Side 2 af 2

Re: Nu brænder den olie

: 24. maj 2013 16:56
af scootergrisen
Havde du monteret stempelringene helt rigtigt ?
Vendt dem rigtigt så de skraber cylinderen for olie og drejet dem så åbningerne er forskudt ?
Har du målt/justeret åbningen på ringene inden du monterede dem ?
Jeg har samlet noget om det her : http://scootergrisen.org/scooterhjemmes ... af_ringgab

Det klart at nyt passer bedst sammen med nyt så de slides sammen. Ligesom på en cykel der er det bedst at skifte kæde og tandhjul samtidig. Det er ikke lige så godt kun af skifte den ene del.
Personligt vil jeg dog havde det helt fint med kun at skift en del.
Havde ikke troede der ville komme så meget olie igennem med nye ringe hvis de ellers er monteret rigtigt.

Re: Nu brænder den olie

: 25. maj 2013 06:00
af Kymconørden
Ja, det er jeg næsten sikker på. Fulgte anvisningerne nøje (og lærte det med mærkerne) og fik dem forsigtigt på stemplet.
Åbningerne blev også forskudt. Sidder med stemplet nu, og åbningerne måler inden for det tilladte og ser ellers normalt ud.
Den nåede at køre 98 km med det stempel, og det startede fint med kun en "fremmed duft" af olie, men blev så værre efterhånden med blå røg og den begyndte at tikke/dikke som en symaskine :crazy: Den nåede dog ikke at tømme olie sumpen på de 100 km, men havde da drukket en del.
Jeg er ved at søge mere om det med Nye ringe i gamle cylindre, hvor det påståes at ringene tar skade af kanterne i cylinderen, og der er mange andre påstande.

"Man må KUN tilkøre nye ringe/stempler, med MINERALSK olie"
"Trækker man sit tilkørte stempel ud af cylinderen, opnår man ALDRIG den samme pasning igen!"
"En brugt cylinders overflade, er IKKE modtaglig for tilpasning af nye ringe, den skal hones"

Der er også mange bud på tilkøring af nye ringe. Et emne jeg slet ikke skænkede en tanke da jeg havde samlet den, og nærmest gav den fuld æde fra starten. :oops: Måske den skulle have haft en blidere start..
Jeg er rimelig blank :wtf:

Re: Nu brænder den olie

: 25. maj 2013 07:22
af Kymconørden
Baddi skrev:..når deres cylinder egentlig aldrig når at blive gammel. ;)
klart, og dem hvis cylinder har gået 200.000 timer, og er slidt 8mm breddere og med kanter som trappetrin, vil nok opleve problemer med de nye ringe...

Re: Nu brænder den olie

: 25. maj 2013 11:22
af Baddi
Smider lige et besyv her, med hensyn til olien. VÅS!

Mineralsk olie er ofte syntetisk blandet med mineralsk for at opnå de egenskaber man ønsker hvor olien opfører sig som SAE15 ved lave temperaturer og SAE40 ved højere temperaturer. :)
Syntetisk olie er dyrere fordi det er muligt at styre meget præcist hvad det består af og hvilke egenskaber det har. Den eneste grund til at vælge mineralsk frem for syntetisk er, hvis man ikke mener at det er nødvendigt at kæle for motoren med så dyr en væske, når man alligevel skal skifte den så ofte som man gør på en scooter, hvilket forresten skyldes den manglende ventilation af motorens inderside. ;)

Re: Nu brænder den olie

: 26. maj 2013 02:59
af Kymconørden
Baddi skrev:..skyldes den manglende ventilation af motorens inderside. ;)
- og i høj grad også den mekaniske og termiske påvirkning/nedbrydning olien udsættes for, samt dens opgave at opsamle og fastholde mikro-partikler i form af kulstof og metal, ælder også olien.
Min opfattelse af olie-typerne har nu altid været at Mineralsk olie er den gammeldags man suger op af jorden. Syntetisk olie er kemisk fremstillet og er i den forstand ikke olie, men opfører sig som olie. Semi-syntetisk er netop en form for blanding af de 2 typer olier, der ellers ikke kan arbejde sammen. Efter sigende skulle semi-syntetisk olie være den eneste der kan blandes med både mineralsk og syntetisk olie, uden at det går galt. Af den grund har jeg altid brugt semi-syntetisk, den kan hældes på hvad som helst :angel:

Re: Nu brænder den olie

: 26. maj 2013 23:42
af Baddi
Kymconørden skrev:
Baddi skrev:..skyldes den manglende ventilation af motorens inderside. ;)
- og i høj grad også den mekaniske og termiske påvirkning/nedbrydning olien udsættes for, samt dens opgave at opsamle og fastholde mikro-partikler i form af kulstof og metal, ælder også olien.
Min opfattelse af olie-typerne har nu altid været at Mineralsk olie er den gammeldags man suger op af jorden. Syntetisk olie er kemisk fremstillet og er i den forstand ikke olie, men opfører sig som olie. Semi-syntetisk er netop en form for blanding af de 2 typer olier, der ellers ikke kan arbejde sammen. Efter sigende skulle semi-syntetisk olie være den eneste der kan blandes med både mineralsk og syntetisk olie, uden at det går galt. Af den grund har jeg altid brugt semi-syntetisk, den kan hældes på hvad som helst :angel:
I kemi laver man sjældent molekylerne helt fra bunden når det er sådan noget stort som olie der tales om. :D
En syntese betyder dog blot at selve stoffet er menneskeskabt, men dets bestanddele er ofte naturlige og syntetisk olie er ifølge wiki modeficeret petroleum molekyler. ;)
http://en.wikipedia.org/wiki/Synthetic_oil

Angående ventilationen, så har den pænt meget at sige. :D
På motorer er det et krav at holde undertryk i motoren, for at stempelringene slutter så tæt som muligt og for at olie ikke presser sig ud gennem pakninger. På vores scootere sker det ved en slange fra ventildækslet der går hen til undertrykssiden af luftfilteret og suger gas ind der, så trykket i indersiden af motoren højest er det samme som mellem luftfilter og karburator. :)
Dette har dog den bivirkning at den kemiske sammensætning af gas i motoren er den gas der er smuttet forbi stempelringene samt kondensvand og det er i høj grad det der gør at vi skal skifte olie så ofte som vi skal, da dampene går i forbindelse med olien. :D

Ved biler har de løst det problem med et PCV system, hvor der er to slanger og en ventil. :D
Den ene slange går som vores fra ventildæksel til undertrykssiden af luftfilteret og sørger for at trykket inde i motoren ikke har mulighed for at komme højere end dette, så det altid er under atmosfærisk tryk. Denne slange kommer der dog ved alle andre forhold end tomgang og fuld gas luft ind ad. Slangen hvor der suges går fra ventildækslet til efter gasspjældet og på denne slange sidder en ventil som ved hjælp af trykforskellen justerer hvor meget luft der suges ind, for at man kun får omkring 2-8% af den samlede mængde luft fra motoren. PCV systemet giver et undertryk i motoren samt genbruger den benzin der er sneget sig forbi stempelringene ligesom vores system, men har den fordel at den kemiske sammensætning i motorens inderside i langt højere grad består af frisk luft og langt mindre koncentration af benzindampe, hvilket øger oliens levetid. :mrgreen:


Hvorfor har vi så ikke PCV på scootere?
Tjo, det er dyrt. Jeg har lavet en 48 siders rapport om dette, hvor data fra indsprøjtningssystemet blev brugt som reference. Jeg har senere fundet små-fejl i rapporten, men konklusionen fra dér var at tolerencen når man laver ventilen er 0,002mm, hvilket er så stram en tolerance at produktion af disse ventiler vil være møg dyrt. ;)