Tjek din synsrapport

Her kan du altid skrive hvis du er i tvivle om hvilke forum du skal skrive i.
Brugeravatar
johnlaursen178
1. Rang
1. Rang
Indlæg: 1
Tilmeldt: 12. oktober 2018 10:11

Tjek din synsrapport

Ulæst indlæg af johnlaursen178 »

ATTENTION :!:

Husk altid at tjekke din synsrapport før du køber en ny eller brugt bil. Blev snydt af en privat sælger for en måned siden og derfor bliver jeg nødt til at advare jer alle sammen.

At tjekke synsrapport på en ønsket bil er så vigtigt, da du på den måde sikrer dig at din kommende bil ikke har nogen fejl eller mangler.

Tjek synsrapporten og blive godkendt første gang!
scootergrisen
15. Rang
15. Rang
Indlæg: 11143
Tilmeldt: 11. april 2010 11:30

Re: Tjek din synsrapport

Ulæst indlæg af scootergrisen »

Hvordan blev du snydt?
Brugeravatar
GYS
9. Rang
9. Rang
Indlæg: 405
Tilmeldt: 20. september 2012 00:25
Scootere: Yamasaki GYS
Motorcykel: Duke 200

Re: Tjek din synsrapport

Ulæst indlæg af GYS »

Køber du brugt bil, så er det en god idé, at aftale med sælgeren, at I kører ind i en synshal, og at du så betaler for en tilstandsattest - så får du bilen at se fra bunden sammen med synsmanden, før du køber den.

Er sælger ikke interesseret - så er han spild af tid. I forhold til det som gamle biler koster, så kan man godt kræve at man tager en tur i synshallen.

Er man i synshallen, så kan du også få dem til at klare ejerskifte.

Der er mange syn der ikke er særligt grundige. En tilstandsattest er mere grundig, og du får også bilen at se fra bunden.

Ønsker du efter tilstandsattesten ikke at købe bilen, så har den kostet 500 kr. men du har ikke brugt mange tusind på noget forkert. Og synsattesten - den kan du jo altid give til sælgeren.

Derudover er en god idé at være opmærksom på, om årgangen af bilen, er en af de ældste årgange som sælges brugt, for den pågældende model. For så kunne det tyde på, at bilen får masser af reparationer, når den når denne årgang. Nogle biler, er lavet af materialer, som er "programmeret" til at gå i stykker på et bestemt synspunkt. Det er ikke kun rust. En bil kan godt gå igennem syn, have meget lidt rust, og se flot ud - men alligevel være en gyser, fordi at det går noget i stykker hele tiden. Levetiden for de dele den er lavet af er "udløbet".

Alt i alt, kan sjældent betale sig at købe brugt bil. En ny bil koster ca. 1000 kr. om måneden til banken, ved afbetaling over 8-10 år. Og der er service og vedligeholdelse på i perioden, så vidt jeg husker med i prisen. En ældre bil kommer nemt til at koste mere, når der både tages højde for afskrivning og reparationer. Og for en ny bil, kan du stadigt sælge den til halv pris, når lånet er tilbagebetalt.

Derudover er ganske vigtigt, at tjekke synsrapporten på nettet først, inden man bruger tid på en bil. Det er ikke ualmindeligt, at der skrives nysynet, og så er det 6 mdr. gammel. Eller, at den er godkendt med anmærkninger som skal laves - og disse ikke er lavet. Hvis der er anmærkninger på, og der ikke kræves omsyn, så skrives ofte den er nysynet.
Brugeravatar
_Letni
2. Rang
2. Rang
Indlæg: 13
Tilmeldt: 8. juli 2019 20:13
Scootere: Jog AS 1996

Re: Tjek din synsrapport

Ulæst indlæg af _Letni »

Ja nu kan man så ikke altid regne med syns rapporten.

Noget andet er hvad den bil man køber er kendt på har af fejl

Nu kan man så tage en bil som Citroen Xsara 1,4 Benzin De er oftest kendt for at toppakningen nogengange har en kort levetid
udover det kan de have problemer med el

Den jeg havde har jeg på de 20 mdr jeg havde den kostet flg på

2 toppakninger
Trækaksel i højre side

Derudover har den efter jeg var ude for et selvforskyldt sammenstød kostet
1 forlygte og en tågelygte på den
Brugeravatar
GYS
9. Rang
9. Rang
Indlæg: 405
Tilmeldt: 20. september 2012 00:25
Scootere: Yamasaki GYS
Motorcykel: Duke 200

Re: Tjek din synsrapport

Ulæst indlæg af GYS »

Der er stor forskel på hvor grundigt at synshallerne tjekker bilerne. Dem, som tjekker dem mest grundigt, er sikkert dem der tidligere har gjort det så dårligt, at de er kommet under opsyn. Du kan se synshaller, og deres smiley her:
https://www.fstyr.dk/DA/Syn-af-Koretoje ... nshal.aspx
De røde, er under opsyn, og risikerer at blive lukket, hvis de ikke er tilstrækkeligt kritiske.
FDM satser på at altid have elite smiley, så et syn hos FDM er guld værd.

Køber du bil hos en forhandler, så husk at der lovmæssigt er 6 måneders garanti og 24 måneders reklamationsret ved brugthandel, præcist som ved køb af en ny bil.

Køber du en bil nysynet, så mener jeg du burde kunne få medhold i en klage, hvis du samme dag kører hen i din egen synshal og får den synet - dumper den, så må det være forhandlerens ansvar at enten reparere den og få den synet, eller give dig pengene retur! Og kør den så hen til FDM for at få den synet.

Ellers, vil der jo ikke være meget værd med en 6 mdr. garanti på brugte biler, som loven kræver. Går der tid fra du har købt den, og til du lader den syne, eller har den været udsat for uheld, så kan man naturligvis diskutere om du vil kunne få medhold i retten. Du kan også vælge at få en tilstandsattest og klage over de kritiske punkter, der vil kunne gøre at bilen ikke består et syn. Så må den jo reelt ikke køre på vejen, og burde ikke have nummerplade på. Kør hen og få den tjekket, efter forhandleren har repareret den - her gjorde jeg forkert ved sidste bilkøb, da jeg følte den kørte ok. Da den så senere kom til syn, så viste det sig at reparationen dels var udført forkert, og at den bremsede skævt på forhjulene - altså samme fejl som jeg havde klaget over. Jeg kunne ikke se det ved ligeudkørsel og opbremsning. Forhandleren havde ikke udskiftet skive - kun klodser - og det var skiven og cylinder der var problemer med. Samtidigt havde han gjort det sjusket, så bremseslangen var kommet ind og røre ved hjulet, og havde slidt noget af gummiet af, dog uden der var gået hul på slangen. Så det er en god idé, at få tjekket i en synshal efter en garantireparation hos forhandleren der her solgt dig bilen.

Køber du bil privat, så er du desværre på den. Her er ingen krav til garanti og reklamationsret. Jeg har fornyligt købt en bil og den var ikke en krone værd. Jeg gav 9.200 kr. for den, plus det at få nummerplade på. Den virkede fint da jeg købte den - inden jeg nåede hjem ca. 7 km. senere så lyste motorlampen. Og efter 10-12km så kunne den ikke bremse. Derudover viste det sig, at den var rusten så meget at det var bekymrende at den kunne komme igennem syn - den pågældende synshal er nu under skærpet opsyn, så det har nok ikke været eneste bil, der er synet, og har været gennemrusten, og har haft bremsere der ikke har fungeret.

Køber du bil privat, så aftal at I under en prøvetur kører ind i en synshal som du vælger, hvor I både får den synet, evt. du betaler en tilstandsattest, og får nummerplade på. Det kan godt være mere sikkert, end at købe den hos forhandlere. En, du køber som nysynet hos en forhandler, er måske synet i en dårlig synshal, som forhandleren har erfaring med lader alt slippe igennem.
Besvar