Så har jeg været ude og måle og regne.
Det du siger med de 13 grader fra "F"-mærket til TDC virker nu meget rigtigt, men jeg tror ikke nødvendigvis det er her det første signal fra pickuppen kommer. Der er nemlig to andre mærker også. Det første mærke er når magneten lige er kommet ind under pickuppen, det andet mærke er når den er midt for og "F"-mærket er når den er ved at være færdig med at være under pickuppen. Jeg har tre billeder.
- Første mærke. Pickuppen er lige kommet ind i magnetfeltet.
- Andet mærke, Pickuppen er midt for magneten.
- Tredje mærke, "F"-mærket, magneten er nu næsten kommet forbi pickuppen.
Jeg har målt og regnet og er kommet frem til at
Afstanden fra første mærke til "T"-mærket, som er TDC, er 30 mm, hvilket giver 32,43 grader.
Afstanden fra andet mærke til TDC er 24 mm, hvilket giver 25,95 grader.
Afstanden fra "F"-mærket til TDC er 12mm, hvilket giver 12,97 grader.
Min tuning guide siger at det mest normale for GY6 motorer er at have pickup signalet 29 grader før TDC og Service manualen til Kymco Agility siger at der bør være 13 grader fra "F" til TDC. Det midterste mærke kan jeg dog ikke lige se pointen i.
Det er dog meget muligt at jeg har målt for langt mellem det første mærke og TDC, da det kun kræver at jeg har målt lidt over 3,1mm for meget før det er 29 grader og der både var problemer med at komme til derinde med målebåndet og også fordi målebåndet ikke rigtig er lavet til at være super præcist i millimeterene.
Anyway, så var det afstanden mellem det første mærke og "T"-mærket jeg var mest interesseret i, men jeg må så se om jeg kan få listet et målebånd derind og målt noget mere og se om det siger det samme.
Skulle andre have lyst til at regne vinklerne, så er det
y = x * 360/(2*pi*r)
hvor y er vinklen (kunne ikke lave alfa symbol), x er afstanden mellem mærkerne og r er radius.