og jeg vil ikke anbefale det, hvis man kører for hurtigt.

OKO er måske ikke mere lovligt i EU, men det er lovligt i UK og mange andre lande. OKO on-road er beregnet til, at blive anvendt permanent i motorcykeldæk op til 130 km/t.
https://oko.com/oko-on-road-motorcycle/
https://oko.com/how-oko-works/
https://oko-nordic.dk/produkter/

Her kan du se forskellen på at køre motorcykel med og uden OKO on-road:
https://www.youtube.com/watch?v=JdLx0NLt9qs

Med OKO on-road, så undgår du at styrte. Jeg har dog fået at vide, at det ikke kan anbefales, at afprøve det på politiets sømmåttter.

Den største fare ved OKO punkteringsbeskyttelse i knallerter er, at det virker for godt, og at man ikke er opmærksom på, at der er søm, skruer, og andet som stikker ud af dækket

NÅ !!! Tøws nu det mere ligner en anbefaling.

En stor knallert er et registreringspligtigt køretøj og siden 2006 har en lille knallert (30 km/t) også været det.

Nu er der stor forskel på at køre med nedsat fart til et værksted for at få et dæk lappet forsvarligt/skiftet med en nødlapning i ens dæk og køre rundet med slim i et dæk for "måske" ikke at miste luften. Du ser/mærker heller ikke så let et fremmedlegeme i dit dæk når der er slim i det.

En punktering i et søm/skrue/sten kan også nemt resulterer i karkassen bliver beskadiget så det bliver ulovligt at bruge, derfor er nok bedre for dit helbred du lader professionelle kigge på dine dæk i stedet for at bruge dine genveje for at holde luften i dækkene.

Alle dine YouTube henvisninger kan kun bruges til ikke registreringspligtige køretøjer her i Landet.

Hilsen Leif.

[GYS]

Det som jeg omtaler er præventiv tætning.

https://www.daeksikkerhed.dk/punktering skriver:

Præventiv tætning
Der findes produkter som præventivt kan tætne et dæk, så det ikke taber luft ved en punktering.
Selvom dækket stadig holder luft efter en punktering, er det dog ikke længere ubeskadiget.
Alle gennemgående skader kræver afmontering af dækket for udførelse af en permanent reparation.

Derfor kan tilføring af tætningsmiddel til præventiv tætning af dæk ikke erstatte en permanent reparation, og bør derfor alene anvendes i dæk monteret på køretøjer med en tilladt hastighed på maks. 40 km/t.

Knallert 30 har en hastighed under max 40 km/t, så ifølge https://www.daeksikkerhed.dk er det i orden at anvende på knallert 30.
Rådet for større dæksikkerhed består ifølge deres hjemmeside, af den danske dækbranche, samt repræsentanter fra teknologisk institut og FDM.

Danske vognmænd, har været ivrig bruger af punkteringsbeskyttelse tidligere: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ ... d=12613406

Motormagasinet https://www.motormagasinet.dk/article/v ... per_i_daek skriver:

Præventiv tætning
Tilføring af tætningsmiddel til præventiv tætning af dæk er ikke tilladt. Dog undtaget dæk monteret på køretøjer med en tilladt hastighed på ikke over 40 km/t.
Kilde: Vejledning om syn af køretøjer, januar 2018, punkt. 8.02.001.

Altså, det er tilladt at anvende præventiv tætning på knallert 30, men ikke knallert 45 i følge lovgivningen, med mindre der er ændret på lovgivningen siden 2018.

Så vidt jeg kan se, er det ikke ulovligt at anvende eftermonteret TPMS (viewtopic.php?f=4&t=4594). Så det vil jeg stadigt anbefale. De fleste motorcykel TPMS'er, er dog sandsynligvis ulovlige at sælge i Danmark, men kan bestilles hjem fra Kina. De mangler certifikater, og LiOn tests, men de fungerer.

Der henvises også til https://www.ovethi.dk/nyheder/er-praeve ... ek-lovlig/:

I Rådet for Større Dæksikkerhed er man af den opfattelse, at brugeren grundigt bør vurdere fordele og ulemper ved anvendelse præventive tætningsmidler.

Under 40 km/t:
Anvendes der et præventivt tætningsmiddel i dæk på køretøjer med en maks. hastighed på 40 km/t, er der ikke umiddelbare krav om permanent reparation ved penetrering, selvom man også her skal holde øje med udviklingen af skadens omfang i dækket.

Det er lidt svært, at blive klog på specifikationerne fra producenterne af punkteringsbeskyttelse / nødlappevæske. Ifølge disse, holder nødlappevæsken ofte over 5 år, og tusinder kilometer, og kan holde dækkets levetid ud. https://www.ultra-seal.eu/frequently-asked-questions/, https://www.ultra-seal.eu/29-news/press ... #read-more
Jeg har heller ikke kunnet finde ud af, om forbuddet mod punkteringsbeskyttelse gælder i andre lande, og hvilke, samt hvilke regler der gælder, hvis man kommer fra et land hvor det er tilladt, og kører over grænsen til et andet land hvor det ikke er tilladt.

Jeg syntes, at det er fint du kommenterer, at jeg ikke var på plads med hensyn til lovgivningen.

[Landbo]

Det som jeg omtaler er præventiv tætning.

https://www.daeksikkerhed.dk/punktering skriver:

Præventiv tætning
Der findes produkter som præventivt kan tætne et dæk, så det ikke taber luft ved en punktering.
Selvom dækket stadig holder luft efter en punktering, er det dog ikke længere ubeskadiget.
Alle gennemgående skader kræver afmontering af dækket for udførelse af en permanent reparation.

Derfor kan tilføring af tætningsmiddel til præventiv tætning af dæk ikke erstatte en permanent reparation, og bør derfor alene anvendes i dæk monteret på køretøjer med en tilladt hastighed på maks. 40 km/t.

Knallert 30 har en hastighed under max 40 km/t, så ifølge https://www.daeksikkerhed.dk er det i orden at anvende på knallert 30.
Rådet for større dæksikkerhed består ifølge deres hjemmeside, af den danske dækbranche, samt repræsentanter fra teknologisk institut og FDM.

Danske vognmænd, har været ivrig bruger af punkteringsbeskyttelse tidligere: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ ... d=12613406

Motormagasinet https://www.motormagasinet.dk/article/v ... per_i_daek skriver:

Præventiv tætning
Tilføring af tætningsmiddel til præventiv tætning af dæk er ikke tilladt. Dog undtaget dæk monteret på køretøjer med en tilladt hastighed på ikke over 40 km/t.
Kilde: Vejledning om syn af køretøjer, januar 2018, punkt. 8.02.001.

Altså, det er tilladt at anvende præventiv tætning på knallert 30, men ikke knallert 45 i følge lovgivningen, med mindre der er ændret på lovgivningen siden 2018.

Så vidt jeg kan se, er der ikke ulovligt at anvende eftermonteret TPMS (viewtopic.php?f=4&t=4594). Så det vil jeg stadigt anbefale. De fleste motorcykel TPMS'er, er dog sandsynligvis ulovlige at sælge i Danmark, men kan bestilles hjem fra Kina. De mangler certifikater, og LiOn tests, men de fungerer.


Der henvises også til https://www.ovethi.dk/nyheder/er-praeve ... ek-lovlig/:

I Rådet for Større Dæksikkerhed er man af den opfattelse, at brugeren grundigt bør vurdere fordele og ulemper ved anvendelse præventive tætningsmidler.

Under 40 km/t:
Anvendes der et præventivt tætningsmiddel i dæk på køretøjer med en maks. hastighed på 40 km/t, er der ikke umiddelbare krav om permanent reparation ved penetrering, selvom man også her skal holde øje med udviklingen af skadens omfang i dækket.

Det er lidt svært, at blive klog på specifikationerne fra producenterne af punkteringsbeskyttelse / nødlappevæske. Ifølge disse, holder nødlappevæsken ofte over 5 år, og hundredtusind kilometer, og kan holde dækkets levetid ud. https://www.ultra-seal.eu/frequently-asked-questions/, https://www.ultra-seal.eu/29-news/press ... #read-more

Jeg syntes, at det er fint du kommenterer, at jeg ikke var på plads med hensyn til lovgivningen.

Jag tror ikke du skal "hænge" dig for meget i de 40 km/t du læser på Dæksikkerhed.dk ide det du kalder præventiv punkteringsbeskyttelse stadig ikke og aldrig har været tilladt på registreringspligtige køretøjer. At der så er nogle der har ulovligt omgået reglerne er ikke ensbetydende med det pludselig er lovliggjort.

En lille knallert er stadig et registreringspligtigt køretøj hvis det er solgt siden 2006, hvilket så betyder at dem der er solgt før er en cykel med hjælpemotor der skal forsikres for at måtte køres på det Danske vejnet.

Hilsen Leif.

[GYS]

Hvad mener du så om eftermonteret TPMS? Er det ligeså ulovligt, som bremselys der tænder selv, og eftermonteret advarselslys og alarm med kraftig beep? Kan jeg risikere at få en bøde på 1000 kr. når politiet ser jeg har en TPMS monteret på en motorcykel der ikke er født til det?

Jeg har lige haft min bil til FDM-test, med eftermonteret TPMS. Det blev ikke noteret som ulovligt eller en fejl.

Jeg mener ikke, at eftermonteret TPMS er nævnt i loven. Ifølge FDM kan (må?) TPMS ikke eftermonteres:
https://fdm.dk/alt-om-biler/test-udstyr/daek/tpms-guide

[Landbo]

Hvad mener du så om eftermonteret TPMS? Er det ligeså ulovligt, som bremselys der tænder selv, og eftermonteret advarselslys og alarm med kraftig beep? Kan jeg risikere at få en bøde på 1000 kr. når politiet ser jeg har en TPMS monteret på en motorcykel der ikke er født til det?

Jeg har lige haft min bil til FDM-test, med eftermonteret TPMS. Det blev ikke noteret som ulovligt eller en fejl.

Jeg mener ikke, at eftermonteret TPMS er nævnt i loven. Ifølge FDM kan (må?) TPMS ikke eftermonteres:
https://fdm.dk/alt-om-biler/test-udstyr/daek/tpms-guide

Jeg kan ikke se nogen grund til ulovligheder ved du eftermonterer TPMS, det vel og mærket så lang tid enhederne virker så de kan detekterer de eventuelle utætheder som den type TPMS hætter du bruger kan være skyld i. Dog vil jeg personligt anbefale den type TPMS der er indbygget i selve ventilen.

Selv FDM har store huller i deres viden , jeg er dog ret sikker på FDM mener at de eftermonterede TPMS ikke kan integreres i ældre bilers sikkerhedsanordninger.

Hilsen Leif.

[GYS]

Umiddelbart kan jeg heller ikke se et problem.

Men, tidligere mente jeg heller ikke, at det var et problem, at eftermontere en kasse, der tændte bremselyset når man bremsede. Men den gik ikke - loven siger, at bremselyset ikke aktiveres når der bremses, men når bremsehåndtag, eller bremsepedal aktiveres. Og en kasse, der derudover også aktiverer bremselyset når der bremses må man ikke, da den også kan aktivere bremselyset hvis kontakterne er ude af funktion, eller hvis der motorbremses. Og det er ulovligt. Jeg troede faktisk ikke på at du havde ret her - men færdselsstyrelsen bekræftede at det var ulovligt.

Gjensidige forsikring, lavede for en del år siden også en enorm brøler. De solgte "udstyr" på nettet, som de mente kunne spare dem for penge. F.eks. en ekstra stoplyslampe til motorcykler, der virkede ved at en speciel pære blev skruet i bremselysfatningen og udsendte et radiosignal, og man tog en ekstra stoplampe på ryggen, eller satte den på hjelmen. Men nej, ekstra stoplys var ikke nævnt i detailforskrifterne for motorcykler og strengt ulovligt. Gjensidige måtte stoppe salget. Dog, var det vist tilladt i Norge.

Og, jeg må indrømme, at jeg heller ikke havde opdaget, at punkteringsbeskyttelse af dækkene var ulovligt...

Til eftermontering anvendes normalt TPMS ventilhætterne. Til nogle TPMS'er kan du få begge dele, så du selv bestemmer. (f.eks. https://sykik.com/collections/wireless- ... re-monitor - disse sælges i USA) Fordelen ved ventilhætterne er, at det er nemt at skifte batteri. Dem til montering i dækkene, har ikke udskiftelig batteri. Til gengæld holder batteriet ca. 2-3 gange så lang tid. Jeg har snart haft TPMS til bilen i to år, og ventilhætterne har stadigt strøm på batterierne. Jeg kan godt skifte batteriet hver andet år og måske holder de længere. Så jeg syntes ikke, at ventilhætterne er et problem. Mekanikeren hos SDS-dæk syntes at dem i ventilhætter var bedst - for der kunne folk selv skifte batteriet. De fik ofte dæk der skulle skiftes, alene fordi TPMS'en var gået tør for strøm fortalte han. Dem, der er fast monteret i dæk, skal have nye dæk når batteriet løber tør. Dem, der er fast monteret i dækket, er rigtig gode for dækbranchen .

[Landbo]

Umiddelbart kan jeg heller ikke se et problem.

Men, tidligere mente jeg heller ikke, at det var et problem, at eftermontere en kasse, der tændte bremselyset når man bremsede. Men den gik ikke - loven siger, at bremselyset ikke aktiveres når der bremses, men når bremsehåndtag, eller bremsepedal aktiveres. Og en kasse, der derudover også aktiverer bremselyset når der bremses må man ikke, da den også kan aktivere bremselyset hvis kontakterne er ude af funktion, eller hvis der motorbremses. Og det er ulovligt. Jeg troede faktisk ikke på at du havde ret her - men færdselsstyrelsen bekræftede at det var ulovligt.

Gjensidige forsikring, lavede for en del år siden også en enorm brøler. De solgte "udstyr" på nettet, som de mente kunne spare dem for penge. F.eks. en ekstra stoplyslampe til motorcykler, der virkede ved at en speciel pære blev skruet i bremselysfatningen og udsendte et radiosignal, og man tog en ekstra stoplampe på ryggen, eller satte den på hjelmen. Men nej, ekstra stoplys var ikke nævnt i detailforskrifterne for motorcykler og strengt ulovligt. Gjensidige måtte stoppe salget. Dog, var det vist tilladt i Norge.

Og, jeg må indrømme, at jeg heller ikke havde opdaget, at punkteringsbeskyttelse af dækkene var ulovligt...

Til eftermontering anvendes normalt TPMS ventilhætterne. Til nogle TPMS'er kan du få begge dele, så du selv bestemmer. (f.eks. https://sykik.com/collections/wireless- ... re-monitor - disse sælges i USA) Fordelen ved ventilhætterne er, at det er nemt at skifte batteri. Dem til montering i dækkene, har ikke udskiftelig batteri. Til gengæld holder batteriet ca. 2-3 gange så lang tid. Jeg har snart haft TPMS til bilen i to år, og ventilhætterne har stadigt strøm på batterierne. Jeg kan godt skifte batteriet hver andet år og måske holder de længere. Så jeg syntes ikke, at ventilhætterne er et problem. Mekanikeren hos SDS-dæk syntes at dem i ventilhætter var bedst - for der kunne folk selv skifte batteriet. De fik ofte dæk der skulle skiftes, alene fordi TPMS'en var gået tør for strøm fortalte han. Dem, der er fast monteret i dæk, skal have nye dæk når batteriet løber tør. Dem, der er fast monteret i dækket, er rigtig gode for dækbranchen .

Det og putte fremmedlegemer i dækkene/slangerne har aldrig været tilladt grundet faren for at tingene kan ødelægge dækkene/slangerne inden fra uden man kan se det på ydersiden før det har sagt bang. Derfor er der en rigtig god grund til at lade være. Og som før nævnt ere det umuligt at afbalancere et dæk med slim i.

TPMS kan jeg ikke se noget ulovligt i at eftermontere, dog er der den fare at tætningen mellem ventilrøret og TPMS ventilhætten kan blive defekt, så dækket står og taber luft og det er derfor jeg vil mene at TPMS modtageren skal fungere hvis man har TPMS ventilhætter monteret.

Jeg har også skiftet nogle batterier i ventil monteret TPMS og det er nu hurtigt gjort. Det der tager tiden er at bilen skal på liften og hjulene afmonteres og monteres igen. Det er nu min erfaring at batterierne normalt kan holde i et dæks levetid ved et normalt kørselsbehov. Det er selvf. galt hvis folk kun bruger bilen til kirke/begravelser, doktor og købmand.

Iøvrigt bruger mange biler ABS følerne til at føle om der er en punktering undervejs, idet et dæk med lavt lufttryk har en mindre rulleomkreds end et med korrekt lufttryk. Eksploderer dækket under kørslen behøver folk ingen TPMS for at opdage det.

Hilsen Leif.

[GYS]

Jeg har ikke haft problemer med tætningen. Fungerer modtageren, så ses som du skriver også hvis dæktrykket bliver lavere.

Jeg får nu sat nyt dæk på motorcyklen, og fremover bruger jeg kun OKO hvis det er nødvendigt for nødlapning.

På min kina knallert, tror jeg det er større sandsynlighed for gennemtæring fra ydersiden end fra indersiden - da jeg fik knallerten, var der kun en skrue som holdte motoren, og den gik fint igennem syn. Efter lidt tid, var der ingen skruer der holdt motoren, og motoren blev alene holdt af kæden og udstødningsrøret. Nu er udstødningen rusten, så jeg har for en sikkerhedsskyld monteret samtlige skruer der skulle holde motoren, og ikke kun den ene, som kineserne syntes var nødvendigt. På knallerten er kun en lang bolt, der holder forende og bagende sammen. Og den havde de ikke stramt da jeg købte den. Pludseligt vrikkede forende og bagende, og jeg troede det var hjulet som sad løst. Men hjulet sad fast. Så fandt jeg ud af, at det var hele bagpartiet der slingede, fordi at bolten var gået halvvejs ud. Da var knallerten under en måned gammel. Den ene støddæmper gik da jeg bremsede, og jeg flyver nu forover hvis jeg bruger forbremsen, da den ene støddæmper ikke fungerer - så jeg bruger kun bagbremsen. I forhold til, at knallerten er af kina-kvalitet, så tror jeg risikoen ved OKO i dækkene, er langt mindre end enhver anden risiko. Jeg tror den klæbede OKO masse, til sidst er den der holder det hele sammen.

[Landbo]

På min kina knallert, tror jeg det er større sandsynlighed for gennemtæring fra ydersiden end fra indersiden - da jeg fik knallerten, var der kun en skrue som holdte motoren, og den gik fint igennem syn. Efter lidt tid, var der ingen skruer der holdt motoren, og motoren blev alene holdt af kæden og udstødningsrøret. Nu er udstødningen rusten, så jeg har for en sikkerhedsskyld monteret samtlige skruer der skulle holde motoren, og ikke kun den ene, som kineserne syntes var nødvendigt. På knallerten er kun en lang bolt, der holder forende og bagende sammen. Og den havde de ikke stramt da jeg købte den. Pludseligt vrikkede forende og bagende, og jeg troede det var hjulet som sad løst. Men hjulet sad fast. Så fandt jeg ud af, at det var hele bagpartiet der slingede, fordi at bolten var gået halvvejs ud. Da var knallerten under en måned gammel. Den ene støddæmper gik da jeg bremsede, og jeg flyver nu forover hvis jeg bruger forbremsen, da den ene støddæmper ikke fungerer - så jeg bruger kun bagbremsen. I forhold til, at knallerten er af kina-kvalitet, så tror jeg risikoen ved OKO i dækkene, er langt mindre end enhver anden risiko. Jeg tror den klæbede OKO masse, til sidst er den der holder det hele sammen.

Jeg ved ikke hwans det er for en historie du bringer op her, men:

1. En 45 knallert skal ikke til syn, hverken fra ny eller hvis den skifter ejer eller ikke har haft plader på et stykke tid.
2. Forhåbentlig er det ikke skruer, men bolte, der holder stellet fast til/på motoren.
3. Du bør naturligvis levere køretøjet tilbage til sælger og få det spændt sammen på garantien, når du opdager at bare en enkelt vital del på køretøjet sidder løst.

Hilsen Leif.

[GYS]

Det er korrekt, at det naturligvis er bolte.

Jeg har haft to knallerter af samme type, og ved begge knallerter gik motoren løs. I det ene tilflælde knækkede bolten. Der blev skruet nye bolte i af forhandleren på garantien.

Den første jeg købte var ikke igennem et syn, da den havde typegodkendelse. Den næste var parallelimporteret af forhandleren, og derfor igennem et par syn. Det var billigere end at få den typegodkendt fortalte forhandleren. Selve typen, var dog typegodkendt af en anden forhandler, men det var åbenbart ikke nok. Sælger forhandleren kun meget få, så kan han vælge at få dem synet i stedet for typegodkendelse forklarede forhandleren. Min er synet 22. marts 2016. Det var samme type knallert, og begge var af samme dårlige kinesiske kvalitet, og kun monteret med en bolt til at holde motoren, selvom der var gjort plads til 4 bolte.

Jeg mener, at for mange både knallert 30 og knallert 45, er kvaliteten så lav, at dækkene er det mindste at bekymre sig om. Vi burde indføre regler om periodisk syn for knallerter. Det er fuldstændigt uhørt, at disse køretøjer ikke skal til periodisk syn - mange kinesiske er produceret så dårligt, at de ikke vil kunne gå igennem et syn to år efter købsdatoen. Dette begrunder ikke ligefrem, at de ikke skal til periodisk syn. Som alternativ kunne man lave stikprøvekontroller, og indkalde knallerter til syn efter f.eks. et halvt år efter købs datoen, et år efter, og to år efter, og se på hvilket tidspunkt der opstår problemer med at komme igennem et syn, og herefter vælge periodisk syn efter disse observeringer, f.eks. et halvt år efter købsdatoen, og herefter hvert år. Jeg tror, at det er nødvendigt at syne knallerter oftere end biler og motorcykler. Jeg vil godt støtte rådet for indførsel af periodiske knallertsyn.

Uden OKO i dækkene punkterede jeg tre gange - og alle gange, gik dækket fladt øjeblikkeligt, og jeg kom ned at køre på fælgen. Efter OKO i dækkene, ikke en eneste punktering.

Nu, da man kan få eftermonteret TPMS, så kan godt ske, at det er en bedre løsning end OKO forebyggende i dækkene. Risikoen er dog meget lille ved at køre med OKO i dækket for en knallert 30 og knallert 45. Jeg har ikke prøvet at køre med Slime, men der er intet korroderende i slime ifølge sikkerhedsdatabladet, så med hensyn til det, så kan det umuligt ødelægge fælgen. Sikkerhedsdatabladet skal være korrekt. Der er stor risiko uden punkteringsbeskyttelse i dækket - når dæktrykket falder, og kommer under et vist niveau, så slutter dækket ikke tæt til fælgen, og luften forsvinder øjeblikkeligt. Med TPMS opdager man muligvis at dæktrykket falder, men jeg har ikke haft TPMS på min knallert, så om jeg kunne have opdaget det i tide med TPMS ved jeg ikke. Det kunne ihvertfald ikke gå værre end med mine tre punkteringer uden OKO i dækket. Køres med punkteringsbeskyttelse, skal man være opmærksom på dækkets beskaffenhed, og det er en god idé at afmontere den og tjekke dækket indvendigt en gang i mellem. Som nødlapning er OKO i dækket desuden også mere sikkert end en plug der proppes ind udefra.

Køres ikke med OKO - så køb en TPMS straks.

[GYS]

Jeg har været ved at undersøge problemet om punkteringsbeskyttelse, og lovligheden af det. Først skrev jeg til færdselsstyrelsen, og de henviste mig så til rådet for større dæksikkerhed. Rådet for større dæksikkerhed svarede, at der ikke var noget i loven som forbød forebyggende punkteringsbeskyttelse permanent i dækket. Men, blev dækket lappet med punkteringsbeskyttelse, så blev det ikke anset som en permanent løsning, men som en nødlapning. De anbefaler ikke punkteringsbeskyttelse, fordi det er risiko for, at man ikke opdager man er punkteret. Men der er intet direkte i loven der forbyder at køre med det permanent i dækket forebyggende, hvis man er opmærksom på sit dæks beskaffenhed og sørger for at få det lappet ordentligt efter dækfabrikantens forskrifter, hvis det er beskadiget. Får man f.eks. et søm i dækket, skal dette søm hurtigst muligt trækkes ud, og dækket skal herefter lappes korrekt efter dækfabrikantens forskrifter.

Jeg mener, at man altid skal være opmærksom på sit dæks beskaffenhed - ikke kun, hvis man kører med punkteringsbeskyttelse. Man kan nemt få et søm i dækket, uden der opstår dæktrykstab. Da jeg punkterede var der ingen dæktrykstab, før at sømmet blev trukket ud, og jeg ved ikke hvor længe jeg kørte med det - måske har jeg kørt flere måneder.

[Landbo]

Jeg har været ved at undersøge problemet om punkteringsbeskyttelse, og lovligheden af det. Først skrev jeg til færdselsstyrelsen, og de henviste mig så til rådet for større dæksikkerhed. Rådet for større dæksikkerhed svarede, at der ikke var noget i loven som forbød forebyggende punkteringsbeskyttelse permanent i dækket. Men, blev dækket lappet med punkteringsbeskyttelse, så blev det ikke anset som en permanent løsning, men som en nødlapning. De anbefaler ikke punkteringsbeskyttelse, fordi det er risiko for, at man ikke opdager man er punkteret. Men der er intet direkte i loven der forbyder at køre med det permanent i dækket forebyggende, hvis man er opmærksom på sit dæks beskaffenhed og sørger for at få det lappet ordentligt efter dækfabrikantens forskrifter, hvis det er beskadiget. Får man f.eks. et søm i dækket, skal dette søm hurtigst muligt trækkes ud, og dækket skal herefter lappes korrekt efter dækfabrikantens forskrifter.

Jeg mener, at man altid skal være opmærksom på sit dæks beskaffenhed - ikke kun, hvis man kører med punkteringsbeskyttelse. Man kan nemt få et søm i dækket, uden der opstår dæktrykstab. Da jeg punkterede var der ingen dæktrykstab, før at sømmet blev trukket ud, og jeg ved ikke hvor længe jeg kørte med det - måske har jeg kørt flere måneder.

Så glæder jeg mig til du kan få din dækfabrikant til og godkende at køre med slim i dækket som en forebyggende punkteringsbeskyttelse.

Hilsen Leif.

[GYS]

Det bliver ikke nødvendigt, da dækket vil blive udskiftet, hvis der er skader på dækket.

Jeg har sådan en sømdetektor, til at detektere om der er søm i vægen. Jeg tror, at den vil kunne bruges til at detektere søm i dækket. I nogle tilfælde, kan et søm bevæge sig ind under dækket, så det ikke er tydeligt at der er en punktering - og i disse tilfælde sker det ofte uden dæktrykstab, så det opdages ikke hverken med eller uden OKO i dækket. I komplicerede tilfælde lukker OKO on-road ikke altid helt tæt, og er der ganske lidt udsivning, så ses det tydeligt, da der ligger sig et lille bjerg af skum på dækket. Så skal dækket udskiftes. OKO kan faktisk være medvirkende til, at sådanne utætheder opdages, fordi det ofte ikke kan bevæge sig ind og forsegle dækket når der er et stort søm i, mens at skummet er tydeligt synligt på ydersiden ved udsivning, og bliver ved at komme langsomt.

Ved min knallert 30 og knallert 45 har jeg kørt flere år lappet med OKO, og det fortryder jeg bestemt ikke. Men, er der flere punkteringer, så kan det nok ikke kaldes nødlapning . Er de tæt på hinanden, så er nok en god idé at udskifte dækket. Derudover skal man være opmærksom på, at de fleste dækbeskyttelser har en udløbsdato, og de ikke må anvendes efter denne udløbsdato.

[Landbo]

Det bliver ikke nødvendigt, da dækket vil blive udskiftet, hvis der er skader på dækket.

Jeg har sådan en sømdetektor, til at detektere om der er søm i vægen. Jeg tror, at den vil kunne bruges til at detektere søm i dækket. I nogle tilfælde, kan et søm bevæge sig ind under dækket, så det ikke er tydeligt at der er en punktering - og i disse tilfælde sker det ofte uden dæktrykstab, så det opdages ikke hverken med eller uden OKO i dækket. I komplicerede tilfælde lukker OKO on-road ikke altid helt tæt, og er der ganske lidt udsivning, så ses det tydeligt, da der ligger sig et lille bjerg af skum på dækket. Så skal dækket udskiftes. OKO kan faktisk være medvirkende til, at sådanne utætheder opdages, fordi det ofte ikke kan bevæge sig ind og forsegle dækket når der er et stort søm i, mens at skummet er tydeligt synligt på ydersiden ved udsivning, og bliver ved at komme langsomt.

Ved min knallert 30 og knallert 45 har jeg kørt flere år lappet med OKO, og det fortryder jeg bestemt ikke. Men, er der flere punkteringer, så kan det nok ikke kaldes nødlapning . Er de tæt på hinanden, så er nok en god idé at udskifte dækket. Derudover skal man være opmærksom på, at de fleste dækbeskyttelser har en udløbsdato, og de ikke må anvendes efter denne udløbsdato.

Det lyder godt, idet du startede med at fylde slim på dine dæk som forebyggende punkteringsbeskyttelse. Dit dæk er iøvrigt også komplet umulig og lappe forsvarligt hvis der har været slim i det. Motorcykeldæk vil jeg personligt ikke lappe men kun skifte ud hvis det er punkteret.

Du er en novice udi dæk, hvis du tror man kun punkterer i søm og skruer, hvad med skarpe sten og glas, kan din detektor også finde dem ?

Dine betragtninger om punkteringer i søm og skruer holder ikke vand ude i den virkelige verden.

Sidder du med din sømdetektor og gennemgår hele slidbanen efter hver køretur for at finde fremmedlegmer ?

Så er det jo godt du smider dine 30/45 km/t dæk ud efter dit OKO`s udløbsdato. Har du så husket at skrive op hvornår udløbsdatoen er overskredet ?

Du minder om en, øh mærkelig person jeg i mine unge dage gik i skole sammen med. Vedkommende fik pludselig en underlig ide med at brandsprøjten skulle tømmes ud over de forbipasserende i vores frikvater. Til stor moro for os, der var "offer", var det muligt at tage slangen ud af hånden på vedkommende og rette den mod hans hovedet mens vedkommende stod og tømte sprøjten mod sig selv. Vedkommende var simpelthen så optaget af og få pumpet brandsprøjten tom at vedkommende ikke ænsede hvad der skete. Og så er historien her ikke engang løwn.

Hilsen Leif.

[GYS]

Jeg har svært ved at se at det kan gå værre, end det gik uden punkteringsbeskyttelse i mine knallerter. Det har jeg erfaring med. Og jeg har aldrig oplevet problemer ved at have OKO i dækket. Et af mine dæk havde adskillige punkteringer - man kunne tydeligt se hvor den var lappet, for punkteringsvæsken trak ud, og der kunne ses en plump på ydersiden. Dækket holdt i knallertens levetid ud med punkteringsbeskyttelse i. Det er jeg absolut ikke nervøs ved. Hvis dækket "eksploderer", så er det ikke være, end de tre punkteringer jeg havde uden punkteringsbeskyttelse. Jeg var nede på flade dæk øjeblikkeligt, og fælgen blev skæv. Fælgen var så også kinesisk.

Jeg har ikke meget lyst til, at blive udsat for et uheld på motorcykel, fordi jeg ikke har OKO i dækket. Som du kan se på de fleste videoer for punkteringsbeskyttelse, så kan det hurtigt medføre et styrt. Det er muligt, at jeg ikke kan finde fejl alene ved at se om der er søm og skruer i dækket, røde prikker, eller fremmedlegmer. Men, jeg har bestemt ikke lyst til at styrte på samme måde, som de gør i de videoer, hvor de styrter fordi der ikke er OKO i dækket. TPMS kan detektere langsomme sivepunktering, men jeg tror ikke, den kan indikere alle punkteringer i tide. Jeg har dog også TPMS på min motorcykel.

Her kan du se en video fra OKO der viser med og uden punkteringsbeskyttelse:
https://www.youtube.com/watch?v=JdLx0NLt9qs

Køres motorcykel, så er vi enige om, at hvis man opdager at ens dæk er punkteret - uanset om der er OKO i dækket eller ej, så skal der helst et nyt dæk på. Selvom det er tilladt at lappe indefra, så er det ikke altid bedre end punkteringsbeskyttelse. OKO skriver, at punkteringsbeskyttelse i de fleste tilfælde, hvor der ikke siver luft ud, er bedre end at lappe dækket indefra. On testing vulcanised, plugged and OKO-sealed punctures to destruction, the Institute found that OKO was 1.6 times stronger than vulcanisation.

Jeg har svært ved at se fidusen ved at ikke have OKO i dækket - selvom det måske er nemmere at opdage punkteringen - så er det på den hårde måde. OKO on-road kan i følge OKO bruges forebyggende op til 130 km/t - og det stoler jeg mere på, end dækbranchen, der bare skal sælge dæk, uden at de tænker på førens sikkerhed.

puncturesafe og ultraseal har en meget god FAQ omkring punkteringsbeskyttelse:
https://www.puncturesafe.com/puncturesafe-FAQ's.php
https://ultraseal.com/faq

De skriver: Kan PunctureSafe skjule eller maskere en farlig punktering? Absolut ikke.
Dækindustrien hævder, at "permanent reparation" henviser til en dækreparation, der er permanent fastgjort til punkteringsområdet ved hjælp af klæbemidler og/eller vulkanisering. Selvom PunctureSafes tætninger er positive sikre tætninger, der forbliver lufttætte i dækkets levetid, er PunctureSafe ikke en lim eller klæbemiddel. Den proprietære formulering er designet til at udtømme luft og PunctureSafe, hvis et dæk har fået større strukturelle skader, derfor er varigheden af ​​en PunctureSafe-forsegling af sikkerhedsmæssige årsager betinget af dækkets integritet.

Vil ultraseal gå ud over dækgarantien? Nej!
Ultraseal International, Inc. har dokumenter fra alle større dækproducenter, der siger, at Ultraseal ikke annullerer deres garantier. I mere end 40 år har der aldrig været en rapport om, at Ultraseal har forårsaget en afvisning af garantien på nye dæk eller en afvisning af regummierede beklædning. Ultraseals kemiske sammensætning er fuldstændig kompatibel med alle dækkomponenter.

Jeg havde ikke punkteringsbeskyttelse i dækket på min motorcykel, da jeg fik sømmet i dækket. Der var ingen lufttab, selvom jeg kørte med et 5 centimeter langt søm i dækket. Først da jeg hældte OKO i dækket, og trak sømmet ud, så var det muligt at se - der boblede et bjerg af OKO ud af hullet, og det blev det ved med. Da jeg afleverede motorcyklen, bemærkede mekanikeren også, at det var nemt at se hullet, da der var væske og skum i hullet. Trods det, så var der ingen dæktrykstab ifølge min TPMS. Mængden af luft, der siver ud er meget lille, men rigeligt til, at det giver en bjerg af skum. Hvis dækket får større strukturel skade, så ser ud som om, at det er tydeligt at se, ved der vælter skum ud af dækket. Og trods det, så forhindres et hurtigt fald i dæktrykket.

Jeg syntes det er godt med lidt debat omkring punkteringsbeskyttelse. For nogen hælder det i dækket, og tror de så er sikre. Og det er ikke hele sandheden. Med lidt omtanke, og med punkteringsbeskyttelse der er lavet til permanent beskyttelse og til hastigheden, mener jeg dog, at det er bedre end uden. Men stadigt, så burde alle også investere i TPMS. En TPMS koster kun 189,29 kr. på tilbud hos temu.com lige nu. Der skal måske et par nye friske kvalitetsbatterier i, siden den er på tilbud. Men, det er et godt køb. Og temu har lige nu gratis forsendelse.

[Landbo]

Kort, må jeg konstaterer du slet ikke forstod min lille anekdote siden du bliver ved med at vrøvle.

For at gøre det helt klart for dig, er det stadig ikke tilladt at putte/hælde fremmedlegemer ind i et dæk på et registreringspligtigt køretøj. Ydermere bør du indse, du ikke har teknisk indsigt til at kunne gennemskue hvad ulykker dit slim kan have på et dæks holdbarhed, så lad venligst være med at sidde her og udbrede dine gætterier og YouTupe videoer. Det er de sidste ord fra mig i den sag.

Leif.

[rjskib]

Hej.

Jeg har ikke meget forstand på dæk, men jeg har (igen) gennemlæst Vejdirektoratets rapport om knallertulykker. Der var ingen af de 24 ulykker/meget alvorlige ulykker, der skyldes dækproblemer.
Så hvis jeg havde brug for noget punkteringsbeskyttelse, ville jeg bruge det uden bekymring til knallert 30 og knallert 45. Måske er alle tiltag ikke lovlige, men jeg vil kategorisere det som "civil ulydighed".

//Jørgen

[GYS]

Svar fra råd for større dæksikkerhed:

Tak for din henvendelse.

Der findes ingen direkte regler om brug af præventive tætningsmidler, men Færdselsstyrelsen skiver i deres vejledning til loven om køretøjsudstyr, at ”indsprøjtning af lappespray samt udefra foretagne propninger anses ikke som permanent reparation, men er kun beregnet til kørsel til nærmeste fagmand.”

Som udgangspunkt anbefaler vi derfor ikke brug af præventive tætningsmidler, da man ikke vil opdage en eventuel punktering, og dermed ikke får udført en permanent reparation hos en fagmand.

Med venlig hilsen

Arne S. Hansen

Rådet for Større Dæksikkerhed