Side 1 af 1

Giantco Stealth - tomgang, eller mangel på samme

: 26. marts 2012 12:58
af Gammelfar
Hej

Da min Katana døde, har jeg været på jagt efter nyt køretøj.

Fandt en Giantco Stealth på DBA, fra 2009 med kun 1400km på tælleren. Scooteren har stået stille i over et år, men kører ganske fint. Lige bortset fra at den slet ikke har noget der minder om tomgang. Den skal holdes i gang på gassen og tomgangsskrue har INGEN effekt overhovedet. Om den så er skruet helt i bund, dør maskinen alligevel. Jeg er spritny på 4-takt området, så al hjælp modtages med kyshånd. Nogen der har en idé til hvad jeg skal starte med? Eller er det bare at køre den ned til nærmeste mekaniker og betale hvad det koster?

På forhånd tak

Gammelfar

Re: Giantco Stealth - tomgang, eller mangel på samme

: 26. marts 2012 14:18
af scootergrisen
Den skal vel have et nyt batteri men det har du måske købt ?
Også lav noget almindelig service på den, rens karburator, rens luftfilter, skift motorolie, eventuelt gearolie sådan at du ved de ting er iorden.
Kontroller ventilspillerum og tændrør.
Og dæktrykker.

Jeg ved ikke hvad der er galt med tomgangsskruen men en gang karburatorrens vil måske rette på det.

Hvis du ikke fik nogen manual med så kan du se den her : http://scootergrisen.org/scooterhjemmes ... manual.pdf

Og her er nogen serviceskemaer så du kan få en ide om hvilke ting der skal laves service ved : http://scootergrisen.org/scooterhjemmes ... kemaer.php

Også brug Service menuen på http://scootergrisen.org/ få at se hvordan du gør de forskellige ting. Ellers spørg her hvis du er i tvivl.

Re: Giantco Stealth - tomgang, eller mangel på samme

: 26. marts 2012 22:31
af silversand
Det kan godt lyde som om at tomgangsdysen er tilstoppet, det bliver den som regel hvis den står for lang tid med benzin på.
Så få renset karburatoren rigtig godt (er vist en guide til det her på siden et sted) og hvis dysen er tilstoppet efter rensning, så koster en ny 20-30kr hos thansen.

Og som scootergrisen siger, et stort service vil den have godt af, hvis den har stået i et år, og med 1400km, har den nok ikke fået 1. service endnu heller.

Et andet tip, er at du under din profil, kan skrive hvor i landet du kommer fra, og skrive din scooter ind også. Så kan folk altid se hvor du er fra, og hvilken scooter du søger hjælp til (medmindre du har flere scootere i din profil)
På den måde, kan det også være du kan finde en der kan komme og hjælpe dig med at lære omkring 4takter hvis du bliver helt lost, istedet for at give en mekaniker 500kr/timen for at kigge på det.

Re: Giantco Stealth - tomgang, eller mangel på samme

: 27. marts 2012 01:32
af Gammelfar
Tusind tak for input. Jeg prøver mig frem en af dagene, når jeg har lidt tid og det også er lyst.

Dybt stressende at køre på den her om aftenen når man når til et rødt lys :(
Enten går den ud, eller også kæmper jeg med at forsøge at holde den igang. Går meget ujævnt ved de lave omdrejninger, så det er hele tiden gas/ikke gas med en scooter der enten gerne vil køre eller står og filer på koblingen.

Jeg vender tilbage.

Tak